Sundhed – MEL – Korn – Lærer

print

Hvorfor er fuldkorn sundere?

Hvorfor er korn og kornprodukter sunde? http://www.altomkost.dk/Testdigselv/kostkompasset/forside.htm

Hvorfor er fuldkorn sundere?
http://www.fuldkorn.dk/
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminerhvilke.htm http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Sund_mad/De_8_kostraad/forside.htm

Afsnittet beskriver blandt andet frskellen på fuldkornsmel og fint mel, og fortæller om vitaminer, mineraler og fibre.

et korn eller en kerne består af forskellige dele.

Fuldkorn er hele korn, knækkede korn eller mel lavet af hele korn. Det vil sige at alle dele af kornet skal med: den ydre skal og den inderste del, nemlig kimen. Det er her, de fleste vitaminer og mineraler kommer fra. Fra den ydre skal kommer også mange fibre.

Bruger man mel, hvor den yderste skal og den indre kim ikke er med, er det ikke fuldkorn. når du spiser hvidt mel, hvidt pasta eller hvide ris er det ikke fuldkorn.

Alt i din krop har brug for vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, e og K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. i korn er der mange B og e vitaminer. De er gode for hud, hår, øjne, mund, nerver og lever.

Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Korn er en god kilde til mineraler.

Du får altså flere af disse vigtige vitaminer og mineraler, når du spiser fuldkorn.

Du får også flere fibre.

i korn og brød er der mange kulhydrater. Man kan dele dem op i hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater. langsomme kulhydrater giver energi i lang tid, og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Hvidt mel giver hurtigere kulhydrater end fuldkorn. Men du kan være hurtig i længere tid, når du spiser fuldkorn.

Det er fibre, der bestemmer, om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater, og få fibre giver hurtige kulhydrater. så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har ’benzin på motoren’.

Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge, og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort!

Gluten

Afsnittet om gluten bliver ekstra relevant, hvis der er en glutenallergiker i klassen. Et særskilt afsnit om gluten følger.

Når vi i Danmark importerer meget brød-korn, er det, fordi indholdet af gluten ikke er så højt i kornet, vi dyrker herhjemme. Der kan være forskellige årsager til dette. Dels er det andre sorter. Men sortsvalget kan være ud fra forskellige parametre: bedre pris for foderkorn, klima og tilladt gødningsmængde. Kornsorter med højere glutenindhold, kræver mere gødning.

Aktivitetsforslag

Forsøg med gluten: tyg på hvedekerner uden at sluge. Efterhånden bliver det som tyggegummi. Det er glutenindholdet, der gør det. Lav sammenligninger med korn fra almindelig brødhvede og spelt eller andre ur-hveder.

Hvis der er mulighed for at bage, er det oplagt at bage brød med høj-gluten mel og af mel med ikke så høj gluten.

Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an på hvilke sorter kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten.

når du bager et brød, bruger du gluten. Mange mennesker kan nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød – det hjælper gluten til med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage.

Gluten og brød:

Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner.

Du skal bruge mel, gær, salt og lunken vand, når du skal bage. når melet bliver vådt begynder gluten at komme frem. salt hjælper gluten frem. Gluten binder vand. På den måde bliver brødet mere saftigt.

Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver som elastik.
Du er færdig med at ælte, når dejen vil trække sig sammen lige som en elastik.

Gær får dejen til at hæve. når dejen hæver, er gluten som balloner, der pustes op og gør brødet luftigt.
når dejen har hævet, bokser du i den. så bliver gluten som flere og større balloner. nu skal brødene formes og hæve lidt mere.

når brødet bager, bliver gluten- ballonerne større. inde i den varme ovn bliver gluten tør og hård, det gør, at luften fra ballonerne ikke forsvinder.

Derfor kan man sommetider få brød med huller i!

Kan man blive syg af korn?

Dette afsnit skal have sit særlige fokus, hvis der er en eller flere elever i klassen med allergi overfor korn eller gluten. Hvis eleven selv vil, kan han eller hun fortælle, hvordan det er at have allergi, og hvad der er nødvendigt at forholde sig til.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003214/rapport.pdf http://www.foedevareallergi.dk/Fakta_om_foedevareallergi/Coeliaki/Coeliaki.htm

I dag er der folk, der anpriser korns sundhed, og andre gør det stik modsatte. De officielle sundhedsmyndigheder anbefaler korn som basisfødevare, det vil sige som en vigtig del af vores daglige kost. Alternative sundhedsrådgivere anbefaler helt at holde sig væk fra korn, men især hvede frarådes. Mange anbefaler urhvede eksempelvis spelt og emmer i stedet for. Dette kan skyldes, at proteinsammensætningen er anderledes. Der kan være elever, der ikke spiser hvede af denne årsag.

nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de spiser noget bestemt. selvom korn er sundt, kan nogle mennesker have allergi overfor korn og kan ikke tåle det. Det er mest almindeligt kun at have allergi over for en kornart – oftest hvede. Denne allergi er meget sjælden.

Gluten-allergi

Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor, nogen siger:
”jeg får ondt i maven af hvidt brød. Men ikke af speltbrød eller rugbrød.” Det er ikke allergi, men der er forskel på, hvordan menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige mel at vælge mellem.

nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg eller hvede – heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder cøliaki. Det er allergi over for gluten. når man har cøliaki, kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har fjernet gluten fra mel. Man kan også bage brød af mel fra kornarter uden gluten: Majs, hirse og ris.

Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller,
der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også special- behandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være meget svært at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil dig et lækkert bord med pølse-horn, pizza-snegle, boller og lagkage. Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, der har allergi, ved de får det meget skidt, hvis de spiser det, de ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest.