Guleroden – MEL – Gulerødder – Lærer

print

En gulerods liv

Vilde gulerødder har tyndere og mere forgrenede rødder end de dyrkede gulerødder. Med dyrkningen har vi hele tiden udvalgt de mindst forgrenede, de største, de mest lige osv. Plantens livslængde er også blevet ændret i løbet af de hundredvis af år, planten er blevet dyrket. Den vilde gulerod er étårig. De dyrkede gulerødder er derimod to år om samme livscyklus.

Aktivitetsforslag:

  • Lav tegneserie over gulerodens liv.
  • Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for at blive en plante:
    • –  Vand / jeg kan: vande min have. Ved for meget vand må jeg sørge for, at vandet kan løbe væk.
    • –  Ilt / jeg kan: forberede jorden ved at fræse, grave og rive for at gøre den luftig
    • –  Varme / jeg kan: holde øje med temperaturen – ikke så for tidligt (pas især på frostnætter) Jeg kan forspire indendørs.
    • –  Jord / jeg kan: gøde jorden. Naturgødning: komøg, hønsemøg eller kompost (nedbrudte plantedele). Bare du ikke kommer for meget komøg, der hvor gulerødderne skal sås, for det tiltrækker gulerodsfluen, som ødelægger gulerødderne.
  • Spirekasser:

    –  Lav små mistbænke og så gulerodsfrø i klassen. Hold øje med spiringen. Tag billeder af udviklingen (vinter/forår). Hvis det er muligt, kan I forsøge jer med forskellige sorter i forskellige plantekasser.

    –  Hvis I på skolen har en ’skolehave’, så så gulerødder dér (forår).
    Dyrkningsforsøgene i skolehaven vil komme til at foregå i en længere periode end dette undervisningsforløb, men det vil være oplagt at se på spirer/kimplanter og måske de første blade, der kommer op af jorden. Plant evt. en række gulerødder ved siden af den såede række og følg, hvordan planten hen over sommeren sætter blomst. Guleroden er nemlig en to-årig plante.

    –  Undersøg gulerodens spiringsevne selv efter den er taget op af jorden. Sæt den i sand. Vand den og lad den stå ved stuetemperatur. Iagttag hvordan guleroden begynder at gro igen. Se at der er kraft til at gro endnu et år.

    –  Saml frø fra vild gulerod i naturen og kig på frøene under en stereolup/mikroskop og se hvordan frøene ser ud…….er der noget om, at de kan ”klistre sammen” med små pigge?

    –  Sammenlign frø fra vild og dyrket gulerod.

Under afsnittet om frugten hørte du om formering. formering er: Når mennesker får børn; når dyr får dyrebørn og når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro.
det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. det, der er levende, vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år, før den dør.

FORÅR – starten på nyt liv

Om foråret begynder frøet at spire. Inden i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Kimen er det levende punkt – det, der er i stand til at vokse. Vand, varme og ilt sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. kimen har brug for næring for at vokse det første stykke tid.

Sammen med kimen findes et lager af næring i frøet – det kaldes frøhviden og kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. det er kimens madpakke.

Generelt kan man sige, at et frø skal have følgende for at kunne spire:

  • Vand: De fleste frø skal optage vand, og svulme op, før de kan spire. Vandet bliver optaget gennem frøskallen.
  • Ilt: Frø spirer ikke, hvis de ikke får nok ilt til deres ånding. det kan ske, hvis frøet ligger for fugtigt, eller for dybt i jorden.
  • Varme. Temperaturen for frøspiringen er forskellig fra planteart til planteart. Nogle plantearter kræver mere varme end andre for at spire. det er netop grunden til, at nogle planter bedst trives i varmere egne og andre i køligere egne. klimaet og planternes udbredelse hænger sammen.
  • Jord, som både er god at spire og gro i, det vil sige, at der skal være næring nok. Nogle planter kræver mere end andre.

Frøet

Frø er levende, og plantens eneste mulighed for at overleve. Derfor er det vigtigt for planten, at frøet er kodet til at spire på det helt rigtige tidspunkt. Så længe forholdene ikke er i orden til spiring, ligger frøet i dvale – frøhvile, kan man kalde det.

Nogle frø er også indkodet til først at spire, når det i en periode har været udsat for kulde. det er praktisk i lande som danmark, der har vinter.

Den lille kimplante er meget sart.
Den er sprød og meget saftig.
kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad.

Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større.

Sommer

Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden.

Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere.
Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem.

Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen, er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden.

Efterår/Vinter

Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke
– den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen.

Forår igen

Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. den sender en ny top op fra roden. denne gang ser toppen anderledes ud. den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. gulerodsplanten strækker sig – den vil være høj nu.

