Plantekendskab – IND – Æbler – Lærer

print

Hvad er frugt?

Start med en lille test – gerne inden eleverne præsenteres for emnet. Giv alle elever en et stykke papir og bed dem finde en blyant. Læreren skal nu nævne 3 ting umiddelbart efter hinanden: et værktøj, en farve og en frugt. Bed dem skrive ned, hvad de tænkte på, uden de snakker med deres sidekammerater. Det er vigtigt, at holde sig til første indskydelse. Saml sedlerne ind og tæl op hvilke frugter, der blev tænkt på. Hvilken frugt vinder? Med stor sandsynlighed æblet! Æblet har på vores breddegrader nærmest fået en position som frugtens dronning.

Bagefter laver klassen en brainstorm over de frugter, de kender. De yngste elever kan få glæde af at lave et frugtalfabet ud fra brain-storm: A: appelsin, ananas – B: banan, brombær C: citron osv.
Skriv alle ord op. Måske kommer der forslag, som egentlig er grøntsager. Andre forslag
kan passe i begge kategorier, for grænsen mellem grøntsager og frugt kan være flydende. Opdelingen af frugt og grønt er forskellig, alt efter om man ser det fra en kulinarisk/kulturel vinkel eller ud fra en botanisk klassifikation.
Medbring en kurv (eller flere) med forskelligt udvalg. Hvis det er muligt, så sørg for at der er en fra hver af de 5 botaniske frugttyper (se længere nede) og nogle ekstra grøntsager. Husk at have peberfrugt med, som senere kan skæres op for at vise frøene. Lav i fællesskab en opdeling af frugt og grønt. Er eleverne enige? Spørg hvad der har fået dem til at dele grøntsagerne og frugterne på den måde. Højst sandsynligt har børnene en kulinarisk/ kulturel tilgang.

I elevmaterialet præsenteres eleverne for en kok og for en botaniker. Når eleverne videre frem arbejder med materialet, skal de i overført betydning dels have kokkehuen på og dels gå med botaniker-luppen. En opgave om forskellen på en botaniker og en koks opfattelse af frugt kan findes sidst i dette afsnit.
Se igen på opdelingen. Passer opdelingen til kokkens definition, som ses ud fra en kulinarisk/kulturel vinkel? ”Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser – og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellem-måltid”. Vær opmærksom på, at der ingen regel er uden undtagelse: Citrus falder naturligt ind under kategorien frugt trods surheden.

Herefter sættes eleverne ind i, at frugt forklares anderledes af en botaniker. En frugt defineres botanisk som det planteorgan, der indeholder frø; det der er tilbage efter bestøvning, befrugtning og afblomstring. Frugt betyder altså i mere børnevenlig formulering: det sted, hvor en plante gemmer sine frø. Frø er det, der bliver til nye planter (delemne 2 kommer ind på formering).

Frøgemmet er dog forskelligt fra plante til plante. Vurder selv, hvorvidt en yderligere opdeling vil gavne eller forvirre klassen. En botaniker deler nemlig frugt op i forskellige frugttyper (disse frugttyper bliver nævnt igen i et senere afsnit).

  • Nød: (for eksempel hasselnødder og valnødder). En hård frugtskal med ét frø indeni. Jordbær hører mærkeligt nok til her. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, der bærer de mange småfrugter, som er nødder.
  • Stenfrugt (blommer, kirsebær, mirabeller, ferskner). Saftigt blødt frugtkød yderst og én hård sten i midten. I stenen findes frøet. Hindbær og brombær tilhører trods navnet denne gruppe. De har mange små stenfrugter samlet, der kommer fra én blomst. Disse sten spytter man bare ikke ud.
  • Bær: (solbær, blåbær, ribs). En tynd skal og blødt frugtkød rundt om mange frø. Til denne gruppe hører også banan, citrus, tomat og agurk. Hvad angår banan, er det sjældent, der er frø i bananer, der sælges udenfor dyrkningslandene.
  • Kapsel: en tør frugt, der springer op ad sig selv, så frøene kan komme ud. Bælgplanter, som ærter og bønner, hører til denne gruppe. De har en kapsel dannet at ét frugtblad. Birkes er frø fra valmuens kapsel, der er formet af to frugtblade.
  • Kernefrugter (æbler, pærer, vindruer). Kernehuset er den egentlige frugt. Den yderste saftige del er lavet af blomsterbunden

