Baggrunden for udvikling i dansk landbrug

perioden 1830-1870

Den 7. januar 1846 skrev den sjællandske bonde, Lars Hansen fra enø, følgende i en artikel fra Almuevennen:
”For nogle aar tilbage var eet eneste Pakhus tilstrækkeligt for byens Kornhandel, og det saa meget mere som det ikke hvert aar blev fyldt; nu kneiser 10 á 11 store Pakhuse i byen; som hvert aar flere gange fyldes” (bjørn, 1988, s.76)

Den beskrivelse karakteriserer meget godt det man senere har betegnet som kornsalgsperioden i dansk landbrug. i perioden ca. 1830-1870 er kornproduktionen den dominerende drivkraft i dansk landbrug – specielt i forhold til den stadig stigende eksport til udlandet. Perioden sætter også sit aftryk på den politiske og samfundsmæssige udvikling med etablering af den gårdmandsstand, der kom til at dominere dansk politik langt op i det 20. århundrede.
I 1872 blev gårdmandstanden rygraden i ”Det forenede Venstre” og samtidig bliver der i perioden etableret 31 folkehøjskoler ud fra grundtvigiansk forbillede. der bliver sået spirer til etableringen af et landbrugsvidenskabeligt miljø, og oprettelsen af den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858 ses som en naturlig udvikling her af. det blev accepteret at i et praktisk funderet landbrug var det en nødvendighed med en teoretisk uddannelse. det var en folkelig, politisk og religiøs vakt landbefolkning, der kom ud af kornsalgsperioden.

Ud fra en historie- og biologifaglig vinkel kunne det være interessant at beskæftige sig med følgende forhold i perioden:

Konjunkturer og industrialisering

en afgørende betingelse for kornsalgsperioden var den stigende efterspørgsel efter danske landbrugsvarer. baggrunden for denne stigende efterspørgsel skal findes i både indenlandske og udenlandske forhold. Herhjemme steg befolkningstallet med over 30% i perioden og stimulerede dermed en øget efterspørgsel. men mere central var efterspørgslen fra udlandet og især fra England. industrialiseringen havde for alvor fået sit tag i England i midt 1800 tallet og den hastigt voksende bybefolkning kunne ikke længere udelukkende brødfødes af det britiske landbrug. med afviklingen af det britiske toldsystem op igennem 1840erne blev England et afgørende marked for dansk landbrugseksport. i 1820erne aftog England ca. 20% af den danske landbrugseksport. dette tal var vokset til 50% i 1850erne (bjørn, 1988, s.79)

• Hvad var baggrunden for den stigende indenlandske efterspørgsel efter landbrugsvarer i kornsalgsperioden?
• Hvilken betydning havde den industrielle udvikling i England for kornsalgsperioden i danmark?

Nyopdyrkning og jordforbedring

I begyndelsen af perioden var udbyttet i landbruget endnu begrænset af jordens naturlige ydeevne (Odgaard og Rømer 2009). dette ændres gradvist og i 1867 holder den fremtrædende landmand, a. Valentiner et foredrag i landhusholdningsselskabet. foredraget tog udgangspunkt i Valentiners oplevelse af landbrugets udvikling fra 1830erne og frem.
et centralt udviklingstræk for perioden var, at der havde været en eksplosiv stigning i kornproduktionen – en stigning, der ifølge Valentiner, var drevet af fem afgørende faktorer:

1. Opdyrkning af hidtil ubenyttede jorder,
2. Mærgling, som jeg anseer for en af Hovedfaktorerne,
3. Udgravning af skadeligt Vand, og som følge deraf
4. Tørlægning og Oppløining af engarealer,
5. En meere omhyggelig og dybbere behandling af ageren

(Bjørn, 1988, s.82)

• Hvordan blev ”jordens naturlige ydeevne” forøget op gennem kornsalgsperioden, og hvilke effekter havde disse tiltag på afgrødernes primærproduktion?
• Hvad er den biologiske baggrund for udsagnet ”Faderen mergler og sønnen sulter”?

