Kulturhistorie – IND – Korn – Lærer

print

Brød til hverdag og fest

Dette delemne præsenterer kun en lille brøkdel af de mange historier, der er at fortælle om korn – fra bonden til bord. Der vil være stort udbytte af at tage på museum, og det vil være et rigtig godt supplement til hele materialet.
Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet skoletjeneste, andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. Kontakt museet og hør nærmere.

Brød til hverdag og fest

I dag spises meget hvede-brød. Alligevel vil de fleste mene, at rugbrød er en national-spise for danskere. Det skyldes, at rug fra middelalder og indtil første halvdel af 1900-tallet var det vigtigste brødkorn. Først fra 1930’erne dyrkede man lige så meget hvede som rug. Men rugbrød fortsatte med at være basis-brødet for langt de fleste.

Afsnittet kan fungere som faglig læsning.
Hvis I har en tidslinje i klassen, kan i tilføje en rugbrødslinje.

Først skal du spise rugbrød, så må du få fransk-brød! måske har du hørt det fra dine forældre.

Rugbrød er også sundere end hvidt brød. I dag spiser man meget hvidt brød. Det kan godt være sundt, hvis man vælger brød bagt af fuldkornsmel.

For 2000 år siden, da det var jernalder, kom rugen til Danmark. I starten dyrkede bønderne ikke så meget af det. Det var vikingerne, som levede for cirka 1000 år siden, der begyndte at dyrke meget rug. Fra middelalderen, som kommer efter vikingetiden, blev rug det vigtigste brødkorn.

Rug passede godt til jorden i Danmark og blev ikke så let angrebet af sygdom som hvede. Derfor blev rugbrød det mest almindelige. man spiste meget rugbrød. Til hvert måltid hørte rugbrød. Brød fyldte godt i maven. Til hvert måltid hørte også øl. Når man skulle brygge øl, brugte man malt fra byg. man kaldte øl for det flydende brød.

Byg blev også brugt til grød, som man spiste meget.

Når madmor var ved at løbe tør for rugmel, blandede hun byg i brød-dejen. Det blev tungt brød og smagte ikke så godt, som når det var lavet af rug alene. Nogle steder fik bondemanden rugbrød og karlene, der arbejdede for ham, fik rugbrød med byg i.

Dengang var hvidt brød sjældent. Det var kun til særlige fester og højtider, man fik hvidt brød. Det var oftest sigtebrød bagt af sigtemel. I sigtemel er der både rug og hvede. man har fjernet skallerne. Derfor er det finere.

Det hvide brød var så fint, at man kaldte en ganske almindelig bolle for kage. måske var det kun de rige, der spiste helt hvidt brød bagt af hvedemel.

Rugen var indtil slutningen af 1800-tallet den vigtigste kornart i Danmark og den mest dyrkede.

I slutningen af 1800-tallet skete der mange nye ting. man kunne køre i tog og skibene var hurtigere. Derfor blev det også nemmere at købe mad, der kom fra andre lande. Nogle af de lande tæt på Danmark, som havde købt korn fra den danske landmand, ville hellere købe noget fra USA eller Rusland, fordi det var billigere. Den danske landmand måtte tænke anderledes. Han ville hellere have en masse dyr, så han kunne lave smør, ost og bacon – det kunne han sælge! Han havde stadig korn-marker. Nu skulle han bruge korn til sig selv og til dyrene.

Hjemme i køkkenet skete også nye ting. Dengang fik man for første gang komfur, hvor der var en lille ovn. Nu kunne madmor (bondekonen) bage fint hvidt franskbrød i en lille ovn. Det blev også nemmere at købe sukker og krydderier, så hun bagte også dejlige kager af det fine hvedemel. Langsomt spiste danskerne mere og mere hvedemel.

I mange hundrede år dyrkede bonden næsten ingen hvede. Han dyrkede rug til brød, byg til øl og grød samt havre til dyrefoder.

I dag dyrkes der i Danmark meget mere hvede en rug, og vi spiser rigtig meget hvedemel: boller, pizza, pasta, kager og mere. meget af det hvede, der dyrkes, er også til dyrefoder.

Brødbagning

Tag en snak med eleverne om udtrykket ”Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en springdans”. Indtil 1880’erne var bondesamfundet lig med selvforsyning. Dette holdt i mindre grad ved efter den tid, men bonden købte selv mere og mere ind og blev i stedet for at skulle være all-round bonde mere specialiseret. I selvforsyningssamfundet var det vigtigt at kunne arbejde for sin egen og sin families næring. Hvert familiemedlem havde sine faste arbejdsopgaver, men omdrejningspunktet var det samme. Der var stor prestige i at kunne sine opgaver, og familien var afhængig af ens indsats.

Aktivitetsforslag:

  • Lav en stor bagedag. Lån skolekøkkenet og bag brød af forskellige kornsorter
  • Spørg om skoleboden vil sælge boller bagt med forskellige kornsorter
  • Måske kan klassen selv lave en bod med boller og kager
  • Hvis I skal på museum, kan det være, at brødbagning er én af aktiviteterne

Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød

(det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid):

Brød til 20 – ca. 40 stk.

  • 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl)
  • 3 dl kogende vand
  • 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl)
  • 50 g gær
  • 31⁄2 dl kærnemælk
  • 200 g hvedemel (ca. 31⁄2 dl) • 1 spsk groft salt
  • 1 kg groft rugmel
  • Pensling
  • Smeltet smør

Bagetid:

Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200° og bag i ca. 40 min. Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min.

Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og
lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er ret fast – så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca.
34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte led og 7 gange på den lange – i alt 40 minirugbrød. Pensl med smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede brød fra hinanden.

Kilde: Karolines Køkken

Bageopskrift: Franskbrød

http://www.arla.dk/opskrifter/Franskbrod1/

Brød til 6 – ca. 12 skiver

  • 50 g smør
  • 4 dl mælk
  • 1 dl tykmælk
  • 25 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk fint salt
  • 800 g hvedemel
  • Pynt:
  • Hvedemel

Bagetid:

Sæt brødet i kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. 1⁄2 time.

Smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt
mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken. Smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker
og salt. Tilsæt 3⁄4 af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir. Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. 1⁄2 time. Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. Lad brødet køle af på en bagerist.

Tips:

Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot ved at udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper.

Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften. Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, 1⁄2 dl hørfrø og 1 dl solsikkekerner.

Sigtemelsbrød:

Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel.

Søde frugtboller (24 stk.):

Erstat 2 tsk sukker med 1⁄2 dl sukker. Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g) og 1⁄2 dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller.

Flutes (3 stk.):

Tilbered 1 portion gærdej. Efter forhævning: Se æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.

Boller (24 stk.):

Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og rul dem til tykke pølser. Skær hver pølse over på midten. Del igen hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en bagerist.

Bagetid:

Sæt den første plade boller i en kold ovn. Indstil ovnen på 200° og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet.

Pizzabunde (3 stk.):

Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g pizzamel.


Efter forhævning:

Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. Skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og kom pizzafyld på.

Forslag til fyld (1 bund):

1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines PizzaOst. Træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen midt i ovne i ca. 20 min.

Frysning:

Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld.


Efter frysning:

Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min.

Kilde: Karolines Køkken

Brødbagning

Det var madmor og den unge pige (egen datter eller tjenestepige), der skulle lave dej og forme brød. Én gang om måneden bagte de 10 store rugbrød. Det var nok til en familie, der havde en karl og tjenestepige og bedsteforældre boende. At bage rugbrød tager to dage. Den første dag skulle dejen blandes i et stort dej-trug.

Pigen her hjælper sin mor med brødbagningen og lærer selv at blive en god bager og dermed hustru.

Et gammelt ordsprog siger: ”Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en springdans”. Det betyder, at når den unge mand skulle kigge efter en pige, han ville giftes med, var det vigtigt, at hun var god til at bage brød. Det var ikke så vigtigt, om han havde forelsket sig i hende til en fest.

De brugte

50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg.

Faderen skulle lave bål i den store ovn, når brødet skulle bages. Det var meget vigtigt, at en glød ikke fløj op i strå-taget, for så kunne der gå ild i huset.
Det tog mange timer at lave den rette varme i oven, og manden kunne blive sur, hvis ikke brødene var formet færdig, når ovnen havde den rette varme.

Ved Guds hjælp

Den gamle landbokultur er fyldt med folkeskikke. Mange ritualer og skikke var folketro, men man søgte også beskyttelse gennem den kristne Gud. I gamle kirker, hvor man er heldig at kunne se kalkmalerier, vil man se, at bonde-livet er meget afbilledet.

Bondens søn skulle selv blive bonde engang. Vigtigt var det, at han kunne få gode rugmarker. Derfor skulle den første-fødte søn straks lægges i så-kurven og overhældes med rug-kerner, som blev brugt til såning. I enden af hver rugkerne kunne man se et ansigt. Det var Vorherres. Det betød, at Gud passede på drengen og markerne.

Der er så mange ting, der kan gå galt, når man skal dyrke korn. Derfor var det godt at bede om hjælp. I kirken kunne man bede til Gud. Den dag i dag siger man stadig i kirken i bønnen Fadervor: ”…giv os i dag det daglige brød”. Det er for at bede Gud hjælpe, så vi kan dyrke markerne og få mad nok.

Før bønderne i Danmark gik i kirke og bad til Gud og Jesus, bad de til andre Guder. Vikingerne holdt store fester, hvor de gav gaver til guder fra den nordiske mytologi. Frej var en af disse guder. Han var den gud, der sørgede for, at kornet voksede godt på markerne, og at der kom masser af det. mange gange om året blev der holdt sådanne fester. Hver årstid havde sin fest.

I gamle dage troede man meget på onde væsner. Dem ville man holde væk. Hekse og andet trold-folk kunne holdes væk fra marken, hvis bonden satte stål i hvert hjørne af marken. Det kunne være en nål, en saks eller en kniv – bare det var lavet af stål. Det var især op til højtiderne, at man skulle huske at sætte stål.

Blev man forfulgt af et ondt væsen; en dæmon, en heks, en trold eller en underjordisk og ikke kunne løbe fra det, skulle man søge ly i rug-marken. Der kunne man blive beskyttet mod det onde. Rugen var hellig.

Høsten

Hvad betyder det at ”læse” naturen. Måske har nogle af eleverne ”læst” naturen. Et eksempel er, at man ved, det bliver regn, når svalerne flyver lavt (fordi de flyver efter lavtflyvende insekter). Gå gerne udenfor og fornem vejret. Lav for sjov en vejr-prognose for i morgen. Tjek med vejr-udsigten i avisen eller på DMI’s hjemmeside. Hvem får ret?

Når det er høst-tid, vil bonden gerne have tør-vejr. Hvornår vil han gerne have et andet vejr? Mon børnene kender andre vejrvarsler end de to, de præsenteres for i teksten?

Per Fængselsdag 1/8 hedder sådan for at minde, at apostlen Peter, i Jerusalem, blev kastet i fængsel af Kong Herodes, men en engel fik ham befriet.

Litteratur:

Carsten Lingren: Vejrvarsler og himmeltegn Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler Jesper Theilgaard: 50 vejrvarsler

Marken er mejet er en sang fra 1868. Snak med eleverne om ordene. At man skal lade noget ligge til fuglen og den fattige kan føres tilbage til Det Gamle Testamente, 3. Mosebog (19, 10): ”Heller ikke må du holde efterhøst eller samle de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det tilbage”. Den fremmede er blevet til fugl i sangen. Høsten er Guds gave til alle.

Syng sangen og gennemgå svære ord.

Andre aktivitetsforslag:

  • Måske kan i få lidt korn-strå fra en landmand. Lav små ”det sidste neg”.
  • Planlæg en høstfest. Pynt op med neg og blomster.

En mejetærsker er en stor maskine, der kan tre ting på én gang. Den kan meje, den kan tærske, og den kan rense. I gamle dage skulle man lave én ting ad gangen.

Meje betyder at skære stråene.

Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene.

Rense er at fjerne avner, der sidder uden på kernerne.

Her mejes. Mændene skærer stråene med segl. Konerne binder neg.

Mændene tærsker med plejl. På væggen hænger et sold (sigte), som de bagefter skal have kornet op i, så de kan rense avnerne fra.

Høsten er en særlig tid. Spørg bare en landmand. Det er spændende, hvor meget korn, man får ud af et helt års arbejde. Nogle år er gode høst-år, andre er ikke så gode. En moderne landmand vil hele tiden tjekke vejr-udsigten. ”Bliver det snart godt høst-vejr?” Tør-vejr er meget vigtigt. I gamle dage, hvor vejr- udsigten ikke fandtes, ”læste” man naturen, og man tog varsler.

Regnede det 1. august mente man, at det ville regne hele august
og det ville ikke være godt for høsten. Regn 1. august var i det hele taget ikke godt. ”Per Fængsels regn gør rugen klejn”. Den 1. august hed Per Fængsels dag.

