Historien om korn er historien om hele verden gennem ca. 13 000 år. Da mennesker for første gang fandt på at dyrke korn, ændrede det hele deres liv og menneskehedens fremtid. Det lyder måske lidt dramatisk, det er jo bare korn, det handler om, men prøv lige at tænke over det …

Før de første agerbrug var menneskene jægere og samlere. De levede af de dyr de kunne nedlægge, og af vilde planter. Det var et hårdt liv og især vintrene var slemme. De levede i små grupper, fordi det var svært at finde mad nok i naturen til mange mennesker. Derfor levede de også meget spredt, faktisk skulle en familie have et område på størrelse med Samsø for at kunne klare sig. De første jægere og samlere havde levet i et sletteland, men skovene blev hele tiden større og tættere. Der var ikke længere plads til de store jagtdyr, men samtidig blev der flere og flere mennesker. Derfor var der nogen, der fandt på at fange dyr i stedet for at dræbe dem, og det blev til de første dyrehold. Ikke længe efter fandt de også på at dyrke nogle af de vilde planter, og de blev de første bønder. Da de første bønder fandt på at dyrke korn, kunne de pludselig få meget mere mad ud af et område. De samlede stadig spiselige planter i skoven, og meget af deres kød kom fra jagt, men kornproduktionen voksede og voksede efterhånden som de blev bedre til deres arbejde. Mere korn betød, at de kunne brødføde flere mennesker, og efterhånden flyttede menneskene sammen i byer.

Korn blev først dyrket i Mellemøsten Asien og Sydamerika. Det var næsten samtidig, at mennesker i de tre verdensdele fandt på at dyrke korn uafhængigt af hinanden. I områderne med de første agerbrugere voksede store kulturer frem, mens vi i Danmark stadig var stenaldernomader.

I dag er hele grundlaget for vores samfund, at vi har nogen der dyrker jorden, og dyrker mere end de selv kan spise. Uanset der er tale om korn, kød, frugt eller grønt, så er den mad, vi spiser for det meste produceret af professionelle. Hvis ikke det forholdt sig sådan, måtte vi alle sammen arbejde for at finde vores egen mad, og der ville ikke være plads til nær så mange mennesker i verden som der er.

Korn udgør den absolut vigtigste del af vores fødevareforsyning. 50 % af al den energi der indtages på verdensplan stammer fra korn, men det er ikke kun mennesker, der spiser korn. Størstedelen af det korn, der bliver dyrket i Danmark, bliver solgt som foder. Det er altså også køer, grise, får heste, høns og så videre, der spiser korn.

Opgave: Hvad bruger vi korn til?

Skriv ned, hvad vi bruger korn til i dag. I kan eventuelt besøge et supermarked, eller søge indholdsfortegnelser på nettet.

Til brug i samfundsfag

Kornkatastrofen 2010

Året 2010 blev et specielt år for den internationale kornhandel. katastroferne overvældede verden, og det fik en stor betydning for kornhøsten.
Kornpriserne er, som priserne på næsten alle andre varer, bestemt af udbud og efterspørgsel. Princippet om prissætning efter udbud og efterspørgsel bygger på ideen om, at hvis der er nok af en vare kan man sælge billigt til mange, men hvis der ikke er nok, kan man kræve den pris, man ønsker, for der er flere købere, end der er varer.

Derfor er kornprisen altid afhængig af den mængde korn, der er på markedet, og hvis høsten slår fejl, stiger prisen. Det er sådan set ikke så mærkeligt, men der, hvor det bliver mystisk, er, når vi husker på, at kornmarkedet afhænger af høsten i hele verden. Det betyder, at prisen på korn er afhængig af høsten i hele verden, også selvom to danske landmænd handler med hinanden.

Verdensmarkedet for korn

Hvede er den kornsort, der eksporteres mest af. Den bruges både til menneskemad, og til dyrefoder, hvede bruger man over hele verden.
Der er ikke så mange store korneksporterende lande tilbage, men de vigtigste af dem er USA, Australien, Canada, Ukraine, Rusland og Frankrig. mange andre lande, såsom Indien, Pakistan og Kina, har en stor produktion, men bruger det hele eller det meste selv. Hvis høsten i et eller flere af de korneksporterende lande slår fejl, kommer der mindre korn på markedet, og prisen stiger. Hvis høsten i et eller flere af de selvforsynende lande slår fejl, må de importere korn. Det betyder, at efterspørgslen stiger, og dermed stiger prisen også.

Rusland udtørrer, og Pakistan drukner

Normalt er Rusland verdens tredjestørste eksportør af hvede, men i 2010 gik det hele galt. En massiv hedebølge ramte landet, og fra 23. april til 20. august faldt der ikke en dråbe regn i det sydlige Rusland. Sammenholdt med temperaturer på over 40 grader fik det katastrofale følger for høsten. I 2009 høstedes der 90 mio. tons korn i Rusland, men i 2010 kom dette tal ikke over 70 mio. Til sammenligning er hele den danske høst på omkring ni mio. tons. Ruslands eget kornforbrug lå på omkring 78 mio. tons, og derfor var de nødt til at sætte en stopper for korneksporten for at sikre eget forbrug. En anden faktor for kornbeholdningen i 2010 var de voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Oversvømmelserne fik enorme menneskelige konsekvenser, og er blevet beskrevet som en af de værste naturkatastrofer nogensinde. De områder, hvor oversvømmelserne var værst, var blandt de mest frugtbare i landet, og derfor havde Pakistan behov for massiv kornimport.

Korn kæmper mod klimaet

Kornproduktionen havde også op til kornkatastrofen i 2010 været under pres. Faktisk var man nået så langt som til at tale om en decideret fødevarekrise, fordi priserne på korn var stigende, og udbuddet faldende. Det betyder ikke så meget for de vestlige lande, men det har en stor betydning for de kornimporterende ulande, der simpelthen ikke har råd til mad, hvis prisen stiger.

Det er klimaet, der i høj grad har sat kornproduktionen under pres på tre forskellige fronter. For det første har der i mange år været så voldsomt et overskud af korn, at man faktisk
talte om, at der var for meget, og at vi burde producere mindre for miljøets skyld. Ved konventionelt landbrug er der mere udledning af CO2 og af giftstoffer end ved økologisk, men der er meget højere udbytte. Derfor begyndte flere og flere at omlægge til økologisk drift, der unægtelig er bedre for miljøet, men som også giver et lavere udbytte.

Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Befolkningen i verden stiger stadig, og hvert år får vi brug for mere og mere korn. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi kan sikre os korn i fremtiden. En af de største udfordringer ved at skaffe korn nok er, at vi spiser mere og mere kød. Det kan godt lyde mystisk, men det er fordi det er dårlig udnyttelse af kornets kalorier at lade dyrene spise det, for at spise dyrene bagefter. Der skal bruges tre gange så meget korn til at fodre grisen med, som du havde behøvet hvis du bare spiste kornet selv. Jo rigere vi bliver, jo mere af vores daglige energi kommer fra korn.

Biokemisk forening har udregnet, at verden vil spise 60 % mere kød i 2015, og 40 % mere korn. Det vil altså sige, at kornproduktionen SKAL vokse til mange gange det, den er i dag, men hvor skal vi dyrke det…

Problemet med at dyrke mere korn er, at vi skal passe på miljøet samtidigt. Det nytter ikke noget, at vi får korn nok, men samtidigt ødelægger planeten. En af de mest oplagte måder at dyrke mere mad på er naturligvis at plante på større områder. Det er desværre en rigtigt dårlig ide. Hvis man fælder skoven, eller dræner sumpe og moser for at få landbrugsjord, vil det skade klimaet. Det er jo netop skove og vådområder, der opsuger CO2 fra atmosfæren,
og på den måde mindsker den globale opvarmning. En anden oplagt måde er at gøde mere, så vi får et større udbytte, men her har vi også problemer. Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning, og naturgødning (pis og lort) er ikke lige så godt. De konventionelle landmænd må gerne bruge kunstgødning, men der kræver det også. at de tænker sig om.
Der er opfundet CO2-neutral kunstgødning, men det er stadig kunstgødning, der står for en enorm del af landbrugets CO2-udledning. Desuden er kunstgødning dårligt for vandmiljøet, for gødning er kvælstof, og når det kommer ud i åer og fjorde, dør fiskene. En tredje måde er at finde på at dyrke andre typer af korn. Biokemisk forening taler om at kultivere vilde planter ved forædling og gensplejsning, så vi simpelthen får helt nye kulturplanter på markerne. De planter vil måske kunne dyrkes i områder med tør jord og meget varme, eller i vådområder uden dræning. På den måde kan det opdyrkede areal udnyttes uden negative konsekvenser.

På samme måde kan eksisterende kulturplanter forbedres, og det vil give større udbytte.

Der er dog et problem, som vi ikke har været inde på i forbindelse med korn og klimaet, og det er klimaets indvirkning på kornet. mængden af CO2 i atmosfæren er stigende, og det er temperaturen også. Det er den første klimaudfordring, kornet står overfor. Hvis der er meget CO2 og meget varme, er det umiddelbart godt for kornet. Varme og CO2 hjælper til med at få korn til at vokse hurtigere og bedre, vi får større udbytte og hurtigere vækst. Det lyder jo meget godt, men det er der naturligvis også noget galt med. For det første er der problemet med vand. CO2 og varme er kun godt for planterne, hvis de har masser af vand, og det er et problem for mange af de kornproducerende lande. Et andet problem er, at når kornet vokser hurtigere og giver bedre udbytte, så har forsøg vist, at det indeholder op til 30 % mindre energi, og vi skal derfor bruge endnu mere korn for at blive mætte. Det kan afhjælpes med kunstgødning, men som vi var inde på før, skaber det også problemer.

For at undgå de problemer arbejder forskere på højtryk med at finde kornsorter, der kan klare sig i fremtidens klima.

Opgave: søg på nettet

Find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima.

Fremtidens kornproduktion er også udfordret af vejret. Som vi så i 2010, er det vigtigt for en stabilt høj produktion at finde ud af, hvordan vi sikrer os mod vejret. Tørke og oversvømmelser risikerer at blive hyppigere i fremtiden, og her er forskerne også nødt til at finde planter, der bedre kan klare ekstreme vejrforhold.