Plantekendskab – UD – Korn – Lærer

print

Plantekendskab

Materialet handler om korn, og korn er mange ting. Derfor vil første delemne handle bredt om de mange forskellige typer af korn, selvom vi senere vil snævre emnet ind til primært at handle om hvede, rug, havre og byg.
Dette delemne beskæftiger sig med planten korn. Eleverne præsenteres for dyrkningen, kornets liv, korns udbredelse i verden, og korns familieforhold.

Film til emnet

  • Interviews med Anders Borgen fra Agrologica
  • Interviews med landmænd
  • Film med genbank
  • Interviews med Sejet planteforædling

Opgaver:

  • Start med at spørge eleverne, hvilke slags korn de har spist i dag.
  • Find græsarter og sammenlign (find ’knæet’, hvorfor er der ikke knæ på græsset i haven? Fordi det bare er spirer!)
  • Find videnskabelige klassifikationer på flere græs-arter.

Spiringsforsøg: Her kan forsøges spiring af forskellige korn-arter. En anden mulighed er at lade korn spire i forskellige jordforhold, for at sammenligne leret og sandet jord. Der kan også laves spiringsforsøg i stenuld med forskellige mængder af tilsat næring. Materialer og vejledning kan blandt andet fås på www.gundlach.dk

1. afsnit: Genkendelse af græsser

Første afsnit af delemnet handler om græs. Korn er en græsart, og afsnittet beskæftiger sig med, hvordan græsarter kan genkendes. Formålet med dette afsnit er en introduktion til korn, hvor eleverne får øjnene op for, at det, vi kalder korn er meget mere end havregryn og hvedemel.

2. afsnit: Opdelingen af verdens planter

Afsnittet beskæftiger sig med Carl von Linnés videnskabelige klassifikation af planter. Afsnittet skal ses som en fortsættelse af det foregående afsnit, og formålet er på den ene side at gøre eleverne bekendte med Linné og den videnskabelige klassifikation, og på den anden side at forberede dem på diskussionen af arter, under-arter og sorter senere i materialet.

3. afsnit: Arter og sorter

Her kommes nærmere ind på forskel mellem arter og sorter. Der beskrives, at sorter kan have forskellige egenskaber, og hvilke krav, der kan være til sorter, set fra landmandens side eller fra bagernes. Ved at se interview med agronom Anders Borgen og folkene fra Sejet planteforædling bedes eleverne om at finde forskellige syn på sortsudvalg.

4. afsnit: Kornets liv

Afsnittet er en detaljeret gennemgang af kornets liv fra kernen bliver sået og til det modne korn er klar til at blive høstet.

5. afsnit: Landmandens arbejde

En gennemgang af landmandens arbejde fra de første overvejelser over, hvad han skal plante, og til han er klar til høsten. Se også film med landmands-interviews. Der beskrives forskelle på økologisk og konventionel dyrkning.

6. afsnit: Korn i hele verden

Korn i hele verden er et afsnit, der beskæftiger sig med kornets udbredelse og betydning på verdensplan. I dette afsnit kommer vi også ind på, hvordan klimaet er med til at afgøre hvilke typer korn, der kan vokse i de forskellige verdensdele. En vigtig pointe her er, at hvede er den mest dyrkede korntype, men det hjælper også at forskellige hvedesorter bliver dyrket over hele verden, under mange forskellige klimaforhold.

Genkendelse af græsser

Korn fylder uden tvivl en del i dit daglige indtag af mad. måske tænker du ikke over, hvilken art korn, du spiser – så længe det smager godt. Hvilke korn-arter spiste du for eksempel til morgenmad?

Netop i morgenmadsprodukter findes en stor variation inden for korn-arter, men hvad er en korn-art egentligt? Det er en af de ting I skal beskæftige jer med I materialet, men først skal I en tur i græsset.

”I know my Grass”

Snoop Dog i rollen som Huggy Bear i genindspilningen af 70’er-serien Starsky and Hutch

Hvad er græs? Korn er græs, men det er en stor familie. Græsfamilien (Graminae) er faktisk en af de plantefamilier, der har flest forskellige plantearter. Der er omkring 10.000 forskellige græsarter i Verden. I Danmark findes der 113 arter græs, som vokser vildt i naturen.
Nogle græsarter har stor betydning for mennesket – det er ”vores daglige brød”, som giver føde både til vores husdyr og mange vilde dyr. Derudover er der græsarter, der anvendes til tækning af huse, til fremstilling af papir, sukker og meget andet.

