A – Læs-let “Let”

print

Amagerrod i 1500-tallet Gulerødder på slottet

Det her er en dronning.
Hun var gift med Danmarks konge, men hun kunne ikke lide dansk mad.

Hun ville have friske grøntsager. Derfor lavede kongen en stor have på Amager.
Her dyrkede de gulerødder.

Hans var køkken-dreng.
Han skulle vaske en hel skål rødder.
Det var gulerødder, men kokken kaldte den Amagerrod.

Hans vaskede de orange rødder. Han smagte på en, og den smagte rigtig godt.

Bang! Kokken slog Hans. ”Du må ikke spise kongens rødder”, råbte han.
Gulerødder var nemlig kun for kongen.

Aroma

Lille aroma synes mors grød er dejlig. Aroma kigger på sin mor og far. Mor Filippa ser pæn ud. Far Ingrid Marie har fået rynker. Aroma kan se, at han har været meget flot.

Aroma spørger: ”Mor og far, vil I fortælle, hvordan jeg blev skabt?”

”Nu igen, lille skat”, siger Filippa. ”Så hør godt efter”.

”I en have stod et træ. Det træ kommer jeg fra. Gartneren syntes, træet fik dejlige æbler. Saftige og søde. Købmanden ville ikke købe dem. Han ville kun have røde æbler.”

”I en anden have stod et andet træ. ”

”Jep! Der kommer far her fra! Jeg er flot. Jeg er både sød og sur.”

Mor griner: ”Ja, vi er det perfekte match vi to. Det syntes min gartner også. Dengang vi bare var blomster far og jeg, besøgte min gartner fars gartner. Han tog fars pollen, før der nåede at komme en bi forbi, og forsigtigt lagde han det ned i mig. Nu var jeg befrugtet. ”

”Far og jeg blev efterhånden til æbler. Da jeg var moden kom gartneren. Han skulle tage mine kerner.”

”De blev sået i jord. Det var så spændende. Men det var hårdt at vente. Så kom du, lille Aroma.”

”I starten var du en fin lille bitte blomst. Du voksede til et æble. Du var køn. Lignede meget din far.”

”Gartneren kommer tit og ser til dig. Han er glad. Du blev til det æble, han havde drømt om. Købmanden vil købe dig. Du er flot og rød. Han siger, at du er et æble, børn kan lide. Sød, mild og saftig. Lige til at få med i skole.”

”Aroma siger: Jeg er glad for, at der stadig er æbler som jer. I er bare så gode.”

Jernalderen i Danmark omkring år 700

Her er Lepro. Han samler bær og rødder i skoven.

Lepro er god til at finde mad i skoven.

Det er hårdt arbejde at samle mad. Når posen er fuld, skynder Lepro sig hjem.

Rødderne er lidt bitre, men Lepros mor er god til at lave mad.

Hun koger en suppe med Lepros rødder.

Det smager lækkert.

Imens tænker Lepro på, hvad de spiser andre steder.

Måske er planterne helt anderledes end i Danmark.

Lepro synes, det er spændende at tænke på.

I Irak spiste de også rødder.
De rødder havde Lepro aldrig set.
De var søde, sprøde og saftige og havde en flot lilla farve. Det var lilla gulerødder.

Korn

Efterår:

Klar til at så

Først pløjer landmanden.
Ploven vender jorden.
Så skal han knuse knolde. Han bruger en harve.
Nu er jorden glat. Han kører med så-maskinen. Den ligger kerner i jorden.
Bagefter tromler han. Kernerne skal ligge fast i jorden. Af kernerne kommer planter, som begynder at gro. De får en rod. De får små grønne blade.

Vinter:

Planterne sover

Når det bliver koldt, stopper planterne med at gro. De sover. Måske holder landmanden også lidt fri.

Forår:

Væk med ukrudt. På med gødning

Foråret giver lys og varme.
Planterne vokser igen. Landmanden vil hjælpe dem med at blive store.
Han giver dem gødning. Kunst-gødning er lavet på fabrik.

Natur-gødning er lort og gylle fra dyr i stalden. En økolog må ikke bruge kunstgødning.

Planterne kan blive syge. Der kan komme svamp og insekter. Landmanden kan bruge gift.

Ukrudt er som en tyv. Det tager korn-planternes mad. En rad-renser kan fjerne ukrudt. Gift kan visne ukrudt. En økolog må ikke bruge gift.

Sommer:

Høst

På planten er aks med kerner. i starten er de nye kerner helt bløde.

Planterne visner langsomt. Kernerne bliver hårde.

Nu skal landmanden høste. Landmanden høster ikke, når det regner.

Meget korn er mad til dyr. Andet korn er til brød eller til øl.

Sensommer:

Halm giver varme

Landmanden laver nu halm-baller.
Halm giver varme. Halm bruges i stalden til dyr.
Halm bruges også til varme i huse, som vi bor i. Halmen køres til anlæg. Her bliver det brændt. Varmen sendes gennem rør. Måske til dit hus? Spørg dine forældre. Det hedder fjern-varme.

Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.

Dyrkning af korn

For 11.000 år siden – langt fra Danmark – fik en samler en god idé:

Frø fra en vild græs kunne sås i jorden.

Et frø blev til mange.

Sådan blev det første korn dyrket.

Det var starten på et bonde-liv med korn-marker.

Bonden skulle arbejde meget. Derfor ville bønder arbejde sammen. De lavede en lille lands-by.
De skulle ikke flytte hele tiden.
Nu havde de en by, og de havde korn-marker.

De fik gode idéer.

De lavede nye redskaber.

De lavede plove.

Vilde dyr blev gjort tamme.

Bonden brugte okser til at trække ploven.

Det gik godt med at dyrke kornet.

Nogle lands-byer blev til store byer.

Her boede bønder, hånd-værkere og vismænd.

Der var ingen penge.  Man betalte med korn.

Folk fra byen rejste ud i verden.

De havde korn med. De mødte andre mennesker, som var jægere. Jægerne fik korn.

Flere og flere mennesker blev bønder med korn-marker og tamme dyr.

Danmark blev også et sted med korn-marker og landsbyer.

Malus Abildgaard

Mit navn er Malus Abildgaard. Jeg er arkæolog. Jeg kan lide at grave i jorden. Der finder jeg ting fra gamle dage.

Engang fandt jeg gamle æble- kerner. Jeg tænkte: ”Hvor længe mon, der har været æbler i Danmark?”

Dengang det var sten-alder var der æbler.

For 6000 år siden var der meget skov. I skoven var også æble-træer.

Mange træer i skoven blev fældet. Der skulle være marker.

Æble-træer blev ikke fældet. Folk i bonde-sten-alderen kunne nemlig lide æblerne. Det var sure æbler.

Engang var jeg i Vest-jylland. Jeg fandt en kæmpe-høj. Der blev de døde lagt for 3.800 år siden. Dengang var det bronze-alder.

I en grav var en pige. Der var også æbler. Æblerne var en gave til den døde pige.

Et æble betød, at man fik et langt liv. Næste liv hun ville få, ville blive langt – det var deres tro.

På Bornholm fandt jeg et flot jern- sværd. Jeg kunne se, det var fra jern-alderen for 2.500 år siden.

Jeg fandt også æbler. De havde været på bål. Sure æbler smager bedst, når de er bagt.

Vikingerne kunne lide fest. De drak af store horn.

De drak en stærk vin, der var lavet af byg og æbler.

Til festen, sagde de tak til guder. Thor havde hjulpet dem i krig.

Odin var en klog gud. Frej og Freja hjalp med at skabe nyt liv. Frej hjalp planter op ad jorden. Freja hjalp menneskene med at få børn. Der var mange andre guder.

Guderne blev aldrig gamle. Gudinden Ydun havde en kiste med æbler. En gang om året fik alle guder et af hendes æbler. Så blev de aldrig ældre.

I 1100-tallet kom munke til Danmark. De fortalte om Gud og Jesus. En munk bor i kloster. Et kloster har en have.

Munkene lavede også haver i Danmark. De plantede æble-træer. Det var ikke sure æbler. Det var søde æbler. De smagte godt.

Konger og adel ville også lære at lave frugt-haver.

Dronning Margrethe den første sagde, at bonden skulle lave
en æble-have. Hun levede i 1300-tallet.

Dengang var man tyv, hvis man stjal et æble fra en anden mands træ. Det havde stået i en lov fra 1241, nemlig den der hed jyske lov. Men bonden var ligeglad. Han ville ikke have sin egen æble-have.

Mange år gik. Alle slotte havde flotte æble-haver.

I 1700-tallet læste mange rige folk bøger. De læste om æble- haver. De ville have at bonden hørte, hvad der stod i bøgerne.

De vidste, at bønderne gik i kirke. Derfor skulle præsten fortælle, hvor godt det var at have en æble-have. Det hjalp ikke.

Dengang det hed 1800-tallet, havde bonden selv lært at læse.

Han kunne også købe sin egen gård. Det måtte han ikke før. Nu ville bonden gerne have æble-have. Han gik til præsten eller til skole- læreren. Der lærte han om æble- træer.

Det betød, at alle bondegårde fik deres egne æble-haver.

Roden rejser Middelalder og munke

En mørk aften gik nogle trætte mænd hen ad en vej.

De var på vej til Danmark for at bygge et kloster.

De var Kristne munke, og et kloster er munkenes hus.

Munkene rejste i mange lande.

De fortalte folk om Gud og Jesus.

Nogle gange lærte de noget på deres rejser.

Derfor vidste munkene mere end deres naboer.

På en rejse havde en munk mødt en arabisk bonde.

Han havde en lækker rod. Snart blev roden også dyrket på mange klostre.

Munkene havde guleroden med til Danmark.

Munkene var vilde med gulerødder. De brugte dem både som mad og medicin.
Der var bare ikke andre, der kendte roden.