Kornet i kristendommen
Inspiration til fagene religion, billedkunst, historie og naturvidenskab
Leonardo da Vinci’s den sidste Nadver malet mellem 1495-97 er et af de mest berømte og kopierede billeder i verden. det har givet inspiration til udsmykning af altertavler, malerier og grafiske tryk men også reklamer.
Originalmaleriet kan stadig ses på væggen i spisesalen i det tidligere dominikanske kloster santa maria delle grazie i milano.
www.sacred-destinations.com/…/milan-santa-maria-delle-grazie-last-supper
-
Elmelunde Kirke, Møn – Høstscener og Den sidste nadver -
-
Børglum Kloster, Den sidste nadver -
-
Degbjerg Kirke, Vestjylland, Den sidste nadver -
-
Borddækning, brød og skueretter i renæssance -
Danske Kunstnere i osteriet La Gensola, Rom, Maleri: Ditlev Blunck 1798-1854.
Jesu fødsel
…»Jeg har fundet et sted.« sagde Joseph til maria. Han førte så maria om til bagsiden af en kro, hvor der op ad en væg var en bås med stenmure og et nødtørftigt tag over. Her
i dette skur havde kroværten sine dyr stående om natten. det var det eneste sted, Josef kunne finde til maria.
Hun lavede sig en lille seng af halm og gav sig veerne i vold. Nu kunne det ikke udsættes længere. Nu måtte barnet fødes.
Og maria fødte sit barn – en dreng. Hun vaskede ham og svøbte ham i strimler af stof. Træt, men lykkelig lavede hun en lille vugge til ham i en krybbe og lagde ham der.
Uregelmæssig linje mod den stjerneklare himmel. alt åndede fred. Hyrderne prøvede bare at holde sig vågne, så de kunne vogte flokken, til daggryet kom.
De lå på jorden med deres hoveder støttet i hænderne og snakkede om ganske almindelige ting …
Giv os i dag det daglige brød
Jesus henrettes skærtorsdag aften. Han har spist sit sidste måltid med sine disciple (den sidste nadver).
skær har betydningen ren, fordi Jesus ifølge Johannes evangelium vasker sine disciples fødder denne dag.
Jesus gør sit sidste måltid til den sidste nadver. Han indstifter brødet og vinen, som apostlene får at spise og drikke, og fortæller, at det er hans legeme og blod, en pagt mellem gud og mennesker.
Nadver er et gammelt dansk ord for aftensmåltid.
i den allertidligste kirke var gudstjenesterne regulære måltider, hvor de – som var mest velhavende gav til de fattige i menigheden – så de også fik et måltid og kunne deltage i gudstjenesten.
Den sidste nadver – Nadveren
I både danske og udenlandske kirker findes et utal af altertavler med den sidste Nadver som motiv.
- San Giorgio Maggiore, Vendig, Tintoretto, 1594
- Albrecht Dürer, Den sidste nadver, 1523
- Elmelunde Kirke, Møn
- Dejbjerg Kirke ved Ringkøbing
- Børglum Kloster, en kopi af Rubens ”Nadveren” udført at M.C. Thrane i 1727
- Viborg domkirke, Joakim Skovgårds vægmalerier
- Sdr. Starup Kirke, Haderslev
- Maleren A. Wilckens – inspireret af Joakim Skovgaard
- Trinitatis Kirke, Fredericia
- Bjørn Nørgaard på Horsens Kunstmuseum
- Bjørn Nørgaard, Christianskirken i Fredericia:
- ”Du skal elske din fjende” Den sidste nadver fremstillet i et billede, hvor der både er mænd og kvinder med til bords.
www.biblical-art
the last supper
www.biblical-art.com/biblicalsubject.asp?id_biblicalsubject=523&pagenum=1
Den sidste nadver og ernæring
En undersøgelse af 52 historiske billeder af Jesus’ sidste nadver viser, at der er kommet betydeligt mere mad på bordet de seneste 1.000 år.
BerlingskeTidende, torsdag den 25. marts 2010 af Jens Ejsing
Historiens mest berømte måltid, den sidste nadver, er gennem årene vokset fra at være et beskedent måltid til at være et overflødighedshorn af mad. Dermed har Jesus og hans 12 disciple fået adgang til langt flere af bordets glæder. Det kan to amerikanske forskere konstatere, efter at de har analyseret 52 kunstneriske fremstillinger af den sidste nadver, der var Jesus’ sidste måltid skærtorsdag inden korsfæstelsen. Billederne er malet over de seneste 1.000 år og er samlet i bogen ”The Last Supper”, der dermed danner grundlaget for analysen. Analysen bekræfter ifølge den ene af forskerne, professor Brian Wansink fra Cornell university, at portioner og måltider er blevet større og større gennem årene, hvilket bidrager til overspisning.
Det er i særdeleshed i malerier fra renæssancen, der begynder at komme mere mad på bordet, og analysen afspejler en udvikling, der i dag har ført til det, der bliver beskrevet som en fedmeepidemi i en lang række lande.
selv om det er ukendt, hvad Jesus og hans disciple præcist fik at spise til det skæbnesvangre måltid, så var der dog brød og vin på bordet.
I de undersøgte malerier er der på 18 procent af dem fisk eller ål på bordet, på 14 procent er der lammekød, mens der bliver serveret svinekød på syv procent af dem.
Forskerne er nået frem til deres resultat ved at sammenligne udviklingen i bl.a. brøds og tallerkeners relative størrelse sammenlignet med størrelsen på Jesus’ hoved.