”Majs kulde giver laderne fulde”. Det betyder, at hvis det var regn- vejr i maj måned, ville høsten blive god i august og september.

Bonden ville dengang og nu selvfølgelig gerne have et godt resultat. Ud af én kerne vokser én plante. Hver plante får et aks med kerner i. Antallet af kerner kaldes fold. Kan du regne ud, hvor mange kerner bonden fra sangen har i en havre-plante?

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa, mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. Bonden kalder dem for mine Fold. Gud velsigne ham, den Bondeknold!

Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. En moderne landmand mærker på kernerne, men han kan også måle med et lille apparat, hvor fugtigt kornet er. Hvis det er for fugtigt, koster det penge at tørre det, så han vil hellere have, at det har den helt rigtige fugtighed.

Dengang bonden ikke havde moderne apparater, måtte han bruge andre metoder. Han tog sin hat og slog den over nogle rug-aks. Hvis der faldt to kerner ned i hatten, var det for tidligt at høste, hvis der faldt tre deri, var det rette tid.

Bonden ville gerne vide om han fik en god høst, og om det var havre, byg eller rug, der gav bedst. Til jul satte han derfor tre portioner grød foran hunden; en havre-grød, en byg-grød eller rug- grød. Den portion, hunden spiste først, fortalte, hvilken korn-art, der ville give det bedste udbytte.

Mændene høster med le. Kvinderne binder neg. Alle deltog i høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest skal man have fint tøj på.

Kornet skulle stå på marken og tørre helt færdigt. Kernerne var stadig på aksene. Aksene var på stråene. Stråene var bundet i neg.

Af hver korn-sort, man havde på markerne, blev de allersidste strå samlet i ”det sidste neg”. Negene blev bundet og pyntet som små dukker. Der var meget sjov og grin, når negene blev lavet. Det var bare ikke så sjovt at være den pige, der skar det sidste neg. man lavede sjov med, at den unge pige, der skar det sidste neg, skulle giftes med en gammel mand, eller måske blev hun slet ikke gift. Til høstfesten kunne alle se hvilke tre piger, der havde de sidste neg. Pigerne skulle danse med det sidste neg til høst-festen, og hele næste år blev man kaldet enten: havre-kælling, rug-kælling eller byg-kælling.

Billedet til venstre er fra historie-online. Negene. Findes på Kalundborg og Omegns Museum.
Maleriet til højre: Sidste vognlæs. På læsset er også ”Det sidste neg”.

Enhver høst sluttede med, at alle blev indbudt til høst-fest. Loen blev pyntet op med blomster. Der var spillemandsmusik og dans.

Når der blev høstet, skulle man lade noget ligge til fuglene, og til de fattige. Det kan I synge om i sangen her:

Marken er mejet

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.

Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Udtryk, talemåder og ordsprog

Snak med eleverne om betydningen af gamle ordsprog og nye udtryk. Lad dem skrive en lille historie eller tegn en tegning over et af dem.

”Som man sår, så høster man” (”Man høster, som man sår”)

Man får resultat efter den arbejdsindsats, man yder.

”Slå ikke større brød op, end du kan bage”

Gå ikke i gang med et større projekt, end du kan overkomme at gøre færdigt.

”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid”

At ville gøre to ting på samme tid, selvom det ikke kan lade sig gøre.

Her er nogle moderne udtryk:

Kage-arm

Man har ingen armkræfter. Hentyder til, at man spiser kage i stedet for rugbrød.

Rugbrødsmotor

At bruge sin krop. En cykel har rugbrødsmotor, fordi det er en selv, der skal bruge energi for, at den kører.

Ryg-rad som en spaghetti

Man har ingen vilje-styrke.

Korn, brød og mel har altid fyldt meget i sproget.

En hest spiser havre. Nogle gange får den også rugbrødsstykker. Kender du udtrykket ”hestens fødselsdag”. Det siger man til en person, der har skåret en meget tyk skive rugbrød: ”Nå, det er nok hestens fødselsdag i dag!”

Se om du kan finde ud af, hvad andre udtryk betyder.

Her er nogle gamle ordsprog, som stadig bliver brugt af nogle voksne:

”Som man sår, høster man” (”man høster, som man sår”)

”Slå ikke større brød op, end du kan bage”

”Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid”

Her er nogle moderne udtryk:

Kage-arm

Rugbrødsmotor

Ryg-rad som en spaghetti

Tegn et af udtrykkene fra teksten.

placeholder_big