Driftsformer og produktion

I kornsalgsperioden dominerede forskellige varianter af kobbelbruget, og omkring 1850 havde de fleste større gårde et ”hensigtsmæssigt indrettet” sædskifte; altså med balance mellem perioder med kornafgrøder og perioder med hvile (brak og græs i omdrift) (bjørn, 1988,
s. 139). igennem perioden muliggjorde udbredelsen af svingploven og svensk harven en dybere og bedre forarbejdning af jorden. en konsekvens af dette var, at der kunne indføres helbrak i sædskiftet. Helbrak er et år, hvor jorden ikke bar afgrøde, men blev pløjet, harvet
og jordforbedret (fx merglet og drænet). det var også i perioden med helbrak, at den dybdegående ukrudtsbekæmpelse fandt sted. Omkring 1830 var helbrak kun udbredt på større gårde samt på øerne, mens det 30 år senere var blevet en integreret del af sædskiftet. undtaget er dog i visse dele af Jylland, hvor helbrakken ansås for at være mindre attraktiv på grund af fare for muldflugt (Odgaard og Rømer 2009, s. 242).
i perioden går dyrkning af kornsorter frem, mens der ses stagnation af bælgsæd, kartofler og handelsplanter (primært på grund af sygdomme; fx kartoffelskimmel og ærtetræthed). der afprøves nye sorter af byg, hvede, rug og havre. samtidigt ses en forskydning i fordelingen af de forskellige kornsorters procentvise andel af kornarealet. dette afspejler et øget fokus mod at dyrke højere ydende kornsorter og samtidig forbedre kvaliteten af det dyrkede korn – med henblik på at det er en værdifuld handelsvare.

• Hvad karakteriserer et hensigtsmæssigt sædskifte i kornsalgsperioden, og hvilken betydning har et optimeret sædskifte for plantevækstbetingelserne på marken?
• Hvordan kan en produktionsændring fra sædskifte uden helbrak til sædskifte med helbrak medføre optimerede vækstbetingelser for afgrøder?
• Hvilken rolle spiller brug af kunstgødning for det forøgede udbytte, der ses i kornsalgsperioden?
• Hvad var effekten af at introducere nye sorter af byg, hvede, rug og havre, og hvorfor blev det muligt at dyrke disse nye sorter?

Socialstruktur og bondebevægelsen

Et karakteristika ved kornsalgsperioden var ændringen af socialstrukturen på landet.
de store bondegårdes antal blev reduceret, mens der tilsvarende skete en markant stigning
i antallet af de mindre gårde. baggrunden for denne udvikling hang sammen med den befolkningsforøgelse som prægede perioden. ikke alle kunne søge mod byerne og overgangen fra fæste til selveje betød øgede muligheder for udstykning og dermed grundlag for oprettelse af en række nye småbrug på landet. desuden skabte den øgede produktivitet muligheden for en familie at opretholde et acceptabelt leveniveau på mindre jord.
det voksende antal småbrug og husmandsbrug var også en væsentlig drivkraft i en betydelige politiske mobilisering af bondebefolkningen i perioden. med bladet almuevennen (1842) som talerør skabes en bondebevægelse der arbejdede på at forbedre gårdmandstandens sociale og politiske vilkår – et arbejde der krævede betydelig sværdslag med den magtfulde godsejerelite. bevægelsen når sit foreløbige højdepunkt i form af alliancen med de nationalliberale og gennemførelsen af junigrundloven i 1849.

• Hvordan ændrede socialstrukturen sig på landet i kornsalgsperioden?
• Hvad var baggrunden for den øgede politiske mobilisering blandt landmændene i
  perioden?
• Hvordan afspejlede denne politiske mobilisering sig i den generelle politiske udvikling?

Metode – historie

Kilder er fundamentet i den historiske undersøgelse. Kilderne er alle de skriftlige og ikke-skriftlige efterladenskaber, der findes fra en given periode i historien. i forhold til kornsalgsperioden er det interessant både at beskæftige sig med de skriftlige kilder og hvis der er mulighed for det, ikke-skriftlige kilder via eksempelvis besøg på de forskellige landbrugsmuseer rundt om i landet. der findes en kolossal mængde af efterladenskaber fra kornsalgsperioden – alt fra landbrugsredskaber, regnskabsopgørelser for husmandsbrug til godsejeres ytringer om besværligheder med deres fæstebønder. Kilderne giver os altså et udgangspunkt for at forstå kornsalgsperioden, men vil man alene arbejde med kilder, så kommer man hurtigt til kort. Kilderne kan ofte være svære at forstå fordi de bygger på en viden og indforståethed som man havde dengang kilden blev til. det gælder både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. for at forstå kilderne får man ofte brug for at supplere sin viden. denne supplering får vi ved at læse historikeres tolkninger af de fortidige kilder. Vi bruger begrebet fremstillinger om de bøger, som historikere har skrevet som et resultat af deres undersøgelser.

Arbejdet med kilder kaldes kildekritik. formålet med kildekritikken er at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. for at finde ud af det, skal vi først og fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilderne taler ikke af sig selv; det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil finde svar på i kilden. Nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilderne, andre må du finde svarene på i en historisk fremstilling. for at kunne arbejde med kilder og for at kunne vurdere dine svar ud fra kilden, må du have nogle redskaber som gør dig i stand til at vurdere teksten som historisk kilde. en mulighed er at lave en systematisk gennemgang af den kilde man arbejde med:

• Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)?
• Hvem er kildens afsender?
• Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
• Er det en første- eller andenhåndskilde?
• Hvem er modtageren?
• Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
• Hvad er forfatterens mål med kilden?
• Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?

Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)?

Kilde: www.his2rie.dk

Materiale – biologi

Bidstrup, Bodil Blem (m.fl): Biologi i fokus, Nucleus 2009

s. 131-156 om planters opbygning, optagelse af næringsstoffer, nitrogenfiksering, primærproduktion

Bjørn, Claus (red.): Det danske landbrugs historie III, Landbohistorisk selskab, 1988

Hovedværk om dansk landbrugs historie i perioden 1810-1914. s. 35-37 præsenteres forskellige sædskifte – kobbelbrug, det overskårne kobbelbrug og vekseldrift. s. 163 figur der viser ”udviklingen i foldudbyttet på Holevadgården 1793-1860” (se under biologisk metode afsnit) s. 166-180 det moderne landbrug grundlægges – om perioden 1840-1860. aspekter omkring etableringen af landbrugsvidenskaben, herunder Liebig. s. 276-312 omhandler aspekter omkring planteavlen i perioden 1860-1914. der ses bl.a. på ”Planternes ernæring og gødskning” og ”sygdomme, skadedyr og ukrudt” og den naturvidenskabelige tilgang introduceres til landbrugrelevante spørgsmål og tvister.

Hansen, Niels søren (m.fl.): Biologibogen, systime 2007, 2. udgave

s. 21-28 introduceres primærproduktion, fotosyntese, respiration, begrænsende faktorer (herunder Liebigs minimumslov), økologisk effektivitet samt aspekter omkring forøgelsen af høstudbyttet i landbruget i dag.

Kyllingsbæk, Arne: Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005,
DJf markbrug nr. 18 august 2008 (http://pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/1509541/intrma18.pdf )

s. 9-14: først kort opsummering om brug af næringsstoffer før 1900, herefter en gennemgang af ”Historisk udvikling frem til erkendelse af uorganiske næringsstoffer betydning for planters vækst”. Kan bruges i forbindelse med minimumsloven – hvem skal have æren: Liebig eller sprengel? Hvorfor var denne teori så banebrydende i forhold til hvad man tidligere havde opfattet som planters behov.

Kelstrup, Lars & spestrup, Per: Korn, raps og ært, Landbrugsforlaget 2007, 1. udgave

s. 14-28 om sædskifte i praksis, afgrødernes vækst i forhold til jordstruktur og afgrødevalgs betydning for at undgå tab af næringsstoffer, samt sædskiftets betydning i forebyggelsen af sygdomme, skadedyr og ukrudt. s. 179-185 giver en guide til dels markforsøg i praksis og dels hvordan forsøgsresultaterne tolkes.

Mathiasen, Preben Lund (m.fl.): Livet skal leves 3, Nucleus 1996, 4. oplag

s. 296-303 redegører for aspekter omkring jordbunden og forskellige jordbundstyper. Lægger op til at lave iagttagelser af jordprøver mens man læser teksten.

Odgard, Bent og Rømer, Jørgen Rydén (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år – fra digevoldinger til støtteordninger, Århus universitetsforlag 2009

s. 230-245 beskriver landbrugets arealanvendelse i henholdsvis 1837 og 1861. s. 240-
242 omhandler grundforbedringer – dræning (fra grøfter og faskindræn til underjordiske teglrør) – mergling – kunstgødning. s. 296-298 om forskellige sædskifters udbredelse i dK, svingploven, svensk harven, mergling, dræning, produktivitets forøgelse pr arealenhed på min. 50% fra 1837-1881

Rasmussen, Bent: Natursyn – økologi til B-niveau, Nucleus 2007, 2. udgave

s. 70-74 gennemgår vands betydning som nicheparameters, planternes optagelse af næringssalte, samt effekterne af mykorrhiza symbiose og mikrobiel omsætning i jordbunden. s. 107-111: ærteblomster forbedrer udbyttet. s.117-120: figur af N-mineraliseringsgrad ved 20% og 30% vandindhold i jorden, om effekter af husdyrgødning og pløjning.

Internettet

http://www.landbrugsinfo.dk/sider/startside.aspx

Videncentret for landbrug formidler her den nyeste viden omkring landbrugsrelaterede emner. der er bl.a. alt omkring planteavl. fx et væld af oplysninger omkring markforsøg; vejledning omkring sædskifte; bekæmpelse af kvikgræs ved dybere jordbearbejdning osv.

http://www.icrofs.dk/

internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og fødevaresystemer præsenterer forskningsbaserede publikationer hvoraf nogle kan downloades som pdf.

http://www.150aar.life.ku.dk/

Om udviklingen af den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole der fra i 1858 slår dørene op og på kongelig befaling igangsætter arbejdet med at ”hæve agerbruget i danmark
til et højere niveau” til i dag. Har bl.a. en tidslinje, små film og lydklip (fx ”Hundrede
år i samfundets tjeneste” fra 1958 hvor åbningen af den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ses som kulminationen på en periode hvor landbruget har fået ”klart blik for naturvidenskabernes betydning for et så praktisk erhverv som landbrug”).

Metode – biologi

Viden i biologi bygger på iagttagelser af det levende. der er et væld af forskellige
metoder man kan anvende indenfor biologien – fælles for dem alle er at de har rod i den naturvidenskabelige metode, hvor teorier og kendsgerninger bliver dannet på baggrund af eksperimenter og systematiske iagttagelser (for mere uddybende gennemgang omkring den naturvidenskabelige metode se fx AT-håndbogen; Primus; Naturvidenskabeligt grundforløb).

Baggrund om anvendelse af biologiske metoder i kornsalgsperioden

I begyndelsen af kornsalgsperioden var det ikke almindeligt at anvende biologiske metoder indenfor landbruget i danmark. gode erfaringer med afgrøder og jordforbedringer blev overleveret fra far til søn evt. videregivet til lokale landmandsforsamlinger. i sjældnere tilfælde kom ny viden fra udlandet. derfor kunne man i kornsalgsperioden ikke forklare hvorfor udbyttet steg når jorden blev drænet, merglet eller pløjet i dybden – man konstaterede blot
at udbyttet i de fleste tilfælde steg. i dag har vi viden om biotiske og abiotiske faktorers betydning for planters vækst, og herudfra kan vi forklare hvorfor udbyttet forventes at stige, fx når der foretages jordforbedringer eller hvis der dyrkes nye sorter.

Forskningsresultater fra biologiske eksperimenter har givet en bred viden omkring planter og hvordan planters vækst afhænger af abiotiske og biotiske faktorer. disse resultater er beskrevet i artikler, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, hvor formidlingen er målrettet andre personer i forskningsmiljøet (primærlitteratur).

