Plantekendskab – IND – Gulerødder – Lærer

print

En køn plante

Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på hvilke bestanddele en plante består af. I den tilhørende opgave får eleverne en tegning af en blomst og skal trække streger fra ord til tegning og bestemme plantedele: rod, stængel, blade, blomst, frø.

Derefter kan hele klassen gå i felten og grave planter op. Husk de skal graves op og ikke blot plukkes, fordi I også skal have en snak om roden. Gem planterne til en grundigere gennemgang af roden.

Her ser du en plante.

En plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod.

Sæt streg fra ord til tegning.

rod

frø

blade

stængel

blomst

Tegn og farvelæg

Tegn et billede af et træ eller en plante – tegn hele træet eller planten

Det, der er over og under jorden.
Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden!

placeholder_big

Planters familier

I dette afsnit introduceres eleverne til begrebet plantefamilier.

I familier er der ligheder og forskelle.

I kan arbejde med forskelle og ligheder på to måder:

  1. Hvis det er muligt at fremskaffe rodfrugter med mange plantedele, kan I studere ligheder og forskelle. Vigtigt er det at finde ligheden – for at kunne forstå familiesammenhængen.
  2. Sammenlign børnene i klassen. De kommer fra forskellige familier og ser forskellige ud. Diskuter forskelle og ligheder ud fra menneske-familiefotos. Medbring selv fotos eller lad børnene medbringe egne familiefotos.

Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation for at forstå, hvordan vi holder overblik over alle levende væsener (dyr og planter) på jorden.

Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. De, der i forvejen havde et folkeligt navn, fik et latinsk navn for at gøre inddelingen forståelig overalt.

Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. I dag har forskere dog forbedret systemet. I dag er alle opdagede arter på kloden sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor. Eksemplet er for gulerod.

Litteratur:

Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist. Klematis.

http://www.denstoredanske.dk

Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie!

Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. Her ser du nogle familiefotos.

Disse rodfrugter er alle sammen fra skærmplante-familien:

  • image description
    gulerod
  • image description
    pastinak
  • image description
    knoldselleri
  • image description
    persillerod

Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien:

  • image description
    kålrabi
  • image description
    majroe
  • image description
    radise

Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. familien hedder salturt-familien:

  • image description
    rødbede

Der findes mange flere familier.
Hvis du en dag vil have din egen have, skal du lære mere om plantefamilier fordi:

  • Hvis du altid sår grøntsager fra den samme familie på det samme sted i haven, bliver de let syge.
  • Insekterne regner ud, hvor deres yndlings-familie står og kommer igen hvert år og spiser dine grøntsager.
  • Grøntsager fra den samme familie kan lide de samme ting fra jorden og spiser og spiser – men så bliver jorden træt.

Hvad er en rod?

Rødder kan se forskellige ud. Dette afsnit ser nærmere på, hvad pælerødder og trævlerødder er. Undersøg rødderne på de planter, I har gravet op. Hav eventuelt et par friskopgravede planter med. Del op i pælerødder og trævlerødder. Snak om forskellen.

Spørg eleverne, hvad de mener en plante skal bruge roden til.

Svar:

  1. Den skaffer planten forankring i jorden
  2. Den optager vand fra jorden
  3. Den optager mineralske gødningsstoffer fra jorden
  4. Den tjener som transportvej for vand og gødningsstoffer
  5. Den tjener som transportvej for sukker og andre organiske stoffer
  6. Den tjener som oplagringsorgan for stivelse

Nyttigt link:

http://www.denstoredanske.dk

Visualiseringsleg:

Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et puf, og se hvor godt de står fast. Få ro på og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad dem visualisere, at de er en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå stammen. De skal nu forestille rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og længere ned i jorden, og de bliver tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene, og lad dem give hinanden et puf.
Du kan som lærer vælge selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne visualisere, så de kan få fornemmelsen af tyngde.

Her kan du se forskellige rødder

  • Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår.
  • Rødderne kan være lange eller korte.
  • Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade.

Nogle rødder hedder pælerødder. andre rødder hedder trævlerødder.

Hvad mon planterne bruger roden til?

Kender du planterne på billederne?

Hvad er deres navne?

Skriv navnene ved billederne:


 


 


 


 

Hvad er en rodfrugt?

Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag?
Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde endda frugter. Hvad vi betegner som grøntsager, er alene bestemt af vores madvaner.

Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en gruppe inden for planteriget og dækker derfor også mange grøntsager.
I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse frugter er også frugt botanisk set.

Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på som grøntsagen:

Blade: salat, spinat m.fl.
Knolde: kartofler, jordskokker
Blomsten: blomkål, broccoli
Stænglen: bladselleri, bladbeder
Frugten: tomat, peberfrugt, agurk
Frø og bælge: ærter, bønner
Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri, radise m.fl.

Ved nogle af dem spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål.

Frugten på skærmplanter er ganske små. Vis en peberfrugt, så børnene kan få et eksempel på et stort frøgemme.

Nyttige links:

http://da.wikipedia.org/wiki/Frugt http://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget http://www.denstoredanske.dk/

Løs rebussen

Acr138719874741766073 +Acr13871987474176-19824=

Du har nu hørt om en plantes rod. Hvad er så en rodfrugt?

Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter.
Så tænker du som en kok.

En botaniker tænker anderledes. en botaniker kan vi kalde en plante-nørd. Han tænker ikke på mad. Han tænker på plantens udseende. Derfor kalder han nogle grøntsager for frugter. for eksempel peberfrugt. Han siger også, at tomat og agurk er frugt.

”En plante har frø. frugt betyder frø-gemme. altså er frugt et sted, hvor planten kan gemme frø. frøet skal bruges til at lave nye planter af.”

Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. Vi spiser roden, som er stor.

En rodfrugt har små bitte frugter.

Men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, så vi kan få nye planter.

Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster.

Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet.

Plantekort: Gulerodens familie

Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: pastinak, persille, selleri og mange mange flere

Guleroden i maven

  • Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad
  • Vi bager gulerodskage og gulerodsboller
  • Vi spiser dem kogt og i gryderetter
  • Vi river dem til råkost og putter dem i suppe
  • Vi steger dem i en wok og putter dem i forårsruller

Og så smager det jo godt at gnaske dem rå

Hvorfor er en gulerod sund?

  • Guleroden er fyldt med A-vitaminer 
  • A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, huden og håret 
  • A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, så den kan kæmpe mod sygdom 
  • A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler
  • Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater giver energi. Gulerodens kulhydrater er langsomme. De langsomme kulhydrater giver os energi i lang tid 
  • Guleroden har som andre grøntsager mange fibre. fibrene holder maven i orden og holder os mætte længe

Plantekort: Rødbedens familie

Rødbeden tilhører salturtfamilien.
Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner

Rødbeder i maven

  • Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan bruge rødbeder til meget andet 
  • De er lækre bagte eller grillede
  • De smager godt i salat
  • Nogen kan lide dem i supper
  • Og andre fritterer dem som chips

Hvorfor er en rødbede sund?

  • Rødbeden har ligesom guleroden gode kulhydrater, a-vitamin og fibre 
  • Rødbeder indeholder meget jern
  • For at vores kroppe kan fungere, skal vi have pumpet ilt rundt. uden ilt dør vi. Jern binder ilt i blodet og er med til at fragte ilt rundt i kroppen. 
  • Forskere har også bevist, at en halv liter rødbedejuice om dagen øger konditionen, så man kan løbe længere. 

Plantekort: Skorzonerrodens familie

Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok

Skorzonerrod i maven

  • Skorzonerrod var almindelig i de danske haver for 100 år siden, men kendes ikke så meget i dag
  • Den kaldtes fattigmandsasparges fordi den kan bruges i stedet for asparges, men er nemmere at dyrke
  • Rødderne er gode i supper eller gryderetter
  • De kan bages eller koges
  • Men de er allerbedst i strimler eller små stykker og stegt på en pande med salt og krydderurter
 Hvorfor er en skorzonerrod sund?
  • Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode kulhydrater
  • De har et højt indhold af E-vitamin E-vitamin beskytter kroppens celler mod nedbrydning og styrker immunforsvaret
  • De har et højt indhold af mineraler som magnesium og kobber der styrker knoglerne og er med til at beskytte kroppen mod sygdom

Plantekort: Radisens familie

Radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre

Radisen i maven

  • Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven
  • De er gode i salater eller stegt i en wok
  • De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat
  • De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost
  • De knasende sprøde, når man gnasker dem hele

Hvorfor er en radise sund?

  • Radisen har et stort indhold af C-vitamin 
  • C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til at styrke knoglerne, immunforsvaret og det modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk tit af skørbug 
  • C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du at gumle i dig

Forskellige rodfrugter – arter

Begrebet arter kommer på banen. Snak med eleverne om, hvilke forskellige rodfrugter de kender.
Spiser de forskellige rodfrugter, eller har de bare set dem?

For at få visuelt kendskab til flere arter, arbejdes med fotos af rodfrugterne. Fotos findes på klippeark eller plantekort. Der vil være rodfrugter børnene aldrig har hørt om. Enkelte af dem vil også være svære at fremskaffe. Mange af dem kan dog købes i supermarkedet.

Under ’opgaver’ ligger et klippeark med forskellige rodfrugter på. Med dette klippeark er der forskellige aktivitetsmuligheder:

  • Lav en rodfrugts-planche
  • Lav rodfrugts-skilte (kan bruges til at sætte ved smagsprøver senere)
  • Lav billedlotteri med rodfrugtsbilleder
  • Forbered en kogebog. Find en opskrift for hvert et billede. Denne aktivitet kan lægges ind senere (se afsnittet: rodfrugter derhjemme)

Med klippearket kan opgaverne laves ’analogt’ med saks og papir.

 Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige plantefamilier.

Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er forskellige arter.

Hvilke arter af rodfrugter kender du? Der findes nemlig mange arter.

Forskellige arter af rodfrugter

Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt.

  • image description
    kålrabi
  • image description
    majroe
  • image description
    radise
  • image description
    orange gulerod
  • image description
    lilla gulerod
  • image description
    gul gulerod
  • image description
    hvid gulerod
  • image description
    pastinak
  • image description
    knoldselleri
  • image description
    persillerod
  • image description
    rødbede
  • image description
    havrerod
  • image description
    skorzonerrod

Klippeark med forskellige arter af rodfrugter

Klip alle fotos ud.

Rodfrugter derhjemme

Eleverne skal undersøge om og hvordan de spiser rodfrugter i deres familier, og finde ud af, om der måske er nogle familier, der selv dyrker rodfrugter i deres have.
Under ”opgaver- til forældre” ligger en hjemmeopgave med spørgsmål.

Børnene kommer med deres besvarelser og fortæller og viser, hvad de har med hjemmefra. Hvis der er nogle, der dyrker gulerødder eller andre rodfrugter i haven, skal denne snak have sin egen tid; er barnet med i arbejdet, hvordan får man gulerødder til at gro, hvad skal der til for at de gror godt m.m.

I opgaven er der et afsnit, der kan involvere bedsteforældregenerationen. Så ”hvad bedstemor kan fortælle” skal have sit eget fokus. Når den ældre generation involveres (i det omfang det kan lade sig gøre), skyldes det, at der netop imellem bedsteforældre og forældre kan være stor forskel på kendskab til rodfrugter og hvordan de er blevet brugt i madlavning.

Planternes historie (se gulerodens historie senere) er en del af vores fælles historie. Men hver familie har måske historier om planterne, oplevet enten i køkkenhaven eller ved spisebordet. Dette er familiens egen lille historie, og her er mulighed for at koble den lille og den store historie.

Saml oplysningerne og find sammen med eleverne en mulighed for brug af disse. Måske får I lyst til at lave en opskriftsbog/kogebog med livretter af rodfrugter.

Spiser du og din familie rodfrugter?

Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme.
Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned.

1. Har du en yndlings-rodfrugt?


2. Har du en hade-rodfrugt?


3. Var det det samme, da du var barn?


4. Har du en god opskrift?


5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke?


6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke?


 

Mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? måske spiste de flere rodfrugter?
Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål.

Måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres historie ned, så du kan tage den med i klassen.

Rodfrugter i butikken

Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter.
Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. Kig eventuelt på hylderne med konserves.

Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et ark med til afkrydsning (findes under opgaver)

I kan også vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, giver det mulighed for at eleverne selv kan tage billeder af varerne, og derpå bruge dem til plancher, bog eller andet. Husk at bede om tilladelse fra forretningen!

Undersøg særligt gulerødder

Kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken f.eks. økologiske/ikke økologiske, snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v. (Disse iagttagelser kan bruges til at snakke videre om dyrkning/sundhed senere).

Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen. Køb evt. andre af produkterne (fra fryseren eller konserveshylden).

Køb også gulerødder til saftfremstilling (én stor, eller to pr. elev)

Forslag til aktiviteter tilbage i klassen:

  • Brug fotos til plancher, bog eller plantekort
  • Pres gulerodssaft. Gem evt. saft til senere afprøvning med gulerodsfarve.
  • Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt.
  • Smagsprøver. Smag på de forskellige rodfrugter. Lad endelig børnene selv skrælle og skylle og skære i tern. Snak om de forskellige smagsindtryk. Hvilken rodfrugt er der mest knas i?
  • Lav iagttagelsestegning. Lad eleverne vælge en af rodfrugterne indkøbt i supermarkedet.

I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, i fryseboksen og måske på hylderne med dåser.

I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen.

elev-navn:

klasse:

dato: