En køn plante
En plante består af rod, stængel, blade og blomst og frø. alle delene har forskellige opgaver.
Roden får planten til at stå fast i jorden. der er sammenhæng mellem plantens størrelse og rodens størrelse. Et træ udvikler et kraftigt rodnet for at stå fast, når det blæser, fordi planten er høj og har en stiv stængel (træstammen), der ikke kan bøje ret meget.
Roden optager vand og mineralske gødningsstoffer fra jorden og transporterer det opad til planten over jorden.
Roden oplagrer næring (mad) i form af sukker, stivelse og fibre, som også kaldes kulhydrat. dette skal planten bruge til at skyde nye blade, blomstre og sætte frø året efter.
Når vi spiser rødder, spiser vi netop denne næring, som også er god for os (mere om det i kapitlet om sundhed).
For at vide, hvor denne næring, som roden oplagrer, kommer fra, er det en god idé at forstå hele planten.
På en måde er en plante en ’kemisk fabrik’. den laver kulhydrater (og lidt protein):
Bladene danner sukker ved hjælp af vand, lys og varme (solens energi) samt ilt og Co2 (luft). dette kaldes fotosyntese. ud af sukkeret og de mineraler, som er optaget gennem roden, laves stivelse og fibre. Planten bruger selv af næringen for at vokse sig stor, men gemmer altså også noget i roden til næste år.
Fotosyntese er den vigtigste proces for alt planteliv.
Stænglen har to opgaver: den skal få planten til at stå oprejst. derudover er den en transportvej af sukker, stivelse, mineraler og vand mellem blade og rod.
I blomsten udvikles frø og frugt, så planten kan formere sig og skabe nyt liv.
Opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner.
En rigtig rod
Her kan du se forskellige rødder
- Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår.
- Rødderne kan være lange eller korte.
- Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade.
Der findes to forskellige måder, hvordan planter udvikler rod.
De kan enten danne pælerod eller trævlerod.
Her kan du se forskellen.
En pælerod vokser lodret ned i jorden. Den er cylindrisk og spidser ofte til i enden ligesom en pæl. Fra pæleroden dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. overalt på pæleroden og siderødder vokser små, fine, tynde tråde – rodhår. Pælerødder kan nå dybt ned i jorden og suge vand op langt nede fra jorden. Roden svulmer op og samler masser af næring. Rodfrugter har pælerødder.
Andre planter danner et bundt af rødder, der udvikles lige under jordoverfladen. alle rødderne i bundtet er ens og har samme funktioner. de danner ligesom pæleroden siderødder. Trævlerødderne breder sig som et filter under planten.
Når planterne opbevarer næring i rødderne, bliver rødderne interessante som føde for både dyr og mennesker – det er nemlig også næring for dem, der spiser rødderne.
Vilde planter med særlige lækre næringslagre, som f.eks. den vilde gulerod, har mennesker samlet i naturen og spist. de har sået frøene og dyrket dem, dér hvor de boede. de bedste rødder er udvalgt gennem århundreder, og i dag er efterkommere af vilde gulerødder sat i produktion som en almindelig fødevare.
Vi kalder de rødder, som vi spiser for ”rodfrugter”, og for alle rodfrugterne gælder det, at det er planterodens næringslager, som vi spiser.
Hvor er frugten?
Nu ved du noget om rødder. ”Men hvad så med frugten”, kan du spørge. Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok.
En botaniker tænker anderledes.
“En plante har frø, for at formere sig. frugt betyder frø-gemme.
Altså betyder frugt et sted,
hvor planten kan gemme frø”
En rodfrugt har små bitte frugter, hvor frøet gemmes. Men vi spiser altså ikke frugterne.
Når vi spiser rodfrugter, spiser vi altså en rod, men vi spiser ikke frugt.
Formering
At formere sig betyder at skabe nyt liv. Når mennesker formerer sig smelter en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden sammen og udvikler sig til et lille barn. Hos planter findes der også en han og en hun. før de mødes skal planten i blomst.
I blomsten mødes han og
hun og sørger for, at der kommer nye planter næste år. Hancellerne kaldes pollenkorn. de produceres i støvknappen på blomsten. Når pollen er modent åbner knappen sig og pollenkornet indfanges af støvfanget og sender herfra
sine hanlige kønsceller ned i de hunlige kønsceller, som sidder i frugtknuden (frø-gemme).
Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster.
Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet.
Plantefamilier
Når man snakker om forskellige rodfrugter, snakker man om arter. Gulerødder, pastinak, rødbede osv. er forskellige arter. Nogle arter er i samme plantefamilie, andre kommer fra andre familier. Det kan være fornuftigt at kende noget til planternes familie.