Alle de græsarter, som vi bruger til noget – ligegyldigt om det er for at få en fin græsplæne eller for at få brød – dyrker vi.

En dyrket plante kaldes for en kulturplante i modsætning til vilde planter.

En del af de dyrkede græsser er korn. Korn har været dyrket i mere end 10.000 år. Historien omstarten på korndyrkning får I senere.

Forskellige græsser:

  • image description
    Bambus
  • image description
    Elefantgræs
  • image description
    Fjergræs
  • image description
    Hjælme
  • image description
    Byg

Opdelingen af verdens planter

Alverdens planter er inddelt i en videnskabelig klassifikation, som er en metode til at gruppere og kategorisere arter. Enhver art tilhører en plantefamilie. Det kan have sin fordel at kende denne, når man arbejder med dyrkning, plantesygdomme, forædling med mere. At kategorisere planter er ikke en ny tanke. Allerede Aristoteles (384 – 322 f.kr) fra det antikke Grækenland opdelte i arter og slægter, da han filosoferede over naturens væsen. Den moderne videnskabelige klassifikation bygger imidlertid på Carl von Linnés studier og iagttagelser.

Carl von Linné var svensker og levede fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten for at finde ud af naturens system. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede dem nøje. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var alligevel forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. mange af planterne havde et navn – kornblomst, morgenfrue, og så videre. For at gøre klassifikationen brugbar på tværs af lande, gav han planterne videnskabelige navne. De skulle være latinske, og bestå af et slægtsnavn og et artsnavn.

Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ser således ud:

  • Rige
  • Række/Division
  • Klasse
  • Orden
  • Familie
  • Slægt
  • Art
  • Under-art

Kornsorten hvede hedder Triticum på latin og er ordnet i systemet på denne måde:

  • Riget = Planteriget
  • Rækken = dækfrøede planter – blomsterplanter
  • Klasse = enkimbladede planter
  • Orden = græsordenen
  • Familie = græsfamilien
  • Slægt = hvede
  • Art = brød-hvede Triticum aestivum

Medlemmer af græsfamilien kan du kende på deres karakteristiske knæ.


De græsser, vi dyrker, for at spise kernerne, er korn. Der er ikke mange, der er i tvivl om, at hvede, byg, havre og rug er korn, men der er mange andre arter i kornfamilien. Majs, ris og hirse er også korn-arter, til trods for deres forskellige udseende. De tre mest dyrkede korn-arter på verdens-plan er hvede, ris og majs. De har deres dyrkningsmæssige ophav i tre forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i mellemøsten, i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina, og dyrkning af majs i mellemamerika.

Opgave: Plantekendskab

Søg på Wikipedia. Find den videnskabelige klassifikation på forskellige medlemmer af græsfamilien.


Søg blandt vilde græsser såvel som kulturplanter.
Eksempler på vilde græsser: gedeøje, rajgræs, fløjlsgræs, marehalm, kvikgræs, sandhjælme

Eksempler på kulturplanter: hvede, rug, byg, havre, ris, majs, triticale, hirse, durum, emmer, spelt, énkorn.

Artsnavnet er forskelligt hos dem alle. Læg mærke til slægtsnavnene.

Slægterne er også forskellige ved de fleste. Der er dog nogle i samme slægt. Hvilke?

Arter og sorter

Når vi snakker korn, blandes begreberne ’arter’ og ’sorter’ ofte.
”Du skal kunne de fire korn-sorter!” Det er en sætning, der har lydt på skoler og i hjem gennem generationer. med de fire korn-sorter menes havre, byg, hvede og rug. Ret beset er der ikke tale om korn-sorter, men om korn-arter.

Forskellige korn-arter er forskellige typer af korn som hvede, byg, rug, havre, majs, ris, hirse m.fl. Inden for hver art kan der findes under-arter.
En sort er en variant inden for samme art. Eksempelvis inden for brød-hvede (Triticum Aestivum) findes adskillige sorter, og der kan godt være tale om en gammel sort som Ølands- hvede, der er blevet meget populær blandt en vis kreds af kokke, eller en moderne sort som Ameretto, der står på anbefalingslisten fra mølleforeningen, som leverer til landets bagere.

Blandt moderne mad-folk høres ofte en anprisning af gamle sorter. Der tales eksempelvis om gamle hvede-sorter. Også her findes en sammenblanding. Der kan godt være tale om sorter, som når man for eksempelvis taler om ølandshvede, men når man taler om spelt, emmer og én-korn, er der tale om selvstændige arter eller under-arter. Spelt er en under-art af hvede. Det, der gør det kompliceret er, at hele hvedeslægten omfatter 30 forskellige arter, men de nedstammer alle fra de samme få vilde græsser. Derfor kaldes spelt, emmer og énkorn ofte for ur-hvede. Herom lidt senere i materialet.

Når landmanden skal tilså sine marker, skal han ud over at vælge den art korn, han vil dyrke, også vælge sort, og han kan have forskellige overvejelser. Blandt andet skal han vælge ud fra, om markene sås til forår eller efterår. Udover det har sorter forskellige egenskaber, og de egenskaber kan udnyttes:

Nogle får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst – det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge, jo flere tønder, han kan fylde med korn. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter.

Nogle er gode til at bekæmpe sygdom – så behøver, man ikke bruge så meget gift.
Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise det samme altid.
Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt.
Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere – det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt.
Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bord i Vestjylland eller i Østjylland.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv.

Der findes i dag flere kornsorter end nogensinde før, men ser man ud over markerne i Norden, dyrkes der ikke ret mange forskellige sorter. Det er mere effektivt kun at dyrke én sort af samme kornart, og lader man landbrugene bliver større og større, bliver der således færre forskellige sorter. Samtidig udbyder frøfirmaerne, hvor en stor del landmænd køber deres frø, færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet. I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en bestemt sort i én landsby og for en anden i nabolandsbyen. Disse landsbysorter kalder man i dag landsorter. Landsorterne dyrkes ikke mere i dag, da de ikke giver så stort et afkast som de moderne sorter. På trods af, at der findes flere kornarter end nogensinde før, anvendes der altså kun en lille del og landmanden har ikke særlig mange sorter at vælge imellem, når han skal så sin mark.

For at bevare de gamle sorter oprettede man i 1979 en genbank i Norden. Den hedder Nordisk Genbank. Der er også oprettet genbanker andre steder i verden. Genbankerne bevarer også andre planter end korn.

Opgave:

Se interview med landmanden Lasse og med Christian, der er driftsleder på Dansk Landbrugsmuseum, og hør hvilke overvejelser de har gjort sig omkring valg af sorter. Hvem har vejledt dem i valg af sorter?

Der er altså mange faktorer, som kan have indflydelse på valg af sorter: jordbund, klima, udbytte, brug af sprøjtegifte med flere.

Udvikling af sorter foretages i dag af agronomer med planteforædling som ekspertiseområde.
Formålet med udvikling af nye sorter er naturligvis at skabe forbedringer. Men hvad med de gamle sorter, hvad er fordelen ved at bevare disse?

Opgave:

Se interview med morten fra Nordgen og museumsinspektør Peter Bavnshøj fra Dansk Landbrugsmuseum.
Hvad er Nordgen? Hvorfor ønsker man at bevare de gamle sorter?

Opgave:

Se filmene med interview af agronom Anders Borgen fra Agrologica og af agronom ……… fra Sejet Planteforædling.
Hvilke udtalelser kommer de med angående sortsvalg?
Hvilke problemstillinger fremkommer?

Sorter har betydning for smag og bageevne. Hvad siger bagerne om sortsvalg?

Opgave:

Søg på Foreningen af Danske Handelsmøller og Aurion.
Hvilke oplysninger kan I få? Er der sorter, der anprises – hvorfor?

Kornets liv

Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Korn, kerner og frø er det samme.

En plante fødes og visner igen. En dyrket korn-plante har ét år at leve i. Inden den visner ned, skal den formere sig og skabe nyt liv.

Planter formerer sig naturligt ved at sætte frø, som falder på jorden og begynder at gro. Et frø kan blive til en ny plante, hvis det får lige det, det har brug for.

Her ser du et eksempel på et korns et-årige liv. Eksemplet er lavet ud fra vinter-rug.

Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv.
Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kimen har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse.

Frøet spirer.
Først laver kimen en lille rod – en kimrod.
Så en lille fin og sart plante – en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var den et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit røde.

Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små, tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små, tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Rødderne på rug kan blive meget lange og gå 2 meter ned i jorden.

Oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. Stænglen kaldes også et strå.

Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø.

Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene.

Kornplantens blomster er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø – altså for at formere sig.

Inde midt i blomsten er der blomsterstøv – pollen.
Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er han- kønnet. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Den er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse – nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave.

På dette stadium har kornplanten nærmest en blå-grøn farve.

De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse korn-arter findes han og hun i samme blomst. Rug er anderledes. Godt nok findes han og hun I samme blomst, men hannen kan ikke bestøve hunnen. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart
lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig.

Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille, bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård – kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre, og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker, de skal vokse.

Mens planten passer sit arbejde, må landmanden passe sit.

Opgave:

Spiringsforsøg

Landmandens arbejde

Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal han harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kaldes reduceret jordbearbejdning. Søg eventuelt mere om det www.landbrugsinfo, for at læse om miljømæssige overvejelser. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange, regnormene har lavet. Regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne, og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk. Regnormene er et nyttedyr for landmanden. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Et synligt tegn på, at jorden er fyldt med regnorme, er de måger, som altid følger landmandens plov eller harve.

Nu kan han så Bagefter tromler han, så kerner ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer.

Jorden gødes og ukrudt fjernes

Planterne har hvilet sig i vinterens løb – og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse.
For at hjælpe planterne til at sætte flere kerner, tilfører landmanden ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning lavet på fabrik og der findes naturgødning lavet af dyrene i stalden. En økologisk landmand må kun bruge den naturlige gødning.

Planterne vokser, og landmanden holder øje med, om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han forsøger at holde ukrudt væk, da det stjæler næring fra kornplanterne.
Han kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Gift mod ukrudt hedder herbicider, mod svamp kaldes det fungicider og mod insekter insecticider. En fælles betegnelse for sprøjtegifte er pesticider. De er ikke tilladt for en økologisk landmand at bruge. mod insekter findes biologiske produkter, men oftest må en økologisk landmand se til, mens lusene æder hans korn. En konventionel landmand bruger oftest bejdset så-sæd, det vil sige, at kornet er blevet behandlet med fungicider på forhånd for at undgå svampeangreb. Svampeangreb kan ofte være et problem i mono-kultur. Det vil sige, de marker, hvor man dyrker den samme afgrøde

år efter år. Dyrkes hvede efter hvede eller rug efter rug, vil det være vigtigt ikke at have den samme sort år efter år, for at undgå jord-sygdomme. En økologisk landmand må dog ikke bruge bejdset korn, så han kan ikke nøjes med at skifte sorter, han skal have et decideret sædskifte. Det vil sige, at han skal have en ny afgrøde på det samme stykke jord året efter. Sædskiftet er det økologiske landbrugs mest virksomme våben. Ved at skifte forhindrer landmanden, at en enkelt art ukrudt eller skadedyr breder sig så meget, at den bliver en trussel mod afgrøden. Samtidig forhindrer det udpining af jorden, og der kan dermed spares på gødning.

Høst

Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret.

Regner det, når kornet står modent på marken er landmanden ekstra nervøs og kan finde på at tjekke vejr-udsigten 10 gange i løbet af en dag, for at se, om der dog ikke kommer ændringer i vejret.

Regn og blæst får stråene til at lægge sig. Det gør det vanskeligere at høste med mejetærskeren, men værst af alt er, at kernerne kommer ned til jorden, og er vejret samtidig lunt, begynder kernerne at spire. Jo længere strå, jo større risiko er der for at kornet går i leje, altså lægger sig ned. Derfor er det også med i de overvejelser landmanden gør sig, når han vælger sorter. Sorter med korte, stærke strå, kan være en fordel. Nogle landmænd vælger at sprøjte med stråforkortere. Dette er ikke tilladt for økologiske landmænd, men det er ikke tilladt for nogen, når det handler om brødkorn.

