Korn i samfundet – UD – Korn – Lærer

print

Korn i samfundet

Dette delemne beskæftiger sig med kornets betydning i vores moderne samfund. Eleverne præsenteres for de mange ting, vi bruger korn til, og for den betydning, landbruget har for Danmark specifikt og verden generelt. Korn er ikke bare korn til øl, mel og havregrød. Størstedelen af det korn, der bliver produceret i Danmark, bliver brugt som dyrefoder. Derfor er det ikke kun brød og øl, vi kommer til at mangle, hvis der ikke er korn nok, vi kommer også til at mangle køer, grise og høns. Ud over fødevaresituationen vil mangel på korn også komme til at betyde højere varmepriser, eller i værste fald mangel på brændsel til vores kraftværker. Det er nemlig meget almindeligt at fyre med halm i de store kraftvarmeværker.

I den forbindelse vil vi rejse en række spørgsmål såsom: Hvordan sikrer vi os, at vi har korn nok? Er det kun korn i Danmark, der betyder noget for vores situation? Hvad med fremtiden og klimaforandringerne? Hvad gør vi, hvis klimaet ændrer sig, så vi ikke kan dyrke korn i fremtiden? Hvad er fordelene og ulemperne ved økologisk og konventionelt landbrug?

Formålet med dette delemne er på den ene side at vise, at korn ikke bare er korn. Der er mange interesser, der spiller ind, når det kommer til dyrkningen, salget og produktionen af korn, og det korn vi producerer herhjemme har indflydelse på fødevaresituationen i hele verden. På den anden side ønsker vi også, at eleverne får indblik i nogen af de problemstillinger landbruget står overfor omkring produktionen af korn.

Opgaver:

Vi præsenterer nogle forskellige vinkler på problemstillingerne i materialet, men det er op til eleven ud fra vores problemformuleringer at besvare spørgsmålene. Vi opfordrer til, at de bruger nettet, lokale landmænd, møller, museer m.v. til i projektform at finde ud af mere omkring korn og kornets betydning for samfundet nu og i fremtiden.

1. afsnit: Hvad bruger vi korn til

Dette afsnit begynder med en kort gennemgang af betydningen for korn for vores samfund. Opgaven for eleverne er at finde ud af hvad vi bruger korn til. De kan her enten besøge et supermarked eller søge på nettet. De vil finde ud af, at der er korn i øl, brød, morgenmad, og mange færdigretter. Hvis de tænker over at korn benyttes som foder, vil de også nå frem til, at korn er en vigtig del af kød, mælk og æg. Det er den mest væsentlige pointe her. Uden korn ville vores fødevareudvalg være reduceret til det, der er til rådighed for veganere med glutenallergi.

2. afsnit: Handel med korn

Dette afsnit beskæftiger sig med den internationale handel med korn. Produktionen af
korn stiger ikke i samme grad som befolkningen, og selvom vi før havde alt for meget
korn, kan vi nu risikere at komme til at mangle. Her lægges op til, at eleverne undersøger, hvad der ligger bag den globale fødevarekrise, og sammenholder det med deres viden om kornproduktionen. Formålet er en debat, der handler om fordele og ulemper ved økologi og konventionelt landbrug set i samfundsmæssigt perspektiv.

Se eventuelt også dokumentarfilmen ’Food Inc’ om den dunkle side af verdens fødevare- produktion.

Case: Artikel om kornkatastrofen 2010

Året 2010 var et katastrofeår for kornhøsten. Høsten slog fejl i to af verdens største kornproducerende lande, og kornpriserne steg til skyerne. Artiklen beskriver, hvordan høsten i Rusland kan komme til at påvirke den pris, danske landmænd får for deres korn, også selvom de handler med hinanden. Den går videre til at beskrive oversvømmelserne i Pakistan og tørken i Rusland i 2010.

Til sidst i artiklen gennemgår vi nogen af de problemer, der er opstået, fordi en stor del af kornproducenterne har omlagt til at dyrke økologisk, eller til at dyrke majs og raps til biobrændsel. Det er godt for miljø og klima, men resulterer i mindre kornproduktion, og har vi råd til det?

Opgave :

Skriv artiklen færdig, Hvordan gik det med de danske landmænd i 2010? I begyndelsen af august skabte de voldsomt stigende kornpriser en vis euforisk stemning blandt danske landmænd. Kornet stod godt, og tegnede til at give et godt udbytte. Så begyndte regnen, og det endte med at blive et af de værste høstår i mands minde. mange marker måtte opgives, fordi kornet spirede eller rådnede i de våde marker, og andre steder måtte formuer bruges på at tørre kornet. Kornkatastrofen havde også ramt Danmark…

3. afsnit: Korn og klima

Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Verdens befolkning stiger, men kornproduktionen stiger ikke i samme grad. Der er forskellige muligheder for at øge produktionen, men de rummer visse problemer. Hvis vi fælder skov eller tørlægger vådområder for at dyrke jorden, så medfører det at disse områders CO2-optag forsvinder, og det ville være meget skadeligt for klimaet. Hvis vi gøder mere med kunstgødning, udleder vi også meget mere CO2, for der udledes meget ved produktion og transport, så hvad gør vi???
Afsnittet lægger op til, at eleverne selv undersøger, hvad der ligger til grund for den globale fødevarekrise, og diskuterer mulige løsninger.

Opgave:

Søg på nettet, og find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima.

Forslag:

Nye afgrøder, der kan dyrkes i ørkner eller høstes året rundt
Gødning, der er CO2-neutral
Spis mindre kød ”der skal tre gange så meget korn til at gøre os mætte med flæskesteg som med havregryn”
Afsnittet kommer også ind på forskernes prognoser for klimaets påvirkning af vores evne til, at fortsætte den høje produktion af korn. Hvad kommer fremtiden til at byde på for landmænd verden over?

Opgave:

Undersøg på nettet, hvad den Globale fødevarekrise handler om, og hvad der bliver foreslået for at afhjælpe den.

Debat:

Klassen deles op i to hold. Det ene hold skal tale for økologisk landbrug, og deres opgave bliver at præsentere kort hvordan økologisk landbrug gavner samfundet. De skal naturligvis også forberede sig på, hvordan modstanderne vil angribe dem og have modargumenter klar. Det andet hold skal på den anden side argumentere for, hvorfor det kan være godt for samfundet med økologisk landbrug. Det er deres opgave at finde argumenter for, hvorfor vi ikke bør dyrke økologisk korn. De skal naturligvis også forberede sig på modstandernes argumenter, og selv forberede deres syn på sagen.

Argumenterne for og imod økologisk landbrug kan de finde her i materialet, i videoerne i besøgsdelen, og ved at søge på nettet. Der er ikke noget facit, og opgaven har ikke til formål at fremhæve den ene form for landbrug eller nedgøre den anden. Hvis eleverne har orienteret sig i materialet, og brugt tid på nettet kan de sagtens finde gode argumenter for begge sider.

Der er en side med hjælpespørgsmål og søgeord til eleverne, men der er mange forskellige holdninger, også blandt forskere, der farver debatten om økologi, klima og miljø. Derfor skal eleverne være opmærksomme på at vælge de argumenter, der passer til deres synsvinkel. En del af pointen med opgaven bliver således at illustrere hvordan man kan se spørgsmålet om økologi fra mange vinkler.

Hjælpespørgsmål til fortalerne for økologi:

  • Hvilke effekter har plantegifte i vores mad på os på langt sigt? Søgeord: Økologi og sundhed (se videnskab.dk), Plantegifte og misdannelser
  • Hvis man nu kan fjerne alle giftrester fra de konventionelt dyrkede planter, er de økologiske stadig sundere? Søgeord: Økologi og sundhed, Økologisk landsforening
  • Udleder Økologisk landbrug mindre CO2? Søgeord: Økologi og CO2
  • Er økologi bedre for miljøet? Søgeord: Økologi og miljø.

Hjælpespørgsmål til fortalerne for konventionelt landbrug:

  • Hvad kan man gøre, for at gøre konventionelt landbrug mindre skadeligt for miljøet? Søgeord: miljø og gødning, landbrug og vandmiljø
  • Er det overhovedet muligt at brødføde alle hvis vi dyrker økologisk?Søgeord: fødevarekrisen + økologi
  • Er der fordele for miljøet ved at bruge mere gødning, i stedet for at opdyrke større landområder? Søgeord: Carbon Footprint + kunstgødning
  • Hvad er prisen på 1 kilo økologisk rugbrød, og hvad koster det billigste rugbrød, man kan få?

Besøg et supermarked, eller læs tilbudsaviser på de store supermarkeders hjemmesider (www. bilka.dk eller lignende)

Historien om korn er historien om hele verden gennem ca. 13 000 år. Da mennesker for første gang fandt på at dyrke korn, ændrede det hele deres liv og menneskehedens fremtid. Det lyder måske lidt dramatisk, det er jo bare korn, det handler om, men prøv lige at tænke over det …

Før de første agerbrug var menneskene jægere og samlere. De levede af de dyr de kunne nedlægge, og af vilde planter. Det var et hårdt liv og især vintrene var slemme. De levede i små grupper, fordi det var svært at finde mad nok i naturen til mange mennesker. Derfor levede de også meget spredt, faktisk skulle en familie have et område på størrelse med Samsø for at kunne klare sig. De første jægere og samlere havde levet i et sletteland, men skovene blev hele tiden større og tættere. Der var ikke længere plads til de store jagtdyr, men samtidig blev der flere og flere mennesker. Derfor var der nogen, der fandt på at fange dyr i stedet for at dræbe dem, og det blev til de første dyrehold. Ikke længe efter fandt de også på at dyrke nogle af de vilde planter, og de blev de første bønder. Da de første bønder fandt på at dyrke korn, kunne de pludselig få meget mere mad ud af et område. De samlede stadig spiselige planter i skoven, og meget af deres kød kom fra jagt, men kornproduktionen voksede og voksede efterhånden som de blev bedre til deres arbejde. Mere korn betød, at de kunne brødføde flere mennesker, og efterhånden flyttede menneskene sammen i byer.

Korn blev først dyrket i Mellemøsten Asien og Sydamerika. Det var næsten samtidig, at mennesker i de tre verdensdele fandt på at dyrke korn uafhængigt af hinanden. I områderne med de første agerbrugere voksede store kulturer frem, mens vi i Danmark stadig var stenaldernomader.

I dag er hele grundlaget for vores samfund, at vi har nogen der dyrker jorden, og dyrker mere end de selv kan spise. Uanset der er tale om korn, kød, frugt eller grønt, så er den mad, vi spiser for det meste produceret af professionelle. Hvis ikke det forholdt sig sådan, måtte vi alle sammen arbejde for at finde vores egen mad, og der ville ikke være plads til nær så mange mennesker i verden som der er.

Korn udgør den absolut vigtigste del af vores fødevareforsyning. 50 % af al den energi der indtages på verdensplan stammer fra korn, men det er ikke kun mennesker, der spiser korn. Størstedelen af det korn, der bliver dyrket i Danmark, bliver solgt som foder. Det er altså også køer, grise, får heste, høns og så videre, der spiser korn.

Opgave: Hvad bruger vi korn til?

Skriv ned, hvad vi bruger korn til i dag. I kan eventuelt besøge et supermarked, eller søge indholdsfortegnelser på nettet.

Case: Korn på verdensmarkedet

Til brug i samfundsfag

Kornkatastrofen 2010

Året 2010 blev et specielt år for den internationale kornhandel. Katastroferne overvældede verden, og det fik en stor betydning for kornhøsten.
Kornpriserne er, som priserne på næsten alle andre varer, bestemt af udbud og efterspørgsel. Princippet om prissætning efter udbud og efterspørgsel bygger på ideen om, at hvis der er nok af en vare kan man sælge billigt til mange, men hvis der ikke er nok, kan man kræve den pris, man ønsker, for der er flere købere, end der er varer.

Derfor er kornprisen altid afhængig af den mængde korn, der er på markedet, og hvis høsten slår fejl, stiger prisen. Det er sådan set ikke så mærkeligt, men der, hvor det bliver mystisk, er, når vi husker på, at kornmarkedet afhænger af høsten i hele verden. Det betyder, at prisen på korn er afhængig af høsten i hele verden, også selvom to danske landmænd handler med hinanden.

Verdensmarkedet for korn

Hvede er den kornsort, der eksporteres mest af. Den bruges både til menneskemad, og til dyrefoder, hvede bruger man over hele verden.
Der er ikke så mange store korneksporterende lande tilbage, men de vigtigste af dem er USA, Australien, Canada, Ukraine, Rusland og Frankrig. mange andre lande, såsom Indien, Pakistan og Kina, har en stor produktion, men bruger det hele eller det meste selv. Hvis høsten i et eller flere af de korneksporterende lande slår fejl, kommer der mindre korn på markedet, og prisen stiger. Hvis høsten i et eller flere af de selvforsynende lande slår fejl, må de importere korn. Det betyder, at efterspørgslen stiger, og dermed stiger prisen også.

Rusland udtørrer, og Pakistan drukner

Normalt er Rusland verdens tredjestørste eksportør af hvede, men i 2010 gik det hele galt. En massiv hedebølge ramte landet, og fra 23. april til 20. august faldt der ikke en dråbe regn i det sydlige Rusland. Sammenholdt med temperaturer på over 40 grader fik det katastrofale følger for høsten. I 2009 høstedes der 90 mio. tons korn i Rusland, men i 2010 kom dette tal ikke over 70 mio. Til sammenligning er hele den danske høst på omkring ni mio. tons. Ruslands eget kornforbrug lå på omkring 78 mio. tons, og derfor var de nødt til at sætte en stopper for korneksporten for at sikre eget forbrug. En anden faktor for kornbeholdningen i 2010 var de voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Oversvømmelserne fik enorme menneskelige konsekvenser, og er blevet beskrevet som en af de værste naturkatastrofer nogensinde. De områder, hvor oversvømmelserne var værst, var blandt de mest frugtbare i landet, og derfor havde Pakistan behov for massiv kornimport.

Korn kæmper mod klimaet

Kornproduktionen havde også op til kornkatastrofen i 2010 været under pres. Faktisk var man nået så langt som til at tale om en decideret fødevarekrise, fordi priserne på korn var stigende, og udbuddet faldende. Det betyder ikke så meget for de vestlige lande, men det har en stor betydning for de kornimporterende ulande, der simpelthen ikke har råd til mad, hvis prisen stiger.

Det er klimaet, der i høj grad har sat kornproduktionen under pres på tre forskellige fronter. For det første har der i mange år været så voldsomt et overskud af korn, at man faktisk talte om, at der var for meget, og at vi burde producere mindre for miljøets skyld. Ved konventionelt landbrug er der mere udledning af CO2 og af giftstoffer end ved økologisk, men der er meget højere udbytte. Derfor begyndte flere og flere at omlægge til økologisk drift, der unægtelig er bedre for miljøet, men som også giver et lavere udbytte.

For det andet medførte klimadebatten en øget efterspørgsel på biobrændsel som en CO2- neutral erstatning for olie og benzin. Det gjorde det attraktivt at dyrke majs og raps, og derfor var der mange landmænd, især i USA, der droppede hveden. Det medførte naturligvis også et fald i produktionen.
Den sidste påvirkning fra klimaet er simpelthen vejret. Der har været en lang række tilfælde af ekstremt vejr, der har påvirket høsten rundt om i verden, og det har medført, at de før så bugnende kornlagre ikke længere er fyldt til bristepunktet.

Høje kornpriser glædede danske landmænd

I begyndelsen af august måned 2010 kunne de danske landmænd glæde sig over stigende kornpriser og udsigten til en god høst….

Opgave: Skriv artiklen færdig

Find ud af, hvordan det gik med høsten i 2010, og hvad det fik af konsekvenser for de danske landmænd.
For at finde informationerne skal I bruge nettet til at finde de oplysninger I skal bruge, for derefter at analysere konsekvenserne.

Prøv at søge på kombinationerne: Høsten 2010 og Kornpriser 2010, der vil være nogle ubrugelige links, men også links til artikler m.m.
Prøv også at gå ind på www.landbrugsavisen.dk. Her kan I søge i deres arkiv og finde artikler, der kan bruges.

Opgave: Undersøg på nettet

Hvad handler den Globale fødevarekrise om, og hvad der bliver foreslået for at afhjælpe den. Søgeord: Fødevarekrisen, fødevarekrise + løsninger, fødevarekrise + biobrændsel
Note vedrørende kildeværdi: På nettet kan i generelt ikke regne med alt, hvad I læser. meget af det vil være holdninger, der bliver presenteret, og det skal I huske når I bruger oplysningerne. Wikipedia er et godt værktøj, mEN forfatterne på wikipedia er ikke ansvarlige overfor nogen, og derfor er det ikke altid, der er hold i det, der bliver skrevet. Tjek altid informationerne andre steder. Informationer fra universiteterne og de store dagblade og faglige institutioner er generelt meget troværdige.

Korn og klima

Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Befolkningen i verden stiger stadig, og hvert år får vi brug for mere og mere korn. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi kan sikre os korn i fremtiden. En af de største udfordringer ved at skaffe korn nok er, at vi spiser mere og mere kød. Det kan godt lyde mystisk, men det er fordi det er dårlig udnyttelse af kornets kalorier at lade dyrene spise det, for at spise dyrene bagefter. Der skal bruges tre gange så meget korn til at fodre grisen med, som du havde behøvet hvis du bare spiste kornet selv. Jo rigere vi bliver, jo mere af vores daglige energi kommer fra korn.

Biokemisk forening har udregnet, at verden vil spise 60 % mere kød i 2015, og 40 % mere korn. Det vil altså sige, at kornproduktionen SKAL vokse til mange gange det, den er i dag, men hvor skal vi dyrke det…

Problemet med at dyrke mere korn er, at vi skal passe på miljøet samtidigt. Det nytter ikke noget, at vi får korn nok, men samtidigt ødelægger planeten. En af de mest oplagte måder at dyrke mere mad på er naturligvis at plante på større områder. Det er desværre en rigtigt dårlig ide. Hvis man fælder skoven, eller dræner sumpe og moser for at få landbrugsjord, vil det skade klimaet. Det er jo netop skove og vådområder, der opsuger CO2 fra atmosfæren,
og på den måde mindsker den globale opvarmning. En anden oplagt måde er at gøde mere, så vi får et større udbytte, men her har vi også problemer. Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning, og naturgødning (pis og lort) er ikke lige så godt. De konventionelle landmænd må gerne bruge kunstgødning, men der kræver det også. at de tænker sig om.
Der er opfundet CO2-neutral kunstgødning, men det er stadig kunstgødning, der står for en enorm del af landbrugets CO2-udledning. Desuden er kunstgødning dårligt for vandmiljøet, for gødning er kvælstof, og når det kommer ud i åer og fjorde, dør fiskene. En tredje måde er at finde på at dyrke andre typer af korn. Biokemisk forening taler om at kultivere vilde planter ved forædling og gensplejsning, så vi simpelthen får helt nye kulturplanter på markerne. De planter vil måske kunne dyrkes i områder med tør jord og meget varme, eller i vådområder uden dræning. På den måde kan det opdyrkede areal udnyttes uden negative konsekvenser. På samme måde kan eksisterende kulturplanter forbedres, og det vil give større udbytte.

Der er dog et problem, som vi ikke har været inde på i forbindelse med korn og klimaet, og det er klimaets indvirkning på kornet. mængden af CO2 i atmosfæren er stigende, og det er temperaturen også. Det er den første klimaudfordring, kornet står overfor. Hvis der er meget CO2 og meget varme, er det umiddelbart godt for kornet. Varme og CO2 hjælper til med at få korn til at vokse hurtigere og bedre, vi får større udbytte og hurtigere vækst. Det lyder jo meget godt, men det er der naturligvis også noget galt med. For det første er der problemet med vand. CO2 og varme er kun godt for planterne, hvis de har masser af vand, og det er et problem for mange af de kornproducerende lande. Et andet problem er, at når kornet vokser hurtigere og giver bedre udbytte, så har forsøg vist, at det indeholder op til 30 % mindre energi, og vi skal derfor bruge endnu mere korn for at blive mætte. Det kan afhjælpes med kunstgødning, men som vi var inde på før, skaber det også problemer. For at undgå de problemer arbejder forskere på højtryk med at finde kornsorter, der kan klare sig i fremtidens klima.

Opgave: Søg på nettet

Find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima.

Fremtidens kornproduktion er også udfordret af vejret. Som vi så i 2010, er det vigtigt for en stabilt høj produktion at finde ud af, hvordan vi sikrer os mod vejret. Tørke og oversvømmelser risikerer at blive hyppigere i fremtiden, og her er forskerne også nødt til at finde planter, der bedre kan klare ekstreme vejrforhold.