- Næringsstoffer
- Læse
- Skrive
- Samtale
- Søge på internet
Derfor er gulerødder sunde!
Faglig læsning til selvlæsning eller højtlæsning, eller anden formidling om næring i guleroden. Indeholder forklaring på næring (fedt, protein, kulhydrater) hvad vitaminer og mineraler er, og hvorfor vi skal have fibre.
Aktivitetsforslag:
- Løs opgaveark ’Derfor er gulerødder sunde’
- Find gode opskrifter til jeres kogebog. Lad børnene søge på nettet. Diskuter om det er gode børneopskrifter. Snak med børnene om, hvordan de kan komme til at spise flere gulerødder og andre rodfrugter.
- Sammenlign eksempelvis lakridskonfekt med gulerødder for at forstå begrebet tomme kalorier
http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0445 lakridskonfekt http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=1128 dansk, rå gulerod
På plantekortene står noget om, hvorfor de forskellige planter er sunde.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, mens børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen.
Danskere spiser i gennemsnit knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, men det er stadig for lidt. Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme.
I gennemsnit svarer én frugt eller grønsag til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen.
Spis forskellige slags
Det er godt at spise både frugter og grønsager – og spise mange forskellige slags. Det er sandsynligvis samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt.
Frugt og grønt har stor betydning i maden. De giver farve og mange forskellige smagsindtryk i maden. Mange frugter og grønsager kan også spises rå, og egner sig til at have med i skole eller på arbejde til et lille mellemmåltid.
De fleste frugter og grønsager har kun et lille energiindhold. Derfor kan man spise meget frugt og grønt uden at komme til at veje for meget.
Litteratur:
I serien ’Små Fakta’-læsebøger er der en af Stephanie Turnbull med titlen: Hvorfor spiser vi? Den omhandler vitaminer, mineraler, næringsstoffer m.m
Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og andre plantestoffer.
Alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er sundt for os. Alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud, og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde.
I en gulerod er der mange a-vita- miner. Det er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdomme.
Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt.
Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: fedt, protein og kulhydrater.
Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt.
Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse.
Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi.
Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater – af de langsomme slags. man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe.
Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget, for hvor lang tid du har ’benzin på motoren’.
Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse.
På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort!
Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at vokse. for at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilo- joule.
Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre.
I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og mineraler.
Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang imellem.
Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. men en god huske-regel er:
Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de sunde selvfølgelig.
En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen.
Hvad kan du huske om vitaminer?
Hvad kan du huske om mineraler?
Hvad kan du huske om fibre?
Hvad kan du huske om kulhydrater?