Analysen viser, at portionerne gennem det seneste årtusinde er vokset med hele 69 procent, størrelsen på tallerkener med 66 procent og størrelsen på brød med 23 procent. – i løbet af de seneste 1.000 år har vi været vidne til en dramatisk udvikling i produktionen af fødevarer, deres tilgængelighed og sikkerhed, ligesom de er blevet billigere, siger den anden af de to forskere, Craig Wansink fra Virginia Wesleyan College: – da vi mener, at kunst afspejler virkeligheden, kan vi konstatere, at denne udvikling er afspejlet i billedet af verdens mest berømte måltid. Analysen er offentliggjort i tidsskriftet The International Journal of Obesity. International Journal of Obesity , (23 march 2010)
Litteratur:
Mad og øl i danmarks middelalder
Erik Kjersgaard, Nationalmuseet ”Det af alt godt af korn kommer”, side 29-34
Den sidste nadver og reklame
-
Elmelunde Kirke, Møn – Høstscener og Den sidste nadver
Den omstridte reklame, som en fransk domstol nu har forbudt. –
Kristeligt Dagblad – Udland 15. marts 2005
Leonardo da Vincis maleri må ikke bruges som reklame for modetøj
”En aggressiv indtrængen i folks inderste følelser.”
med denne karakteristik af et fransk modefirmas kreative brug af leonardo da Vincis maleri ”Den Sidste Nadver” i reklameplakater har en dommer i Paris forbudt brugen af billedet i kommercielt øjemed. billedet viser moderigtige kvinder i designertøj ved bordet i stedet for Jesus og apostlene – en af kvinderne har armen rundt om en mand i jeans og bar overkrop.
Det var sammenslutningen af franske biskopper, der havde klaget over reklamen fra modehuset girbaud, hvis designere meri-the og francois girbaud tidligere har lanceret kontroversielle reklamer. girbauds advokater argumenterede forgæves med, at et forbud mod reklamerne ville være udtryk for censur. Biskoppernes advokat, Thierry Massis, advarede mod, at den slags reklamer repræsenterede en glidebane: ”I morgen vil Jesus på korset sælge sokker,” sagde Massis i sin argumentation, der i sidste ende overbeviste dommeren.
brun@kristeligt-dagblad.dk
Kalkmalerier af høstscener i middelalderkirker:
Elmelunde Kirke Møn Gjerrild Kirke, Djursland
Kyndelmisse den 2. februar
Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, den 2. februar. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.Ved kyndelmisse afholdtes traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme.
Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø.
Sådan dækkes et ”dødebord”
Festen for de døde – Mexico
Dødebrød, husaltre m.m
Litteratur:
Lad os grine af døden! Sådan dækkes et ”dødebord”, side 15-16 Holbæk Museum, 2002
Kornet i litteraturen
Inspiration til fagene dansk, engelsk, billedkunst, samfundsfag, historie og musik
-
Sommerlandskaber -
-
Gamle markredskaber -
Bonden og livet på landet
Livet på landet, markerne, høsten, molbohistorier – fascinationen og skildringer af bondens arbejde – de fattige og socialt ulige forhold landet – livet på de mange gårde og herregårde og i landsbyerne – disse fortællinger har inspireret utallige forfattere såvel i danmark som i udlandet.
Men også rock-popgruppen shu-bi-dua’ s kendte danmarkssang fra 1978 beskriver kornet og markerne.
Storken i Kornet
Molbohistorier, indgår ”Storken i kornet”
H. C. Andersen
Eventyr 19: Boghveden, 1842
…Kornet stod saa velsignet, og jo tungere det var des dybere bøiede det sig i from ydmyghed. …
Korn og Bondeforfatterne i 1880 ́erne
Jeppe Åkjær, Martin Andersen Nexø og Henrik Pontoppidan
-
Jenle – Jeppe Åkjær’s bolig. -
Jeppe Åkjær, 1866-1930
Jeppe Åkjær boede på gården Jenle i salling. det var et kulturelt samlingssted og hjemmet er i dag bevaret – åbent for offentligheden. Han skrev bøger og sange om bonden, kornet og livet på landet. Jeppe Åkjær var arkivar ved landsarkivet i Viborg.
de socialt ulige forhold på landet havde hans store opmærksomhed.
www.jenle.dk
Et af hans mest kendte værker er: Jeg er Havren, 1916
Jeg er havren, jeg har bjælder på
mer end tyve tror jeg på hvert strå
bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham den bondeknold.
Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang.
Humlen brumled dybt sin melodi
og et rylefløjt gled ind deri
Mens i dug jeg groede fod for fod
groede sangen sammen med min rod
den, som ydmyg lægger øret til
hører lærkens triller i mit spil.
Det kan kolde hjerner ej forstå
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme døbt i sommerdræ
mer en gumlekost for øg og fæ
Jeg er ven med dug og grødevejr
ven med landets lyse bøgetræer
ven med al den danske sæd, der gror
øst for hav og vest for sund og fjord.
Jeg får solens sidste lange blink
før den dukker ned bag gullig brink
og når aftenklokken ringer fred
står jeg på min tå og ringler med.
Jeg skal ringle barnet til dets seng
ringle tågen på af sump og eng
ringle freden over hjemmet ind
ringle bønnen frem i fromme sind
Jeg er havren. Mine bjælder går
over lyse vange år for år
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord
Martin Andersen Nexø, 1869-1954
Står som den centrale skikkelse i dansk litteraturs sociale gennembrud. martin andersen Nexø opnåede desuden international berømmelse, især gennem sine hovedværker, Pelle erobreren, 1906-1910 og ditte menneskebarn.
Bille Augusts filmatisering af Pelle Erobreren blev kåret som bedste film på Cannes- festivalen 1988. Med oversættelser til mere end tyve sprog, er bogen – næst efter H.C. andersens eventyr – det mest udbredte danske digterværk i verden.
Martin Andersen Nexø hjem i Nexø på bornholm – er bevaret – og er i dag mindestuer under bornholms museum.
http://www.andersennexoe.dk/maN-huset/Velkommen.html www.andersennexoe.dk
Pelle Erobreren
Citat fra bogen:
”Han havde været saa sikker paa sig selv undervejs og i høje Toner fortalt Pelle om dette Land, hvor Lønnerne var saa ufatteligt høje, og hvor man somme Steder fik Paalæg paa sit Brød
og altid Øl til, saa Vandvognen i Høstens Tid ikke kørte rundt til Arbejderne men kun til Kvæget. Og – ja de der vilde kunde drikke Brændevin som Vand saa billigt var det, men det var saa stærkt, at det slog sin Mand i tredje Omgang. De brændte det af rigtigt Korn og ikke af syge Kartofler, og de drak det til hvert et Maaltid. Og aldrig skulde Pøjken fryse dèr, for det var uldent inderst og ikke dette her Blaalærred, som det blæste rags igennem; men en Arbejdsmand som kostede sig selv holdt mageligt sine to Kroner om Dagen. Det var noget andet det end Patronens lusede 80 Øre paa egen Kost.”
Martin A. Hansen, 1909-1955
Voksede op i strøby på stevns i et religiøst miljø. faderen var af bondeslægt og selv husmand, moderen kom fra noget fattigere kår. martin a. Hansen mente, at han fra sin far havde tilknytningen til jorden og fra sin mor trangen til at fortælle.
Agerhønen, 1947
”Hvad er Meningen med Drengens og alle de andre unge Lig, vi graver i Jorden? Avner, som fyger bort fra den vanvittige Tilværelsens Tærskeplads?”
Sådan spørger præsten i novellen ’Høstgildet’, efter han netop er blevet konfronteret med en meningsløs ondskab hvor en fattig bondedreng er blevet drukket ihjel af en flok rå karle til et høstgilde.
Shu-bi-dua, 1978
Fra nyere tid, kender vi kornet fra shu-bi-dua, danmarkssang fra 1978.
Se solen stiger op over bilkirkegården
og malkepigen pumper sin ged
mens præstens kone står på hænder for sin bror
og kløvermarken står i flor.
Storken er en dejlig flyver
koen har et dejligt yver,
Danmark er et dejligt land
Kornet vokser vildt på engen
bonden får sin mad på sengen
dansken er en dejlig mand.
Storken er en dejlig flyver
koen har et dejligt yver,
Danmark er et dejligt land
Kornet vokser vildt på engen
bonden får sin mad på sengen
dansken er en dejlig mand.
Jens Smærup Sørensen, 1946-
Jens smærup sørensen seneste bog mærkedage. er en slægtssaga, som følger den danske bondekultur gennem det århundrede, hvor den uddøde.
Romanens ramme er to slægtsgårde i forfatterens egen barndomsby, staun ved Limfjorden.
Et ansigt og en brækket arm, 2002
det er høsttid, og den nye traktor virker som en magnet både på karlene og drengen Nis. da han bestemmer sig for selv at køre den, går det galt.
Mærkedage, 2007
Slægtsroman om de to førende familier i landsbyen Staun – fortalt gennem en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-års fødselsdag i 2003. Som forfatteren selv kommer de fra landsbyen Staun ved Limfjorden, og 4-5 generationer fra to gårdmandsslægter befolker bogen.
I løbet af årene er det gamle bondesamfunds normer gået i opløsning. f.eks. var absolut nøjsomhed tidligere af afgørende betydning, mens forbrug er hele grundlaget for det moderne samfund.
Amerikanske forfattere:
-
Robert Frost’s Farm Derry, New Hampshire. Robert and Elinor Frost -
Robert frost, 1874-1963, amerikansk lyriker
Robert frost var bosat på en farm i New Hampshire, og mange af hans digte henter deres indhold fra håndværk og arbejde på landet, f. eks ”After Apple-Picking, Tree at My Window og ”Mending Wall”.
Robert frost talte ved præsidentindsættelsen af J. f. Kennedy i 1961.
Robert frost farm i derry, New Hampshire, usa – hvor han skrev mange af sine digte, er i dag museum.
www.robertfrostfarm.org
Mending Wall, 1914
Something there is that doesn’t love a wall,
That sends the frozen-ground-swell under it,
And spills the upper boulders in the sun,
And makes gaps even two can pass abreast.
The work of hunters is another thing:
I have come after them and made repair
Where they have left not one stone on a stone,
But they would have the rabbit out of hiding,
To please the yelping dogs. The gaps I mean,
No one has seen them made or heard them made,
But at spring mending-time we find them there.
I let my neighbor know beyond the hill;
And on a day we meet to walk the line
And set the wall between us once again.
We keep the wall between us as we go.
To each the boulders that have fallen to each.
And some are loaves and some so nearly balls
We have to use a spell to make them balance:
’Stay where you are until our backs are turned!’
We wear our fingers rough with handling them.
Oh, just another kind of out-door game,
One on a side. It comes to little more:
There where it is we do not need the wall:
He is all pine and I am apple orchard.
My apple trees will never get across
And eat the cones under his pines, I tell him.
He only says, ’Good fences make good neighbors’.
Spring is the mischief in me, and I wonder
If I could put a notion in his head:
’Why do they make good neighbors? Isn’t it
Where there are cows?
But here there are no cows.
Before I built a wall I’d ask to know
What I was walling in or walling out,
And to whom I was like to give offence.
Something there is that doesn’t love a wall,
That wants it down.’ I could say ’Elves’ to him,
But it’s not elves exactly, and I’d rather
He said it for himself. I see him there
Bringing a stone grasped firmly by the top
In each hand, like an old-stone savage armed.
He moves in darkness as it seems to me~
Not of woods only and the shade of trees.
He will not go behind his father’s saying,
And he likes having thought of it so well
He says again, ”Good fences make good neighbors.” ”Mending Wall’,” Literature Resource Center, Gale Research, 1999. Literature Resource Center
John steinbeck, 1902-1968, amerikansk forfatter
Mus og Mænd/Of Mice and Men, 1937 og Vredens Druer, 1939
Mus og Mænd:
Romanen handler om to gode venner, george og lennie.
de ernærer sig ved at arbejde på forskellige ranchs i usa. george er lille og intelligent. lennie er stor og stærk, men samtidig meget naiv og nærmest retarderet. bogen er en dramatisk fortælling om livet på en ranch i USA i 30érnes USA.
Filmen Mus og mænd har John malkovich og gary sinise i hovedrollerne
Den amerikanske fotograf Dorthea Lange, har fotograferet omslaget til bogen mus og Mænd Omslaget viser en øde landevej i 30’ernes USA med hjemløse landarbejdere.
“Migrants mother” er et af Dorthea Langes mest kendte fotografier.
Vredens druer:
Familien Joad fra Oklahoma, der i 30’ernes USA tvinges fra hus og hjem på grund af tørke og økonomisk krise. familien pakker deres ejendele og sætter ligesom tusindvis af andre farmere fra Midtvesten kursen mod Californien, hvor der er arbejde nok Den legendariske Route 66, udgør omdrejningspunktet for historien.
Vredens druer er en klassiker, der med sin sociale bevidsthed og engagement satte ord og billeder på nogle af de følelser, som mange amerikanere følte under depressionen i 30’erne.
filmen er stadig unik i kraft af sin dokumentation af en svunden tid.
www.steinbeck.org
Seamus Heaney, 1939 –
Modtager af Nobelprisen i litteratur
Death of a Naturalist, 1966
“Digging,”og Death of a Naturalist (1966), er en beskrivelse og beundring af livet og opvæksten på landet. fascinationen af arbejdet, forarbejdningen og alle redskaberne der benyttes på en gård.
Foto fra 30’ernes USA
Life (tilladelse skal indhentes)
Nina Leen, Ozark family
Four generations
“Migrants mother” er et af Dorthea Langes mest kendte fotografier
I 1960 fortalte lange, hvordan hun fotograferede den fattige mor uden hjem og hendes sultne børn:
“I saw and approached the hungry and desperate mother, as if drawn by a magnet. I do not remember how i explained my presence or my camera to her, but i do remember she asked me no questions. i made five exposures, working closer and closer from the same direction. i did not ask her name or her history. she told me her age, that she was thirty- two. she said that they had been living on frozen vegetables from the surrounding fields, and birds that the children killed. she had just sold the tires from her car to buy food. There she sat in that lean-to tent with her children huddled around her, and seemed to know that my pictures might help her, and so she helped me. There was a sort of equality about it.”
-
Herregården Mårbacka -
Selma Lagerlöf, 1858 – 1940
Selma Lagerlöf var født på herregården mårbacka i sunne, sverige
Hun var uddannet lærer og underviste på en pigeskole i landskrona i ti år fra 1885 til 1895.
Hun engagerede sig politisk, bl.a. i kampen for stemmeret til kvinder.
flere af lagerlöfs bøger handler om bondelivet i sverige. Hun indvævede bl.a. gamle nordiske fortællinger og historier hendes bøger. en af hendes mest kendte bøger er Nils Holgersens forunderlige rejse gennem sverige – om bondedrengen og gåsen akka (http://da.wikipedia.org/wiki/Nils_Holgersens_forunderlige_rejse_gennem_sverige).
I 1909 modtog selma lagerlöf Nobelprisen i litteratur. Hun kunne dermed erhverve sin fødegård tilbage. sideløbende med sit forfatterskab deltog hun i planlægningen af landbrugsarbejdet på gården – hun havde ca. 30 medarbejdere ansat. ”Mårbacka Havrekraft” blev eksporteret til USA.
Gården og hendes hjem er i dag museum. www.marbacka.com
Musik:
Country folk-rock, Niel Young, Harvest 1972
Kornet i kulturhistorien
Inspiration til fagene historie, naturgeografi, biologi, kemi og billedkunst
-
Carl von Linné’s Råshult, Småland -
Om landbrugsmuseer, møller m.m.
Carl von Linné – Råshult kulturreservat, sverige
Råshult, Vaxjö, småland et genskabt kulturlandskab
Et besøg i Råshults 1700-talslandskab den svenske botaniker Carl von Linnés fødehjem – er som at træde ind i en historiebog.
Her har man genskabt et landbrugssamfund, som det så ud i 1700-tallet. markerne i denne del af småland blev dyrket hvert år. afgrøderne på de smalle marker er omtrent de samme som i 1700-tallet, dvs. gamle sorter af byg, rug, havre og hør.
I 1700-tallet græssede gårdens dyr på udmarken fra det tidlige efterår, og indtil man var færdig med at høste på marker og enge.
www.linnesrashult.se
Melstedgård – gammeldags landbrug.
aktiviteter og livets gang på gården med levende dyr og gamle maskiner og redskaber. udstilling om møller på bornholm og demonstration af den restaurerede Tejn mølle – nu melsted mølle.
www.bornholmsmuseer.dk/melstedg
frilandsmuseet i Lyngby
www.natmus.dk/sw4621.asp
Dansk Landbrugsmuseum
www.gl-estrup.dk
Hjerl Hedes frilandsmuseum
www.hjerlhede.dk
Den Fynske landsby, Odense Bys Museer
museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby.
Slægtsgården Karensminde
www.billundmuseum.dk
-
Mølletandhjul og Stubmøller, Øland i Sverige. -
Møller:
Kaleko Mølle, Fåborg
Kaleko Mølle er fra starten af 1600-tallet og dermed en af Danmarks ældste, endnu fungerende vandmølle. Mølleriet med de to skovlhjul kan endnu startes. Møllen hørte tidligere under Holstenshus gods tæt ved. I 1918 åbnede den som museum. Der er adgang til mølleriet og møllerboligen. Møllen blev i 1980’erne Danmarkskendt, da den var kulisse til julekalenderen Nissebanden. Møllen ligger lidt uden for Faaborg. www.fkm.nu/
-
Baunhøj Mølle i Grenaa.
Baunhøj Mølle, Grenaa
Foruden at rumme skiftende kunstudstillinger, at fungerer den som arbejdende mølle. Møllelauget markerer desuden dansk mølledag.
Møllens drift varetages på vegne af Norddjurs Kommune af et møllelaug og frivillig arbejdskraft samt ansatte kustoder i åbningstiden. Arbejdet med at få mølleriet til at fungere varetages af en gruppe frivillige.
www.baunhoej-moelle.dk
Litteratur:
Skriftserie fra dansk landbrugsmuseum Nr. 5 årbog 2009
Kornets historie, anders borgen Side 80-93
Kornsalgsperioden 1830-1870:
Kornsalgsperioden hjalp især gårdmandsstanden. Den blev velkonsolideret og i stand til at producere til det internationale marked, der var gået ind i en voldsom velstandsperiode.
se AT-forløb for gymnasieskolen.
www. landbrugsarven.dk: Kornets historie
Kornet i kunsten
Inspiration til fagene billedkunst, historie, dansk og biologi
-
Helleristninger, Tannumshede, Sverige -
I skandinavien ses på helleristninger de tidligste afbildninger af bondens arbejde i marken. Ved skærgårdskysten i Norge og sverige (bohuslän).
Tanumshede / Vitlycke er kendt for sine mange velbevarede helleristninger, området er i dag fredet af unesco – som en del af vores verdenskulturarv.
Man kan se en sjælden afbildning af en ard (bondens plov) – samt en afbildning af bonden der pløjer jorden med sin ard og sit okseforspand. aArden var produceret af træ.
Helleristningerne har haft betydning i rituelle handlinger i forbindelse med bl.a. soldyrkelse, krige og frugtbarhed.
www.vitlyckemuseum.se
I Paul og Jean de Limburgs værk fra ca. 1410 og beskrevet i Très Riches Heures – ses de tidligste landskaber og årstidernes gang der beskrevet i europæisk kunst.
Kunstnere har i utallige landskabsmalerier vist bønder på arbejde, markenes farver og været fascineret af landskabernes form.
Rembrandt har været optaget af marker og landskabet, de hollandske kunstnere producerede en lang række grafiske arbejder med landskabet som inspiration. www. rembrandthuis.nl, www.rijksmuseum.nl
Van Gogh malede sædemanden og markerne i Arles i slutningen af 1880 ́erne. Van Goghs landskabsmalerier kan ses på www.vangoghmuseum.nl og Kröller-Müller museum Holland der rummer er af de største private samlinger at Van Gogh ́s værker – www.kmm.nl
-
The Harvest, 1888
-
I høst, L.A. Ring, 1885.
I samme periode 1880érne malede P.J. Larsen, H.A. Brendekilde og L.A. Ring – bønder, landbrug og landarbejdere. Især L.A. Ring der gennem sin opvækst i Ringe på Fyn var vidne til at se de meget socialt ulige forhold på landet. www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos…/bevaringshistorier/la-ring www.randers-kunstmuseum.dk/images/Ring_07/Ring.htm
-
”Pløjemanden vender” og ”Høstbillede” af Peder Hansen. -
I Danmark kan man på Fåborg museum se værker af bondemalerne, Poul s. Christiansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peder Hansen. Sidstnævnte er kendt for sine billeder; ”Pløjemanden vender”, 1900-1902 samt ”Høstbillede”, 1910. www.faaborgmuseum.dk, www.johanneslarsenmuseet.dk
Den svenske kunstner Carl Larsson beskriver i tegning og akvarel livet og arbejdet på en gård i sverige i slutningen af 1800 tallet, bondens arbejde og de nære bånd på landet. www.clg.se
Den amerikanske kunstner Grant Wood afbildede den amerikanske ”farmer” i det berømte billede american Gothic – og lod sig inspirere af markerne i midtwesten’s USA. www.grantwoodstudio.org. Og Andrew Wyeth malede billedet Christinas world, 1948 – den polioramte pige i stubmarken samt motiver fra 30érnes USA med krise. www.farnsworthmuseum.org/olson-house
Nutidige kunstnere som den tyske kunstner Anslem Kiefer har brugt korn og strå som materiale i sine værker.
Den Britisk amerikanske nutidige kunstner David Hockney har i 4 år 2006 arbejdet med sin fødeegn i East Yorkshire, England – hvor han om sommeren arbejdede på landet – bl. a. under høsten og med stable hø baller.
www.lalouver.com
”The East Yorkshire Landskaber, 9 February – 24 March 2007 “Hand Eye Heart” Akvarel i East Yorkshire landskaber, 26 februar – 2 april 2005 http://www.lalouver.com/html/hockney_07.html
www.davidhockney.com
http://www.youtube.com/watch?v=KVjpe8e1Zia
Skandinavien
Sundborngården – Sverige Carl Larsson
I en gård, 1906
Carl Larson beskriver i tegning og akvarel livet og arbejdet på en gård livet i Sverige www.clg.se
Spadarvet-mitt lilla lantbruk.
1906
Albert Bonniers förlag
Rågskäringen (høsten)
Akvarel 1905
Kastningen /(tærskeværket) akvarel
1905
Bondemalerne / fynbomalerne
Litteratur:
Fynboerne – og deres billeder på fåborg museum
Knud Voss
Forlaget Hamlet Om Peter Hansen, Poul S. Christiansen, Frits Syberg, Johannes Larsen m m.
Litteratur:
Kom igen, Mads
Geografi er gud. Den stolte købstad og søfartsby Faaborg tabte til en forvokset stationsby uden ånd, fordi Ringe bare ligger bedre.
Pernille Stensgård
Weekendavisen nr. 12 – 26. marts 2010
Citat fra en sangskriver i Fåborg om konservesfabrikant mads Rasmussen der i 1910 grundlagde Fåborg museum.
Vi åbner et museum for den fynske kunst
Hvor vore bondemalere kan sprede deres dunst!
Hven er på færed her?
En stor mæcen det er!
Jo pyt! En kunstnersnob – en Mads vil være populær
På åbningsdagen lød det:
For den mand, som åbned’ sale,
Åbned’ hjerte, åbned ́ pung,
Højt for tale,
Højt vor glade hurra rung!
www.faaborgmuseum.dk www.johanneslarsenmuseet.dk
Sult, krise korn og brød
– kornet grafisk element i 30 ́ernes propaganda plakater af kunstnere som:
-
Broot
Käthe Kollwitz, tysk grafiker
Dimitrij Stachiehiewetz Moor, russisk grafiker
Gu yüan, Kinesiske papirklip
Käthe Kollwitz museum, Köln
www.kollwitz.de
Litteratur:
Sort på hvidt – en politisk billedbog
R. Broby- Johansen
Gyldendal, 1975
Litteratur:
Den danske Plakat
Lars Dybdal
kunstindustrimuseet.dk/
Korn og design
Babylons korn og det tidlige alfabet
De tidligste skrifttegn er over 4000 år gamle. i mesopotamien og assyrien udvikledes skrifttegn til kommunikation baseret på afgrøder. Omkring år 3100 f.kr begyndte man at bruge forskellige afgrøder som piktogrammer. byg var en af de første afgrøder – den vigtigste i mesopotamien – og blev derfor benyttet.
British Museum: www.mesopotamia.co.uk/menu.html
Den nordiske Industri-, Landbrugs- og kunstudstilling
I 1888 blev der i København afholdt ”Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling” – ”Den Nordiske verdensudstilling”, selv om den ikke formelt var en verdensudstilling.
Det var umiddelbart efter Kornsalgsperioden fra 1830-1870, hvor landbruget havde en voldsom vækst og effektivitet. martin Nyrop var arkitekt på udstillingen – han er også kendt som arkitekt for Københavns Rådhus.
Den store Tuborgflaske, der nu står på strandvejen i Hellerup, stammer fra denne udstilling – flasken stod på udstillingsarealet ”det gamle Halmtorv” – hvor rådhuspladsen nu er beliggende.
I perioden omkring 1900 – udvikledes skønvirke stilen, hvor bl.a. brugskunst, plakater og emballager havde inspiration i organiske motiver – inspireret af bl.a. blomster, korn og marker
Mange Skønvirke plakater brugte nationale motiver som slyngede blomster, kornmarker, almuemotiver og landskaber.
Thorvald Bindesbøll ́s berømte logo til Carlsberg, 1904 – er et eksempel herpå.
De store bryggerier Carlsberg og Tuborg opstod i ”Kornsalgsperioden, 1830-1870” Brygger Carl Jakobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København til Valby bakke, hvor der var rigelige mængder med friskt vand og plads til det ny mønsterbryggeri han opførte. Hermed dannedes grundlaget for det ,der i dag, er et af verdens største bryggerier.
www.carlsbergdanmark.dk
Historien om brygger Jacobsens liv ”Bryggeren” beretter om forholdet mellem far og søn. Historisk dramaserie i 12 dele af Kaspar Rostrup, 1996.
www.dr.dk › dRfiktion › arkiv › serier › bryggeren.dk
Endvidere ses kornmarken ofte som motiv ses på nationale plakater – ”Stem dig hjem” med det himmelfaldne dannebrog er et eksempel – da sønderjyderne skulle stemme sig hjem til Danmark i 1920.
Forbrug og emballage
Havregryn og davregryn – har gennem århundrede været en fast del af danskernes morgenmad.
Tegneren aage sikker Hansens plakat fra 1945 hang i fdb butikker og dannede design til fdb ́s emballage for havregryn. davre grynpapemballagen – med pigerne i havremarken – har stået på hylderne i fdb ́s butikker og Kvickly i ca. 60 år.
Litteratur:
Sikker Hansen – davregryn
Samvirke 1993, sept., side 65-68
Hvad skal vi have at spise
Hvad spiser vi ude i verden
Samvirke nov. 2005 side 74-79
Litteratur:
Per Mollerup
Logodesign billedligt talt
Ud at se med DSB, 1992
Korn og bygninger
-
Kornsiloer -
Korn silo og ”the Grain elevator”, USA /Canada
I USA opfandt Joseph Dart, Jr.og Robert Dunbar “The Grain elevator” – kornsiloen
I sin bog Vers Une Architecture of 1924 beskriver den franske Le Corbusier: “the grain silos og grain elevators” i det amerikanske midtvesten. Le Corbusier’s viser sin begejstring for den rene funktionelle arkitektur, der med industrialiseringen blev udviklet USA.
Le Corbusier og andre europæiske avant-garde funktionalister/modernister fandt disse massive kornsiloer i beton -smukke, spændende og indbydende i deres rene funktionelle form.
www.buffalohistoryworks.com/grain/history/history
exhibits.slpl.org/steedman/data/Steedman240088533.asp
Bevægelser på landet, Bedre Byggeskik
Bedre byggeskik var en bevægelse, der opstod i 1915 på foranledning af arkitekterne Thorkild Henningsen og Carl brummer. Særligt omkring Holbæk egnen med arkitekterne ivar bendtsen og marius Pedersen.
Fra tegnestuen og byggeskiks tegnehjælp i bredgade, København, blev projekter over hele landet projekteret – mønstergårde, mejerier og husmandsbrug, men også forsamlingshuse, skoler og jernbanestationer på landet og i provinsbyerne. bedre byggeskik bevægelsen tegnede mange smukke velproportionerede landbrugsejendomme, stuehuse, stalde, lader og avlsbygninger.
Forbilledet var nyklassicismen med klassiske mål med gode proportioner og materialer som ideal.
Litteratur:
Bedre byggeskik – bevægelse og bygninger lene floris
Thanning & Appel Afsnit om Landbrugsbyggeri side 130-145
Arkitekt Marius Petersens hus på bakkekammen i Holbæk er i dag museum og formidlingscenter for bedre byggeskik bevægelsen.
www.holbmus.dk
-
Canterbury Shaker Village -
Shakere
Shakerne i USA var kendt for deres fællesskab og kooperative livsindstilling baseret på landbrug, religion, godt håndværk og fællesskab.
Flere steder i New England kan Shakerlandsbyer besøges og er i dag bevaret som levende museer
Litteratur
Et fællesskab og en tro udtrykt i arkitektur og brugskunst Prof. arne Karlsen
Litteratur
Arkitekten magasin 15, 1997
www.hancockshakervillage.org www.shakermuseum.org www.shakers.org
-
Ombygget silo i Stockholm og kornsiloer i Aalborg. -
Fra Kornsilo til penthouse lejlighed
Carlsbergs tidligere kornsilo i Valby, København er nu indrettet til lejligheder
Og det gamle bryggeri er nedlagt. Kornsilo ombygges i disse år til beboelse – eksempler herpå er den gamle kornsilo i løgten nord for Århus og islands brygge i København m.m.
Litteratur:
Bo Bedre, november 2009
skuespiller og filminstruktør Hella Joof har indrettet en penthouselejlighed på 14. sal i Carlsbergs gamle kornsilo, Valby Bakke i KøbenhKorn og landbruget i nutiden:
Korn og landbruget i nutiden
At forløb afventes, udarbejdes i september…!!!
Plantegenetisk materiale:
Nordgen (tidligere kaldet Nordisk genbank) blev oprettet af Nordisk ministerråd
i 1979. som en helt unik institution mellem de nordiske lande har Nordgen tre overordnede formål:
genbanken skal bevare og dokumentere den genetiske variation i nordisk plantemateriale, der er nyttig for jord- og havebrug.
Den skal fremme nordisk samarbejde inden for planteforædling og forskning. Og den skal deltage i internationalt samarbejde om bevaring og anvendelse af plantegenetiske ressourcer.
Nordgen har til huse i den skånske by alnarp, hvorfra aktiviteterne koordineres.
På svalbard er der indrettet en international opbevaringsfacilitet, som kan bruges af alle verdens genbanker – således også Nordgen. frøene på svalbard skal fungere som en sikkerhedskopi i tilfælde af atomkrig, naturkatastrofer eller andet, som kan true genbanker i andre dele af verden.