Der kan dog også være fordele ved at have korn med lange strå. I gamle dage brugte man rugstrå til rigtig mange ting, fra tagdækning til simer (reb). I dag presses stråene til halmballer.

Halmen bruges til dyrene i stalden, eller til at lave varme med. Jo mere halm, jo større indtjeningsmulighed på det. Her er det, at fordelen ved det lange strå kommer ind.

Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.

Opgave:

I afsnittet beskrives forskelle på økologisk og konventionel drift, men ikke i detaljer.
Vælg to repræsentanter fra klassen. Den ene skal være økologisk landmand den anden skal være konventionel landmand. Begge personer fortæller om bekymringer og overvejelser ved at drive landbrug på deres måde. Kom ind på arbejdet, udbytte, priser og gerne ideologi. Repræsentanterne personlige standpunkt behøver ikke nødvendigvis at svare overens med rollens.
Resten af klassen deles i to hold og fodrer med oplysninger.

Yderligere forhold om konventionelt landbrug og økologisk landbrug kan I søge på www.landbrugsinfo og på www.okologi

Brug gerne de to interviews med landmand Lasse Jensen og driftleder Christian Vingborg Christensen til inspiration.

Korn i hele verden

Korn har betydning for mennesker over hele verden og danner det største fødegrundlag for hele jordens befolkning. De tre første arter af korn, der blev dyrket var ris, majs og enkorn. Enkorn er en forløber for hvede, så vi kan forsimple det lidt og sige, at det var ris, majs og hvede. De har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis) Det er stadig de tre mest dyrkede kornsorter, og deres dyrkning er stadig meget udbredt i de områder, de stammer fra. Hvede og majs har dog bredt sig langt mere end ris, da disse arter har været bedre til at tilpasse sig klimaforskelle.

Klima er ikke det samme som vejr. Vejret er det, vi kan se uden for vinduet, såsom varme og kulde, nedbør, luftfugtighed og blæst. men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år, når man skal bestemme et områdes klima. Enkelte år kan byde på ekstremt vejr, hedebølger, kolde vintre eller meget regn. Derfor kigger man på vejrets udvikling over en periode på 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig, og gør det stadig. Dengang man startede med at dyrke hvede i mellemøsten, var det for eksempel alt for koldt til korn i Danmark.

Et givent klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer.
Klimaet er ingen steder i Danmark en hindring for avl af korn som hvede, rug, havre og byg. Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer. Dyrkning af majs er relativ ny i Danmark. Det danske klima er dog igen blevet varmere, og dermed er majsdyrkning blevet muligt. Det bruges dog kun til dyrefoder. Ris kan ikke dyrkes i Danmark , selvom det dyrkes på alle kontinenter, på nær Antarktis.

En anden korn-art, der dyrkes i Danmark, er Triticale. Det er foderkorn, som blev fremavlet i 1950’erne, og er en blanding mellem hvede og rug.
Gennem historien har hvede, havre, byg og rug fyldt mest på de danske marker. Det er også derfor, det er blevet en del af den almindelige dannelse at kende disse fire.

I dag dyrkes mest hvede, men i mange hundrede år har hveden været en sjælden gæst i Danmark. Til gengæld fyldte rugen meget, og vi er blevet en rugbrødsnation. Byg har altid været brugt til øl og grød, havre til foder… men hvede var en luksus i modsætning til i dag, hvor det er blevet almindelig hverdagsmad. Hvad foretrækker du? En rugbrødsklemme, eller en sandwich med hvedebrød?

I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede. Det skal dog nævnes, at størstedelen af hveden, der dyrkes i Danmark, bruges til dyrefoder. Til gengæld importeres ca. 70 % af det hvede, vi bruger til brød. På verdensplan produceres der mere end 600 millioner tons hvede. Det gule område på kortet viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag.

De mest hvedeproducerende lande er Kina, Indien, USA, Rusland, Ukraine, Frankrig, Canada, Australien, Tyskland og Pakistan.
Hvede kom ikke til Amerika før i 1500-tallet, hvor Columbus tog planten med til mexico. Hvede kom først til Australien i 1788, da englænderne kom.

I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 millioner tons rug og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug.