I afsnittet beskrives, hvordan frugten dannes. Begreber som formering, bestøvning og befrugtning er på banen. Blomsternes kønsdele forklares.

Æbleblomst er tvekønnet og har såvel hunlige som hanlige organer. Men en æbleblomst er ikke selvbestøvende. Det fører i hvert tilfælde ikke til befrugtning. Æblet har en genetisk bestemt mekanisme, der forhindrer indavl. Derfor får man ikke et æbletræ af samme sort, som det æblet kommer fra, når man sår en kerne. Moderen er godt nok af samme sort, men faderen er en anden. Pollen fra forskellige træer kan til gengæld lande i samme æbleblomst, og derfor kan kernerne i et og samme æble godt have forskellige fædre.

Tæt beslægtede æbletræer kan heller ikke krydse sig med hinanden. Der er forskel på, hvilke æblesorter, der er gode bestøvere for hinanden.

http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf

Drag gerne sammenligninger med mennesker og snak om, hvordan vi i menneskelivet har udtryk, vi også bruger, når vi taler om planter.

En gravid kvinde er også befrugtet. Det ord bruger vi muligvis ikke meget til
gengæld siger man om kvinder, der kan blive gravide, at de er frugtbare. Vi bruger
dog ordet frugtsommelig. Børnene har måske stødt på det i forbindelse med kristendomsundervisning og hvis de har hørt juleevangeliet: ”Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal……… Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By,som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.

Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en far til for at skabe nyt liv.

Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne sidder pollen. Pollen ligner støv.

Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det: bestøvning

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne og til sidst kan det selv blive til en plante.

For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frøgemme – altså en frugt.

Planters frugter ser forskellige ud.

Læs den faglige tekst i fællesskab eller som selvstændig elevlæsning. Lav eventuelt iagttagelsestegning.

Bagefter skæres æblerne over. Nogle fra den høje side, andre fra den lave. Iagttag kernehuset. Det er kernehuset, der er selve frugten. Er kernerne brune.? Gem kernerne – de skal bruges senere.

Spørg om de kender andre metoder til at se, om et æble er modent. Det kan være på farven. Hvis man selv plukker et æble fra træet, er det modent, når man blot skal dreje æblet en enkelt gang for, at stilken slipper. Nedfaldsæbler er modne æbler.

Forrige afsnit beskrev, hvordan et æble bliver til, men fortæller også, hvordan æbletræet kan formere sig og skabe flere æbletræer på naturens facon. Mange gamle æblesorter er fremkommet på denne måde, og man har været heldig at få gode æbler ud af det. Dette held kan man ikke være sikker på at have med sig hver gang. Sandsynligheden for at skabe en ny god sort er lille. I stedet for at lade naturen råde, kan man med menneskelig indblanding styre formeringen. Vil man skabe et æbletræ ved hjælp af kønnet formering, kan man krydsbestøve og forsøge at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have ved at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber. En krydsbestøvning laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten. For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten, inden man selv forsøger, udvælger
man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Det indsamlede pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel en vatpind, eller ved at dyppe griflerne ned i pollen.

Fordi æbler har en genetisk mekanisme, der forhindrer, at de kan formere sig med egen sort eller nærtbeslægtede, kan det være vanskeligt at bevare en ønskelig sort ved kønnet formering. Derfor bruger man ukønnet formering, og her bliver i de fleste tilfælde brugt podning. Det går helt enkelt ud på at tage en kvist fra den sort, man ønsker at formere, og prøve at få den til at vokse sammen med et træ man har valgt skal danne rod. Træet der danner rod, vælges ud fra, hvilken størrelse man ønsker, træet skal have, hvornår det skal bære frugt, frostresistens, om det skal være i espalier, og hvor stærk stammen skal være, (det har betydning for, hvor let det vælter).

Den gamle podningsteknik går ud på at skære kiler i grundstammen og nedsætte kviste fra sortstræet i kilerne. En anden teknik er okulation. Ved denne teknik laver man et T-snit i en grundstamme, hvori man indsætter en knop (et øje) fra sortstræet.

Podning giver ens træer med samme unikke æbler. De har samme modertræ og derfor en identisk arvemasse. En æblesort består altså af kopier af det oprindelige træ. Det er muligt at pode flere sorter på samme grundstamme.

Udlevér urtepotter til alle elever og lad dem så deres eget personlige æble-træ. Æblekernerne er gemt fra afsnittet ”Et æble bliver til”. Lad urtepotterne stå i klassen, så I kan holde øje med dem over tid og sørge for vanding. Lykkes det at få æbletræer op, må I til den tid snakke om, hvor de små træer skal plantes. Skal/kan de stå på skolen, eller skal eleverne have dem med hjem?

Lav et eller flere æbletræer med stamme og blade, men uden æbler. De kan fremstilles i:

• Karton – del klassen i grupper. Hver gruppe laver et træ
• Papmaché – mulighed for at lave stort, fælles projekt
• Tag en gren – den hurtige løsning
• Tegning på stort papir – som første forslag
• Måske har I et bedre forslag

Når man ved, hvordan æbler naturligt formerer sig, er det ikke svært at forstå, at vi kan have så mange forskellige sorter. På verdensplan kendes mere end 7.500 æblesorter. Ved Landbohøjskolens frugtsamling Pometet dyrkes ca. 700 æblesorter. Der findes 300 gamle danske sorter. På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup blev der i 2008 plantet 263 af disse.

Kigger man på supermarkedernes udvalg, kan man undre sig over det lille sortsudvalg.

Hvis klassen lavede undersøgelsen i supermarkedet eller hos grønthandleren, er det oplagt at sammenligne antal af sorter dette sted, med hvor mange forskellige sorter der findes.

Der udvikles nye æblesorter for at tilgodese krav til udseende, holdbarhed, pris, miljø- hensyn og smag. Hvilke krav der tilgodeses mest i dyrkningen kan nok sætte en diskussion i gang på mange lærerværelser. Diskussionen er for abstrakt for eleverne, men afsnittet omhandler alligevel de forskellige parametre, der har betydning for sortsudvalg formidlet på en enkelt måde.

Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give. Eksempler:

• Nogle er sure, nogle er søde, altså smagsvariation. Hvis alt smagte ens, ville det være kedeligt
• Nogle koger hurtigt ud, nogle er svære at koge ud. Forskellige æbler er gode til forskellige madretter. Nogle er gode til æblemos, andre til salat
• Nogle er tidlige, andre er sene. Det giver en længere sæson med friske æbler
• Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter
• Nogle er gode til at bekæmpe sygdom – så behøver, man ikke bruge så meget gift

Der forædles ikke nye æblesorter i Danmark, så alle sorter er forædlet i udlandet. Sorterne bedømmes i det land, de kommer fra. Klima og voksested har dog indflydelse på smag og udseende, derfor kan æblerne smage anderledes, når de dyrkes i Danmark. De danske klimaforhold giver smagfulde æbler. Det er vekslingen mellem dagsvarme og nattekulde, når æblet modner, der giver en fyldig aroma, i og med at dagstemperaturen får æblet til at lagre kulhydrater, samtidig med at stofskiftet sænkes i nattekulden. Desuden har æbletræet gavn af en hvileperiode, hvilket det får i de kolde måneder.

http://nywww.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/maalet_er_et_stoerre_udvalg_af_aebler_ dyrket_i_danmark

Hav et lille udvalg af æbler i forskellige sorter. Det vil være optimalt også at have æbler fra haven, der ikke lever op til størrelses- og udseendestandarder.

Lav en blindtest med eleverne. Forbered 3-5 skåle med æblestykker. Sæt et nummer på hver skål og notér hvilket nummer, der svarer til hvilken sort. Bed dem smage på æblestykkerne, uden at kigge. Hvilket nummer kunne de bedst lide?

Sæt nu æblerne op. Giv dem andre numre end før, og notér hvilket nummer, der hører til hvilken sort. Nu skal eleverne sige, hvilket æble de ville vælge ud fra udseendet.

Sammenhold resultaterne.

Hvis undervisningsmaterialet bruges i æble sæsonen, kan elever med æbletræer hjemme medbringe æbler af forskellige sorter. Skriv navn på hvert æble og hæng ét af hver sort op på klassens æbletræ. Alternativt kan sorts-navne skrives på tegning af stort æble og hænges op.

Skriv gerne smagskvaliteter på æblerne.

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?

Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en plante- forædler kan have:

”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.”
”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.” ”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der giver mange frugter.”

”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, mange kan lide.”
”Måske bliver det varmere i vejret. klimaet ændrer sig. Jeg vil lave æbler, der passer til forskellige klima-forhold.”

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal plante- forædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han søger.

Lad os bruge Aroma som eksempel igen.

Mor filippa: smager godt – god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage.

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er – middelfast – flot, rødt og gult – giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft).

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast – mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år betyder, at der ikke kommer mange året efter – sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god til æblegrød og æblekage.

se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber – ikke de dårlige.

Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. selvom det er lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle sorter.

Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere. De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de efterhånden uddø.

Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter. Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være gamle sorter.

Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?

Afsnittet fortæller kort om sygdomme, der kan ramme et æble.

Der fortælles, at en økologisk producent ikke må sprøjte med gift. Det betyder dog ikke, at der slet ikke sprøjtes. I Danmark må økologer bruge svovl. I andre lande må bruges svovl og kobber og visse andre sprøjte-midler i form at giftigt planteudtræk. Der er altså forskel på reglerne for et økologisk æble, alt efter hvor det kommer fra.

http://www.aebletoften.dk/sproejtningstart.htm

Sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester.

Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte.

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må man ikke bruge gift.