Lagerfaciliteten er lavet ved at sprænge hul ind i fjeldet, hvor der er bygget 3 store lagerhaller, der hver kan rumme 1,5 millioner frøprøver. lagerhallerne ligger for enden af en 100 m lang ankomsttunnel dybt inde i fjeldet. Herinde hjælper permafrosten og en køleenhed med at holde temperaturen på -18 Co. Frøene er pakket i forseglede poser som igen er forseglet i kasser, der er placeret i høje reoler. den lave temperatur og det lave indhold af ilt sørger for, at de naturlige ældningsprocesser i frøet forsinkes. Permafrosten sikrer, at den lave temperatur kan bibeholdes, selv om strømmen skulle forsvinde. www.nordgen.org
svalbard global seed Vault: www.sgsv.no The Global Crop Diversity Trust: www.croptrust.org
50.000 frøprøver sendt til Svalbard Global Seed Vault
Svalbard Global Seed Vault modtager en stor sending frø, mens verdens ledere mødes i København for at løse klimaproblemerne.
Kilde: www.norden.org/…/50.000-froeproever-sendt-til-svalbard-global-seed-vault
11/12 2009
Søndag den 13. december ankommer en stor sending frøprøver til lufthavnen i longyearbyen, svalbard. mere end 50.000 frøprøver vil således være ankommet til deres bestemmelsessted – svalbard global seed Vault.
Sendingen indeholder frø fra afgrøder som er tilpasset et tørt klima. blandt andet durra, en afgrøde med et højt energiindhold, som er kendt for sin store tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for tørke. Denne ”afgrødernes kamel” kan være en nøgle til landbrugsudvikling i områder som er ramt af tørke og forsaltning.
Blandt giverne er to store landbrugsforskningscentre som begge arbejder med tilpasning af planter til tørre områder: ICARDA (International Center for Agricultural Research in the Dry Areas) og ICRISAT (International Crop Research Institute for the Semi-Arid Tropics).
– Den genetiske diversitet er af afgørende betydning hvis vi skal løse de udfordringer for landbruget som klimaforandringerne vil forårsage. Kun ved at bruge denne diversitet kan forskerne fremavle nye variationer af vores afgrøder som kan trives under de dramatisk anderledes forhold som vi forventer i fremtiden. denne diversitet opbevares i form af frø, og frø fra alle kontinenter opbevares nu i svalbard global seed Vault, siger Roland von bothmer, professor i genetik og planteavl ved sveriges landbruksuniversitet og en del af holdet bag svalbard global seed Vault. Siden åbningen af frølageret i februar 2008 har der været bemærkelsesværdige reaktioner fra frøbankerne i verden som har sendt over 400.000 prøver til beskyttelse i den arktiske permafrost.
svalbard global seed Vault er det ultimative sikkerhedsnet for plantediversiteten i verden. frølageret stræber efter at beskytte verdens vigtigste plantegenetiske resurser i forhold til fødevarer og landbrug med det højeste sikkerhedsniveau.
frølageret tilbyder et gratis backupsystem for samlingerne i frøbankerne rundt omkring i verden.
Fakta
Svalbard Global Seed Vault ejes af den norske regering og er oprettet i samarbejde med Global Crop Diversity Trust.
Nordgen (Nordisk genressourcecenter) under Nordisk ministerråd er ansvarlig for den daglige drift og styring af frølageret. Nordgen organiserer de indleverede frø i samarbejde med de genbanker som indsender materiale og Global Crop Diversity Trust. forberedelsen og afsendelsen af frøprøver fra udviklingslande og internationale forskningscentre som ICRISAT og ICARDA finansieres af The Global Crop Diversity Trust i samarbejde med UN Foundation og med støtte fra Bill & Melinda Gates foundation.
Yderligere oplysninger om frølageret:
Nordgen: www.nordgen.org
svalbard global seed Vault: www.sgsv.no The Global Crop Diversity Trust: www.croptrust.org
www.norden.org
UN / FN organisationer
CIMMYT – Mexico
Det internationale forskningscenter for hvede og majs – international maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT) er beliggende i Mexico. Centret udfører et internationalt forskningsarbejde inden for hvede og majsforskning og er er en del af fN. formålet er at medvirke til at sikre fødevaresikkerhed samt produktion af majs og hvede til priser der er overkommelige for verdens fattige befolkningsgrupper. DaNida yder støtte til centeret, hvor der i perioder også ansat danske studerende og forskere der deltager i de internationale forskningsprojekter.
Danida
www.um.dk/da/menu/…/Omdanida/…/international+forskning/
Økologiske landbrug
Årstiderne, Barritskov, Svanholm m.m.
Økologiske landmænd
www.aarstiderne.com
Litteratur:
Tema: samfund og landbruget i nutiden
Landmandsliv
My name is Ivan, Weekendavisen nr. 10 – 12 marts 2010
Det er bare et job, Weekendavisen nr. 11 – 19 marts 2010
Når gården er en kolkhoz, Weekendavisen nr. 12 – 26 marts 2010
Weekendavisen nr. 10, 11 og 12, 2010
Den grønne Nøgle
www.dengroennenoegle.dk
UN / FN organisationer
CIMMYT – Mexico
Det internationale forskningscenter for hvede og majs
www.cimmyt.org
Litteratur:
Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum
Nr. 5 årbog 2009
Kornets historie, Anders Borgen
Side 80-93
http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2010/08/13140049.htm
En fællesnordisk hjemmeside omkring ny nordisk mad
http://www.nynordiskmad.org/
Fødevareindustrien er en af de største mm. industrier i de nordiske lande…
En præsentationsfolder fra ”Norden” nordisk råd
http://www.nordicinnovation.net/_img/07322_nice_newnordicfoodweb.pdf