Sommer

Planten skal blomstre. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. Det betyder, at bierne og blomsterfluerne flytter rundt med små bitte støvkorn i blomsten. På den måde bliver blomsten til massevis af frø. Guleroden formerer sig!

Det hele kan starte forfra – frøet falder ned på jorden – spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år.
De fleste af de gulerødder, som vi dyrker, kommer ikke til at blomstre. Vi høster nemlig roden, når planten er halvvejs gennem ”livet” – inden det bliver vinter. den to-årige plante kommer kun til at vokse i to år, hvis vi i stedet for roden er interesseret i gulerodsplantens frø.

I plantens 2. vækstår sætter den en stængel med sidegrene og blade, og planten begynder at blomstre. de mange tusinde små blomster i skærmene bestøves og tusindvis af nye frø dannes.
Fra blomsten er bestøvet til frøet er dannet, går der tid. frøet udvikles og modnes. det modne frø kan blive en ny plante, hvis det får lige præcist dét, det har brug for.

Lav en tegneserie over gulerodens liv.

placeholder_big

Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for at blive en plante:

Vand

Jeg kan:


Ilt

Jeg kan:


Varme

Jeg kan:


Jord

Jeg kan:


 

Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden

 

Første del af afsnittet er faglig læsning. Sidste del er kreativ skrivning eller historiefortælling.

Før-afsnittet bruger ”tip-oldefar” som eksempel og indeholder lidt kulturhistorie. Senere er et kapitel om gulerodens historie, der går længere tilbage i tiden. Der findes ordforklaring til de understregede ord.

  • Spørg, hvor mange, der har have derhjemme. Få en lille snak om, hvad det betyder for dem?

Nu-afsnittet beskriver kort moderne gulerodsdyrkning, og kommer blandt andet ind på forskellen på konventionelt og økologisk dyrkede gulerødder (kommer senere til at indeholde film fra producent).

  • Diskuter spørgsmålet: ”Hvorfor tror I, at nogle avlere er konventionelle og hvorfor tror I nogle er økologiske?” med eleverne. 
  • Hvis der er en landmand, der dyrker gulerødder i skolens lokalområde, vil det være en oplagt mulighed at tage på besøg hos landmanden i maj/juni måned. På andre tider vil der være mulighed for at fokusere på optagning, vaskning o.lign.

– Eleverne skal inden besøget forberede spørgsmål til gulerodsproducenten.

Eksempler:

–  Hvornår er gulerødderne blevet sået?

–  Hvilke sorter sår du?

–  Hvornår kan man spise de første gulerødder

–  Kan I få lov at trække én op hver?

–  Hvordan dyrkes de? Økologisk/konventionelt – landmanden forklarer

–  Hvordan høster landmanden gulerødderne?

–  Hvor længe kan han høste gulerødder … skal de tages op inden Mikkelsdag som i gamle dage, for at de ikke får orm?

–  Hvad sker der med gulerødderne, når de er taget op?

–  Spiser han selv mange gulerødder?

–  Har han tænkt på at dyrke andre gulerødder – hvide, gule eller lilla?

–  Hvor mange gange høster han på et år, og er der forskel på gulerødderne i første og anden høst – hvorfor?

–  Hvordan pakkes gulerødderne?

–  Betyder det noget for gulerodens smag hvordan guleroden er håndteret og
opbevaret efter høst?

Nyttigt link:

Fødevarestyrelsen.dk – Pesticider
Fremtidsafsnittet er ikke skrevet – det er op til eleverne. Lad dem digte frit fra leveren. Hvis de har svært ved at komme i gang, kan de sættes i gang med hv-spørgsmålene:

  • Hvor dyrkes gulerødderne? (i byerne, på landet, i væksthuse, på månen eller et helt andet sted? 
  • Hvordan ser gulerødderne ud? (form, farve, størrelse m.m)
  • Hvordan smager gulerødderne?
  • Hvem dyrker gulerødderne? (af robotter, af glade bonderøve eller hvem?)
  • Hvor køber man gulerødder? (hiv-selv-op-ad-jorden-marker, fra automater eller hvor?) 
  • Hvad koster gulerødder? (Er det en luksusvare eller almindelig dagligvare?)

Fremtidsafsnittet kan også med fordel lægges til sidst i forløbet, hvor eleverne har været hele vejen omkring guleroden.

Før: tip-oldefar

Hvis du skulle dyrke have, ville du gøre som din tip-oldefar gjorde. der vil ikke være stor forskel. En forskel er dog, at han ikke kunne købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan.

Din tip-oldefar syntes godt om den søde orange gulerod. den var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. De brune eller farveløse kødsupper, sulevællinger eller mælkeretter, som havde været lavet i generationer, blev frisket op af guleroden. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip- oldemor) Ruskomsnusk.