Primær litteratur er artikler hvor forskere præsenterer deres forskningsresultater. artiklerne er oftest svære at forstå, teksten er skåret ned til et minimum, der anvendes et væld af fagudtryk og det kan være nødvendigt at finde andre artikler om samme emne for at kunne sætte artiklens resultater ind i en sammenhæng. en af fordelene ved disse artikler er, at metoden er beskrevet så udførligt at andre forskere kan gentage eksperimentet.

Den viden der formidles i fx biologilærebøger kaldes for sekundær litteratur. biologilærebøger er oftest skrevet ud fra primærlitteratur, og det kan ses som en opsamling af viden, der er fremkommet via biologiske eksperimenter og systematiske iagttagelser. en af fordelene
ved sekundærlitteratur er at viden om et emneområde er lettilgængeligt og overskueligt præsenteret for en person udenfor forskningsmiljøet. metoderne der er benyttet for at komme frem til den biologiske viden er ofte ikke beskrevet – eller blot beskrevet meget overfladisk. de detaljerede metodebeskrivelser må man finde i primærlitteraturen.

De relevante biologiske metoder i dette aT-forløb er

Kvalitative og kvantitative iagttagelser

Når iagttagelser af bestemte egenskaber ved en genstand eller en proces bliver gjort uden brug af tal kaldes de kvalitative iagttagelser. det kan fx være formen på et blad, en plantecelles opbygning, tilstedeværelsen af stak på kornsorter eller om en plante kræver næringsstoffer for at kunne vokse. Kvalitative iagttagelser kan eksempelvis benyttes til at skelne mellem forskellige arter eller sorter af afgrøder.
kvantitative iagttagelser er iagttagelser der kan måles eller tælles. man kan fx tælle antallet af hvedekerner i et aks eller veje høstudbyttet på en mark.

Kvalitative og kvantitative iagttagelser kaldes empiri og ud fra empirien kan biologiske teorier dannes. Hvis en teori dannes ud fra empiri har man brugt den induktive metode. fordelen ved denne metode er at man ud fra iagttagelser kan få overblik over et stort undersøgelsesområde – ulempen er at det kan være man ikke har lavet iagttagelser nok. fx hvis man iagttager tilstrækkeligt mange gange at planterne i vindueskarmen dør når de drukner pga. vandmættet jord vil man kunne lave en teori ”planter dør når de dyrkes i vandmættet jord”. Teorien vil senere blive afvist når der blev lavet iagttagelser af fx sumpplanter der er tilpasset livet i vandmættet jord.

Herunder beskrives to eksperimenttyper hvor man oftest anvender den hypotetisk- deduktive metode. Her har man en biologisk teori som man gerne vil have testet. derfor opstilles en hypotese og der designes et eksperiment der vil kunne teste hypotesen. eksperimentets resultater vil be- eller afkræfte hypotesen. efterfølgende kan man diskutere om det er teorien, eksperimentet eller forskellige fejlkilder der har gjort at hypotesen blev be- eller afkræftet.

Eksperimenter i laboratoriet

Her kan man opstille eksperimenter, hvor en enkelt faktor bliver varieret og alle andre faktorer bliver holdt konstante. det er vigtigt at have en kontrol med i forsøgsdesignet. man kan fx undersøge om en plante kræver nitrogen for at kunne vokse. Her kan man designe et forsøg med planter der dyrkes i to forskellige vandkulturer, hvor den eneste faktor der varieres mellem de to kulturer er nitrogenkoncentrationen i vandet. den ene kultur med nitrogen tilsat og den anden uden nitrogen. Her vil den med nitrogen tilsat fungere som kontrol. alle andre faktorer som lys, temperatur, koncentration af andre næringsstoffer og mineraler bliver holdt konstant.

En fordel ved eksperimenter i laboratoriet er at man ser effekten af den ene faktor der varieres. ulempen er at resultaterne ikke med sikkerhed kan overføres til naturlige dyrkningsforhold.