Yderligere baggrundslitteratur:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/frugt

Når denne lektion er slut, vil der muligvis være en del forvirring. Prøv at tage diskussionen med på lærerværelset. Spørg om agurk og tomat er grøntsager eller frugt. Botanisk set er det frugt, men der vil kunne opstå en livlig diskussion. Især tomat vil dele vandene – udvid så listen med avocado.

Ærter og bønner vil modsat ikke frembringe samme diskussion. Her er sagen klar: det er grøntsager – men botanisk set er det frugt!

Når man fordeler ud fra sødme kan man støde på undtagelser. Nogle grøntsager er søde, og det vil typisk være dem børn bedst kan lide som eksempelvis gulerødder og majs. Majs på dåse kan dog være tilsat ekstra sukker, og når alt kommer til alt, hører majs rent faktisk til kornplanter.

De mest almindelige frugter i kosten er æble, banan, appelsin, grapefrugt, pære, vindruer, jordbær og fersken. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse frugter er 10.9 %.

De mest almindelige grøntsager i kosten er tomat, salat, agurk, broccoli, blomkål, løg og bønner. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse grøntsager er 3.2 %.

Kilde: http://www.gdainfo.dk/home/forbruger/gda-og-referencevaerdier/sukker.aspx#Frugt

NB!

Bemærk, at denne kilde har valgt at kalde en tomat for en grøntsag.

Opgave:

Hvad er en botaniker og hvad er en kok. Lad eleverne skrive stikord eller tegne forskellen.

Botaniker: ved meget om planter. Hans interesse er at undersøge planterne og vide alt,
om det der er på en plante: blade, blomster, stilk, rod, frø. Han kigger på store og på små planter. Han sammenligner. Han ser hvordan, de er forskellige. Han ser, hvordan de skaber nye frø, så der kan komme flere planter. Han er interesseret i, hvor planterne vokser. Hvilket klima (varmt, koldt, tørt, vådt m.m) kan planten bedst lide. Hvilken jord (sand, ler) kan den bedst lide.

Kok: ved meget om mad. Hans interesse er at lave mad, der smager godt og ser godt ud. Han vil vide, om maden smager sødt, surt, salt eller bittert. Han kan lide at opfinde nye retter og blande madvarer på nye måder.

Hvad er frugt?

Tænk på en have! Tænk på en grønthandler! Der kan vi dyrke eller købe mange dejlige frugter og grøntsager. men hvem har bestemt, hvad der er frugt, og hvad der er grøntsager?

 

Botanikeren siger:

”Planter er meget spændende. De laver frø, så der kan komme nye planter næste år. De gemmer frøet i frugten. frugt er plantens frøgemme.”

Kokken siger:

”Planter er også mad. frugter er noget, man spiser, og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.”

Der er to måder at beskrive frugt på. Derfor kan man blive forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt. Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor den hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på frø er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.

Hvad er frugt?

Hvad er en botaniker?






 

Hvad er en kok?






 

Hvad er frugt?

Klippeark med forskellige frugter?

Hvad er hvad?

  • image description
    Appelsin
  • image description
    Banan
  • image description
    Blomme
  • image description
    Ananas
  • image description
    Valnød
  • image description
    Ribs
  • image description
    Brombær
  • image description
    Solbær
  • image description
    Stikkelsbær
  • image description
    Jordbær
  • image description
    Melon
  • image description
    Fersken
  • image description
    Kirsebær
  • image description
    Pære
  • image description
    Æble

I supermarkedet

Brainstorm over hvordan man kan få frugt: frisk frugt, smoothies, syltetøj, tørret frugt, juice m.m. Snak om hvordan eleverne spiser frugt. Bed dem forklare hvad det er. Løs den tilhørende ekstraopgave.

Tag derpå en tur i supermarkedet eller hos den lokale grønthandler.

Tag klassen med på en tur i grøntafdelingen. Hvilke frugter er der? For nemheds
skyld opereres med kokkens måde at kategorisere frugt, men tag de sure med. Hav et digitalkamera med. Har børnene mobiltelefoner, kan I arbejde med at tage billeder med disse.

Inddel børnene i grupper: Hver gruppe skal finde eksempler på forarbejdede frugter jævnfør brainstormen. Måske opdager de nye. Under ”Opgaver” findes et skema, som hver elev skal medbringe sammen med en blyant.

I frugtafdelingen udvælger hver elev en frugt. Sørg for, at der bliver valgt bredt. Eleven udfylder skemaet. Hjælp eleverne med at se på kassen eller på skiltet, hvilket land frugten kommer fra.

Æbler skal have et særligt fokus. Hvor mange forskellige æbler, kan man få? Hvilke lande kommer de fra? Køb gerne forskellige æbler. Gem dem til senere under emnet om sorter.

Kig efter frugt i frysemontren.

Køb et udvalg af frugterne og lav en lille smagsfest. Sammen med frugterne fra forrige afsnit kan laves en gang abemad, eller en buffet af små frugtbidder.

Hjemme i klassen sætter I billeder ind på skemaet. Eller tegner en tegning af frugten og bruger den.

Undersøgelsen skal bruges i næste afsnit.

Snak om de varer, der også indeholdt frugt. Hvilke varer fik de øje på? Disse varer er eleverne ikke blevet bedt om at skrive ned i skemaet. Hvis der er taget billeder af dem, sættes de på en planche. Skriv hvad det er: smoothie, juice, grød m.m

Frugt på mange måder: Hvad er hvad?

  • image description
    smoothie
  • image description
    juice
  • image description
    syltetøj
  • image description
    tørret frugt
  • image description
    frisk frugt
  • image description
    saftevand
  • image description
    frugtgrød

Brug gerne opgaven til yderligere forklaring.

En smoothie er en blendet frugtdrik. Den er tyk og cremet. Man bruger frossen og frisk frugt. Man kan komme mælk eller yoghurt i. Den kan laves med og uden sukker. Indeholder vitaminer, mineraler og fibre.

Juice kan være friskpresset frugt. Det kan også være lavet af koncentrat. Herved forstås at man presser frugt og derefter fjerner det naturlige indhold af vand. Dette gøres typisk i det land, hvor frugten kommer fra. Derefter bliver koncentratet fragtet til en fabrik i eksempelvis Danmark, hvor der igen tilsættes vand. På den måde bliver det til juice lavet af koncentrat.

Juice fra koncentrat bevarer en del vitaminer, men nogle går tabt i forhold til det friskpressede.

Syltetøj er opvarmet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. I oldemors tid var opskriften. 1 kilo sukker til 1 kilo bær eller frugt (sukker er også konserverende).Forskellen på syltetøj og marmelade er konsistensen. Syltetøj er gerne tyndere.

Når frugt tørres koncentreres sukkerindholdet. Derfor smager det mere sødt og kaldes ofte sundt slik. Det har også bevaret vitaminer, mineraler og fibre.

Frisk frugt kan spises, som det er. Nogle frugter er sure, nogle er søde. Holdbarheden er ikke så lang. Indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre.

Saftevand er kogt og siet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig.

Frugtgrød er kogt og oftest sødet. Tyk konsistens. Jævnes ofte med kartoffelmel. Rødgrød er frugt lavet på diverse røde bær. Serveres ofte med mælk eller fløde. Hjemmelavet frugtgrød spises gerne med det samme og indeholder ikke konserveringsmidler. Koges ikke for længe, for så forsvinder for mange vitaminer.

Most og cider er ikke med i denne opgave.

Most er pressede rå æbler uden tilsætning af sukker. Kan konserveres ved pasteurisering, hvor de fyldte flasker opvarmes til 80 grader. Man kan i stedet vælge at fryse mosten ned og dermed få den til at holde længe.

Cider er gæret æblemost. Udvikler alkohol under gæringen (typisk 2-6%).

I supermarkedet

Undersøgelsesskema

Elevens navn:

Dato:

Jeg har valgt en:

(skriv hvilken frugt)

Her indsættes billede eller tegning af frugten.

placeholder_big

 

Frugten kommer fra:
Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler.

De kommer fra disse lande:




 

I supermarkedet – ekstraopgave

Frugt på mange måder


 


 


 


 


 


 


 

Hvad er hvad?

Saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød, syltetøj.

Frugt i Danmark

I elevteksten møder klassen begreber som sæson og klima. Der hører opgave til dette emne.

Vejr er det, vi har lige nu – Klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed.

Brug undersøgelsen fra supermarkedet eller grønthandleren. Fravælges turen til butikken, kan I arbejde ud fra klippearket under opgaver i første afsnit.

Sorter skemaerne fra besøget i supermarkedet efter hvilke lande frugterne kommer fra. Der vil være variation, alt efter hvilken årstid I arbejder med.

Forklar eleverne at selvom nogle af frugterne ikke er fra Danmark, kan de dyrkes i Danmark. For eksempel er jordbær, der er købt i november ikke danske. Ligesom det er svært at finde danske æbler i maj måned, men de dyrkes i Danmark! Sorter igen ud fra hvilke frugter,
der kan dyrkes i Danmark, når det er sæson. Vær opmærksom på at nogle elever kan have kendskag til vindruer, citrus o.a. fra drivhuse eller udestuer, men disse kan ikke dyrkes til produktion og handel. Det er dog interessant, at efterhånden som klimaet er blevet varmere i Danmark,er der dukket flere vinmarker op.

Se på et verdenskort. Find Danmark. Har børnene været i andre lande. Find dem på kortet. Snak om det er et land, hvor der er varmere eller koldere end i Danmark. Har de set frugter i disse lande?

Spørg eleverne om de har frugttræer eller bærbuske derhjemme. Hvis ikke de ved det, så lad dem spørge derhjemme og tag snakken op igen. Måske har deres bedsteforældre træer eller buske med frugt.

Nu er det muligt at støde ind i endnu en diskussion om, hvorvidt noget er frugt eller grønt. Kulinarisk og kulturelt har rabarber en plads i dessertkogebogen, men er det en frugt?

”Opfattelserne, af hvorvidt rabarber bør regnes for en frugt eller en grønsag, er delte. Et fjernt slægtskab med spinat og bladbeder er ikke helt utænkeligt. Men f.eks. stadfæstede en domstol i 1947, i byen Buffalo i staten New York, at rabarber er en frugt”. Citat Nanna Simonsen.” – grundigere undersøgelse ligger uden for dette materiale.

http://www.saesonforgodsmag.dk/frugtogbaer

Nu kender du rigtig mange frugter. Nogle af frugterne kommer fra lande langt væk og kan slet ikke vokse i Danmark. En banan eller en appelsin kan ikke dyrkes i Danmark.
Nogle af dem vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan du måske købe dem i butikker, men de er kommet til Danmark fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har vinter. Lande har forskellige klimaer.

  • Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr.
  • Appelsiner elsker solskin.
  • Æbler har ikke noget imod lidt kulde.

I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og æbler har en længere sæson.
I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De hedder sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske æbler, indtil det bliver april. Det er en lang sæson. Du kan samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for købmanden at købe hjem.

Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der kommer fra andre lande.

Hvornår er det sæson for danske jordbær?

Sæt en rød streg under fotoet.

  • image description
    forår
  • image description
    sommer
  • image description
    efterår
  • image description
    vinter

Hvornår er det sæson for fældede juletræer?

Sæt en grøn streg under fotoet.

  • image description
    forår
  • image description
    sommer
  • image description
    efterår
  • image description
    vinter

Hvornår er det sæson for danske æbler?

Sæt en gul streg under fotoet.

  • image description
    forår
  • image description
    sommer
  • image description
    efterår
  • image description
    vinter

Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima?

Tegn eller skriv hvad det er, der fortæller om klima.





 

En plante har også familie

Videnskabelig klassifikation

Dette afsnit indkredser begrebet arter. Senere kommer en forklaring på sorter. Arter og sorter bruges ofte i flæng, men begrebet sorter kan kun bruges inden for samme art.

Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand til den videnskabelige klassifikation. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne, latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ses nedenfor.

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spiseæble:

Rige: Plantae (planter)

Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)

Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)

Orden: Rosales (Rosen-ordenen)

Familie: Rosaceae (rosen-familien)

Slægt: Malus (æble-slægten)

Art: Malus x domestica

Det er kun de tre nederste punkter, der berøres i elevteksten.

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_ plantegeografer/Carl_von_Linn%C3%A9

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ble-sl%C3%A6gten

Eleverne præsenteres for tre arter i æbleslægten: skovkrabben, det søde æble og paradisæblet.

Skovkrabben er det oprindelige vilde æble, som vokser i skoven. I markskel og andre
steder støder man også på ”vilde æbler”. De sættes her i anførselstegn, fordi de i de fleste tilfælde er kulturæbler, der har sået sig selv. Æbler der selv får lov til at formere sig, kan godt resultere i meget syrlige æbler. Nogle af æblerne kan faktisk godt have krydsformeret sig med skovkrabben.

En måde til at bestemme, hvorvidt der er tale om et vildt æble (skovkrabben) eller et kulturæble, er at kigge på undersiden af bladene. De vilde æblers træ har glatte blade, mens kulturæblernes træ har blade med lodden underside.

Videnskabelig klassifikation

Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, nogle er stenfrugter, og nogle er kapsler.

Der findes også en anden måde at opdele på.

For cirka 300 år siden levede en mand, der hed Carl von Linné. Han kunne lide at lave systemer. Han kunne lide planter. Han satte alle de planter, han så ind i et system.

Han var botaniker. Derfor kiggede han på hvordan planterne så ud. Hvordan de voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter ligner hinanden meget. Dem satte han i familie sammen.

Æbler og roser kom i samme familie. måske tænker du, at æbler og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild rose. De ligner hinanden på nogle måder.

Da Carl von Linné havde delt dem op i familier, delte han dem op i slægter.

Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt. I æbleslægten og i roseslægten. Fordi han gav alle planter og dyr latinske navne, kaldte han æbler for malus.

Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor slægten, så derfor delte han dem op i arter.

Æblearter er der faktisk mange af rundt om i verden, men i Danmark vokser der ikke så mange af dem.

En art kan godt have flere navne.

Vildæble, skovkrabbe, abild

Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden spiste man det ristet eller tørret.

Vokser i skoven. Spises af dyr.

Spiseæble, det søde æble

De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i haven, og dem vi køber i supermarkedet.

Paradisæble, bær-æble

Nogle har sådanne æbletræer i haven til pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan bruges til gélé.

Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for mange år siden gav frugten navn.

En æblehave kaldes også for abildgård.

Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, størrelser og smag. Det er fordi arter også deles op i sorter.

Sorter skal du høre om i delemne 2. Det vilde æble skovkrabben og det søde æble, er to arter, som du vil høre mere om i delemnet om æblets historie.