Et korns liv – fra såning til høst
Plantens arbejde
Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Nogle gange kaldes de korn, nogle gange kerner. Andre gange kaldes de også for frø.
En plante fødes og visner. For en dyrket korn-plante gælder, at den har ét år at leve i. Inden den visner, skal den formere sig.
Formering er:
Når mennesker får børn. når dyr får dyrebørn. når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro.
Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Når der sker formering, bliver der ved med at være liv! Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for.
Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv.
Det hedder kim.
Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse.
Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Man siger, at frøet spirer.
Først laver kimen en lille rod – en kimrod.
Så en lille fin og sart plante – en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var det et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit røde.
Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse.
Oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. Stænglen kaldes også et strå.
Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene.
Kornplantens blomster er ikke store og farve- strålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø – altså for at formere sig.
Inde midt i blomsten er der blomsterstøv – pollen.
Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er han-kønnet. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse – nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave.
På dette stadie har kornplanten nærmest en blå- grøn farve.
De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse kornarter findes han og hun i samme blomst.
Rug er anderledes. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig.
Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård – kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker de skal vokse.
Landmandens arbejde
Jorden forberedes og sås til
Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. Med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange regnormene har lavet. Regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk.
Landmanden kan godt lide regnorm, fordi de hjælper ham med at lave jorden god. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Måger kan også lide regnorme. Det kan du se, når landmanden kører i sin mark og pløjer eller harver. Så kommer der mange måger og følger ham for at få fat på regnormene. Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer.
Jorden gødes og ukrudt fjernes
Planterne har hvilet sig i vinterens løb – og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse.
Landmanden vil gerne hjælpe dem, så de sætter flere kerner. Derfor tilfører han ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning.
Planterne vokser og landmanden holder øje med om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han holder også øje med andre planter – nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne, så det vil landmanden ikke have i sine marker. Man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Hvis man dyrker økologisk, må man ikke bruge gift.
Høst
Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem, og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret.
En mejertærsker er en stor maskine, der kan tre ting på én gang. Den kan meje, den kan tærske, og den kan rense. i gamle dage skulle man lave én ting ad gangen. Meje betyder at skære stråene. Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene, og rense er at fjerne avner, der sidder udenpå kernerne.
Halm giver varme
Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm bruges til dyrene i stalden eller til at lave varme med. Måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine forældre. Så får i måske varme fra halm-baller.
Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.
Et korns liv – fra såning til høst
Plantens arbejde
Hvad betyder formering?
Hvad betyder selvbestøvning?
Hvad betyder det, når kornet skrider?
Landmandens arbejde
Kan du huske?
I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker.
1:
2:
En rugplante får meget lange strå, det kan være både godt og skidt. De gode ting udnyttede man især i gamle dage, da man ikke købte mange ting, men selv skulle finde på.
Sæt x ved det du tror, man har ikke har brugt rug-halm til:
Stråtag
Kurve skriveredskeb Julepynt Paryk
Simer (reb)
Skurevisk (opvaske-børste) Bi-kuber
Sengetøj
Tøj
Dyrefoder
Det dårlige ved det lange halm-strå:
Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken
Stråene lægger sig let ned
Aksene kommer for tæt på solen
Prøv om du kan få KORN til at spire
Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende er der et sted, hvor der er rynker – dét er kimen – det er der, kornet kan begynde at vokse.
Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni?
Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af.
Vand og varme får kornet til at vokse.
1.dag
Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton.
2. dag.
De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse.
Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni.
3. dag
Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage.
4.dag
Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den laver en rod – kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin retning.
Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” – bruges af kimen.
5.dag
Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå?
Korn i hele verden
Der er mange forskellige slags korn i verden, og uden korn ville der ikke være føde nok til verdens befolkning. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden.
Korn kan dog se forskelligt ud.
Majs, ris og hvede er alle kornarter. De ser dog meget forskellige ud. De er de tre mest dyrkede kornarter på verdens-plan. oprindeligt stammer de fra forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i Mellemøsten i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina og dyrkning af majs i Mellemamerika.
Klima har en vigtig rolle, når der skal afgøres, hvad der skal dyrkes. Klima handler om vejr – altså varme og kulde samt nedbør, fugtighed og blæst. Men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år. Når man skal afgøre klima, er det vigtigt at se på, hvordan vejret er i 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig. Dengang man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten, var det alt for koldt i Danmark. Historien om, hvordan kornet kom til Danmark, får du lidt senere.
I Kina og Indien har de mange ris- marker. I Danmark er det for koldt at dyrke ris.
Mange i Danmark kender ikke kornet Sorghum durra. I Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke, og kan derfor give mad til mange dér.
I Danmark, sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, Spanien eller Italien spiser de meget hvede-brød.
Engang blev hvede næsten ikke dyrket i Danmark. Nu er det den korn-art, der dyrkes mest.
Det var i Mellemamerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortilla- pandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico.
I Danmark har det været for koldt at dyrke majs. Men nu er det varmt nok. Det er dog kun majs til dyre- foder, der dyrkes på danske marker.
Kornarter
Som du kan se på disse fotos, findes der mange arter.
-
Hvede -
-
Rug -
-
Havre -
-
Byg -
-
Triticale -
-
Hirse -
-
Majs -
-
Ris -
-
Durra (Sorghum) -
-
Spelt -
Korn i Danmark
I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget moderne.
De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende.
Her er et vers fra en ældre sang:
”Nord og syd og øst og vest.”
”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen.

Hvad bruger man kornet til?
Hvede bruges til:
Havre bruges til:
Rug bruges til:
Byg bruges til:
I rimet ”Smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en?
Smedens grise
Jeg kan en vise om smedens grise. Først fik de havre, så blev de magre.
Så fik de hvede, så blev de fede. Så fik de byg, så skød de ryg.
Så fik de mælk af en kop, så løb de rundt i galop. Så måtte de livet lade, skønt de alle var så glade.
I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er?
Sorter
Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter.
Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn.
Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle.
Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.
Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere.
Hvorfor kommer der nye sorter?
Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket.
For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større.
Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, at man vælger noget bestemt – her var det de store kerner, der blev valgt.
Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. Men hov… korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt.”Aha”, tænkte mennesket, ”de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til”. I den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. ”Aha”, tænkte mennesket igen, ”der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder”. Igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest.
Imens tænkte mennesket: ”Hvis bare jeg kunne blande de to korn- planter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner”.
Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning.
En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere).
Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden sort – endda meget sjældent en anden art.
Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie – altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv.
Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår.
Derfor ”tryller” mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden.
Der er gode grunde til at lave nye sorter. men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank.
En gen-bank passer på gamle sorter for fremtidens skyld.
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?
Korn - i supermarkedet
Kan du huske, hvilke varer du så?