Eksperimenter i felten (markforsøg)

I felten kan man opstille eksperimenter som i laboratoriet, hvor en enkelt faktor
bliver varieret og der sammenlignes med en kontrol. dog skal man være opmærksom på at resultaterne bliver påvirket af varierende biotiske og abiotiske faktorer og vil afhænge af årstidernes skiften pga. klimamæssige forhold. derfor kan det være svært at konkludere, at en enkelt faktor fx er årsag til et øget udbytte på en mark. Til gengæld vil eksperimentet afspejle de naturlige forhold i marken.

Når man laver eksperimenter i felten kan man tage højde for forskellige faktorer, der kan påvirke resultaterne. Hvis man er interesseret i at undersøge om en ændring i jord- behandlingen på en mark øger udbyttet, kan man designe et markforsøg. Typisk vil man søge efter et område på marken, hvor jordbundsforholdene er ensartede. Her inddeles jorden i små forsøgsområder og hvert område dyrkes efter en nøje tilrettelagt plan alt efter hvad man vil undersøge. i danmark har vi tradition for at lave markforsøg – en tradition der begyndte i slutningen af kornsalgsperioden. i dag er markforsøg sat i system – de såkaldte Landsforsøg®. Resultatet af et Landsforsøg® bliver indsamlet via en stor database og kan herefter formidles ud til landmænd i det ganske land. for yderligere info omkring markforsøg i praksis henvises til Korn, raps og ært af Kelstrup og Sepstrup 2007.

Metode – Naturgeografi

Mitchell, B.R.: European Historical Statistics 1750-1970,
Macmillan Press Ldt., 2nd ed., 1978

Sektion a, der indeholder statistik omkring befolkningsforhold.

Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl.: Naturgeografi – Jorden og Mennesket, Geografiforlaget, 1.udg., 2006

Side 296-304 beskriver modeller for befolkningsudvikling samt befolkningsudviklingen i danmark . side 269-279 beskriver dels landbrugsreformerne, samt klimatiske forhold og jordbundsforhold. siderne 104-108 gennemgår glacial landskabsdannelse.

Sanden, Elsebeth m.fl..: Alverdens geografi, Geografforlaget, 1. udg., 2005

Siderne 83-87 samt 88-89 gennemgår modeller for befolkningsudvikling og befolkningsudviklingen i danmark, samt malthus’ teorier om befolkningsudvikling. Landbrugsreformerne beskrives på siderne 131-132. Jordbundsforhold beskrives på siderne 146-147. siderne 66-69 gennemgår vandets kredsløb, herunder nedbørforhold i danmark.

Andersen, Torben: Geografihåndbogen, Gads forlag, 2. udg., 1999

Befolkningsudviklingen i danmark samt relevante modeller beskrives på siderne 74-89. erhvervsudviklingen i danmark gennemgås på siderne 101-104. Landbrugsproduktion
i forhold til klima- og plantebælter gennemgås på siderne 168-170. Kap 7, (s. 269-285) beskriver jordbundsforhold i relation til dyrkningsforhold, samt jordbundsforhold i danmark. gennemgang af landbrugsreformer findes på siderne 329-343. Landskabsdannelsen i danmark beskrives detaljeret på siderne 248-268, med relevante afsnit som ”det vestjyske landskabs udnyttelse”.

Nørrekjær, Tomas Westh m.fl., Naturgeografi C, Malling Beck A/s, 1. udg., 2006

Afsnit 4(s. 58-63)- Hydrologi omhandler vandets kredsløb, samt forhold der har indflydelse på jordvandet. Landskabsdannelsen beskrives i afsnit 5 (s. 72-81). Landbrugsproduktion og naturgrundlag beskrives på siderne 113-116.

Internettet

http://www.statistikbanken.dk

Statistikbanken indeholder befolkningsstatistik for danmark helt tilbage til 1769.

Se figuren s. 163 i det danske landbrugs historie iii (bjørn, 1988).
”stigningen er markant omkring 1840 og skyldes formentlig merglingen”?
Hvordan kan man vha. biologiske metoder opstille eksperimenter der kan undersøge om mergling forøger udbyttet?