Håndbog for husmødre, Odense 1865

Opskrift:

”Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til
det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, hermed er det færdigt”.

Gulerøddernes søde smag blev udnyttet. Det var almindeligt at rive gulerødderne, presse saften ud og koge den ind til en slags sirup. Gulerods-siruppen blev enten brugt til at smøre på brød som marmelade, eller til at komme i mad, brød eller kager.

Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder.

Bonden har altid været afhængig af vejr og vind og årstidernes skiften, men frygtede særlige hændelser, som sygdomme og angreb af skadedyr. Derfor har bonden nøje holdt øje med naturen og taget varsler for at forudsige fremtiden. Også bondens arbejde var forbundet med ritualer og traditioner for at sikre sig det bedste resultat. Det bedste resultat var i sidste ende en god høst. Gulerødderne skulle helst sås kristi Himmelfartsdag eller i månens næ – det vil sige, når månen er aftagende. Man såede med hånden i jordriller, som oftest var lavet med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen. Fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket og jævnet, og bagefter blev jorden tromlet.

Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg.

Når guleroden voksede, skulle man med hånden eller hakkejern fjerne ukrudt. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden.

Gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden Mikkels- dag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne – og man skærer toppen af. de gulerødder, der skal sælges på marked bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø.

November og decemberaftenerne gik i mange bondehjem med at ”gnide gulerodsfrø”. Gulerodsfrøene har små pigge og hænger derfor let sammen, man gned dem så med bygavner, og de små pigge faldt af.

Ordforklaringer:

Sulevællinger

Sulevælling er en slags tyk suppe. I vællingen er der byggryn, hvilket gør, at den bliver tyk. I vællingen kan der også være forskellige grønsager og nogle gange også tørret frugt.

Mælkeretter

Mælkeretter er retter lavet på mælk. det kan fx være vælling, suppe eller grød. Risengrød er en mælkeret, du kender.

Kærnede

Når man kærnede smør brugte man en kærne.
Man hælder fløde i kærnen og tager så stagen med brættet og presser den flere gange gennem fløden indtil fløden deler sig i smør og kærnemælk.

Tage varsler

I gamle dage var folk meget overtroiske, og mange ting havde en dobbelt betydning. Man kunne derfor tage varsler og derved lære noget om, hvad der ville ske i fremtiden, blandt andet om der ville komme en god høst. I dag siger nogle: ”uh, det bliver en uheldig dag, for jeg så en sort kat gå over vejen.” Det er også et varsel.

Månen er aftagende

Når månen er aftagende, går den fra at være fuldmåne til nymåne. Månens lys skinner kraftigst, når det er fuldmåne, og mindst, når det er nymåne.

Klid

Klid er den yderste hårde skal, som sidder på en kerne (korn).

Bygavner

Avner er det lille ”blad” som lukker sig om kernerne på bygplanten. Når man tærsker kornet efter høst, slår man kornet ud af avnerne.

Nu: Gulerodsproducenten

Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder.

Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned.

Guleroden vokser godt i jord med meget sand. det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de.

Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri.

Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Store gulerødder er ikke så lette at sælge. Derfor vil avleren få guleroden til at stoppe med at vokse. Skal han det, må toppen visne. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger gift, eller hvis man dækker den med halm, så den ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm.

Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser.

Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel.

Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig deles med ukrudtet om den gode næring i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel.

Sprøjtegifte hedder med et andet ord pesticider. Pesticider kan være

  • Herbicider: gift mod ukrudt
  • Fungicider: gift mod svamp
  • Insecticider: gift mod skadedyr

En gulerodsavler, der må bruge gifte, dyrker konventionelt. En gulerodsavler, der ikke må bruge gifte, dyrker økologisk.

En økologisk planteavler må ikke bruge pesticider. ukrudt fjerner han med hænderne og med maskiner. For at undgå sygdom, skal han vælge en gulerod, der selv er god til at kæmpe mod svamp og andre sygdomme.

Derudover sørger den økologisk planteavler for et godt sædskifte. På den måde kan han bedre undgå sygdom, og jorden bliver ikke så let træt – det kan du måske huske fra din opgave med at lave en have.

Når jorden bliver træt eller udpint, kan den konventionelle avler give kunstgødning. En økolog må ikke bruge kunstgødning, som er lavet af kemikalier. alligevel kan han gøde sin jord. Han bruger kompost.

Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Han skal vælge mellem sorter.

Du skal lave en historie om dyrkning af gulerødder. den skal foregå i fremtiden.





















 

Sorter

Gulerødderne er i samme familie, men alligevel er der forskel. Genopfrisk hvad en art er, og hvad en familie er, så det kan stilles op imod hvad en sort er.

Anskaf om muligt gulerødder af forskellige sorter. Smag på gulerødderne – snak om forskelle og ligheder i smagen. Se ”gulerodslaboratoriet”.

Refleksion i forhold til besøget i supermarkedet eller grønthandlen: fandt I også forskellige farver på gulerødder i butikkerne – hvorfor ikke? Hvem kender svaret?

http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/de_gode_gamle_roedder_skal_udvikles Giver en kort gennemgang afhistorien om forædlingen af gulerødderne på baggrund af de gamle sorter.

Se på dine klassekammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til matematik, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.

Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. andre kalder vi vinter-gulerødder.

– og nogle er slet ikke orange!

Måske troede du, at gulerødder altid er orange. det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder.

Det er gulerødderne selv, der har valgt at skifte farve. Det kaldes: mutation.

De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla.
Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder.

Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla.
Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket.

For 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø.
Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld orange.
Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst.

Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være pink! Måske kan du selv trylle? Så kan du måske fremavle den farve, du ønsker, eller gøre den ternet.

Hej jeg hedder eskimo

Hej jeg hedder Napoli

Hej jeg hedder Dodogne

Hej jeg hedder Nandera

Hej jeg hedder Tempo

Nye sorter kan fremkomme af sig selv, men det tager lang tid. Mennesket har lært at forædle.
Forædling er, når man krydser de bedste, største eller flotteste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større eller flottere, eller som passer lige til det, man skal bruge den til. Resultatet af forædling er en ny sort.

Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerods- sort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det, får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde.

Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem, og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere og der er nogen ganske få farver, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. den hedder en genbank.

Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?

Gulerodens orange farve

Dette afsnit indeholder en kort forklaring på farvestoffet i guleroden.

Aktivitetsforslag:

  • Lav selv smør og farv med gulerodssaft. Hvis ikke det er muligt at fremskaffe en smørkærne, kan smør laves ved at ryste piskefløde i et syltetøjsglas med låg meget kraftigt (og længe!) eller piske med en elpisker. Tilsæt gulerodssaft lidt ad gangen til smørret. Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt. Bag eventuelt gulerodsboller, og spis dem med det hjemmekærnede og hjemmefarvede smør.
  • Prøv for sjov at lave lyserødt smør (eller boller) med rødbedesaft, og tal om farvens betydning for det, vi spiser.
  • Lav slik med gulerodssaft. Opskrift og ingredienser kan købes hos www.urtegaarden. dk.

Se i øvrigt om farverstoffer i slik:

www.urtegaarden.dk , http://www.carletti.dk/Default.aspx?ID=169, http://www. forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/

Du ved, at gulerødder kan have forskellige farver. Men den mest almindelige er den orange. Når vi taler om gulerodsfarve, vil det for de fleste mennesker være den orange farve, de tænker på.

Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end den mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs.

  • Græs indeholder caroten.
  • Caroten er et plante-farvestof.
  • Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder.
  • Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om sommeren end om vinteren.

Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret kunne bonde-konen sælge det til flere penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret”, tænkte konen. Fordi hun var dygtig, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners!

I dag bruger man også gulerodsfarve i visse madvarer. Man kan lige som i gamle dage bruge ægte gulerodssaft, men man kan også på et laboratorium efterligne gulerodens farve. Det kaldes naturidentiske farvestoffer og hedder E160 (carotenoider) eller E160a (betacaroten).

Nedenfor ses eksempler på varedeklarationer. Se om du kan finde gulerod eller efterligninger.

Acr7062012308224-24264

Flødeis med overtræk af appelsin frugtis.

INGREDIENSER

Ingredienser i flødeis: Vand, fløde 36% (25%), sukker, mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (E471 – vegetabilsk), stabilisatorer (E466, E412, E407) vanillearoma samt ægte vanille.

Ingredienser i frugtis: Vand, sukker, appelsinsaft (15%), gulerodsekstrakt, aroma samt surhedsregulerende middel (E330, E300).

RASMUS KLUMP ISLAGKAGE 1,0 L

Acr7062012308224-9624

Med vanille-, jordbær- og banansmag, pyntet med chokoladelinser.

INGREDIENSER

Vand, fløde 36% (23%), sukker, chokoladelinser (5%): (Sukker, sødmælkspulver, kakaosmør, kakaomasse, farve (E171, E172, E120, E160a, E133), fortykningsmiddel (E414), glukosesirup, emulgator (E322), aroma, salt), mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (E471), stabilisatorer (E466, E412, E407), vanille-, jordbær- og bananaroma, farve (E160a, E162) samt ægte vanille.

Kan indeholde spor af nødder og mandler.

Kilde: Polar-is.dk