Når man står i grøntafdelingen og skal købe rodfrugter til aftens- maden, er det ikke nødvendigt at kende til familie-forhold. Står man i haven og skal så sine grøntsager, kan det være en god idé.
Hvis man planlægger hvordan haven skal sås til, får man nemlig et bedre resultat. En del af planlægningen er sædskifte.
Sæd er de frø, man putter i jorden. Skifte betyder at grøntsagerne må skifte plads fra år til år.
Altså skal man ikke så eksempelvis gulerødder det samme sted hvert år. Det bedste er dog, at lade være med overhovedet at så noget fra gulerodens familie. Det er altså hele familier, der skal skifte plads hvert år. På denne måde kan man lettere undgå svampe, sygdomme og insekter, der elsker én bestemt familie.
Hvis man hvert år sår arter inden for samme plantefamilie på det samme sted, kommer jorden også lettere til at mangle mineraler og andre næringsstoffer, fordi planter fra samme familie har samme slags rødder og derfor ”spiser” de samme ting. Så siger man, at jorden bliver træt eller ligefrem udpint.
Når man en dag bliver rigtig dygtig køkken- have-dyrker, lærer man også at nogle familier er bedre venner en andre. For eksempel er det godt at så løg ved siden af gulerødder, fordi løglugten skræmmer gulerodsfluen væk.
Ikke alle rødder er i familie med gulle. Men hans kusine pastinakken er med i banden. De bærer begge det fornemme familienavn apiaceae, men kaldes også ’skærmplanter’.
Plantefamiler
Her er nogle planter fra forskellige familier:
Bælgplantefamilien: ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød Korsblomstfamilien (kål-familien): hovedkål, kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli, grønkål, kålrabi, majroe, knudekål, ræddike, karse
Natskyggefamilien: kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild
Liljefamilien: løg, porre, asparges, forårsløg, purløg Salturtfamilien: rødbede, spinat, sølvbede, bladbede Agurkfamilien: agurk, græskar, squash, melon Kurvblomstfamilien: hovedsalat, pluksalat, julesalat, havrerod, skorzonerrod, endivie
Græsfamilien: majs
Nu skal du så frø i din have. du vil gerne lave sædskifte. Derfor deler du din have op i fire bede. du har købt frø fra i alt 8 plantefamilier. Der skal altså være grøntsager fra to plantefamilier i hvert bed.
De frø du har købt, er dem med streg under. Placer dem i din have.
Hvad betyder pilene?
Den videnskabelige klassifikation
Alle verdens planter er ordnet på en helt bestemt måde – den videnskabelige klassifikation kalder man det. Den opdeler planterne i grupper og undergrupper. Her ser du den videnskabelige klassifikation på gulerod. Måske bemærker du, at der ud for familie ikke står skærmplante.
Det er fordi, det står på latin i stedet for dansk. Når botanikere fra hele verden lærer de latinske navne, kan de bedre forstå hinanden.
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: apiales
Familie: apiaceae
Slægt: daucus
Art: daucus Carota
Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige.
Det betød at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. Mange af planterne havde et navn – kornblomst, morgenfrue og så videre. Planternes navne var forskellige fra land til land, og Linné ville finde navne, som alle i hele verden brugte – de videnskabelige navne. Linné besluttede, at de videnskabelige navne skulle være latinske, og at de bestod af et slægtsnavn og et artsnavn. Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. det var genialt. forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor.
Gulle og de andre rødder - arter af rodfrugter
Du har en dejlig køkkenhave med grøntsager fra mange familier. I hver familie er der forskellige arter. Der er især mange forskellige arter af rodfrugter.
Opgave:
Du skal i din have finde forskellige arter af rodfrugter til din aftensmad.
Her er de grøntsager du har sået – hvilke mon er rodfrugter? Husk rodfrugter er grøntsager, hvor man spiser roden.
Find alle rodfrugterne.
- Bælgplantefamilien: ært, havebønne,
- Korsblomstfamilien (kål-familien): kinakål, kålrabi, majroe, ræddike
- Natskyggefamilien: kartofler
- Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, knoldselleri, persillerod
- Liljefamilien: løg, porre
- Salturtfamilien: rødbede
- Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod
- Græsfamilien: majs
-
ært -
havebønne
-
savojkål -
havrerod -
kålrabi -
majroe -
ræddike
-
kartoffel
-
gulerod -
pastinak -
knoldselleri -
persillerod
-
løg -
porre
Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. Familien hedder salturt-familien:
-
rødbede
-
hovedsalat -
havrerod -
skorzonerrod
-
majs
Rodfrugter i butikken
Du skal nu en tur i supermarkedet, hos grønthandleren eller den lokale købmand for at finde rodfrugter.
- Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i supermarkedet. Notér navn og tag billede. kig i grøntafdelingen med friske grøntsager og kig i fryseren med frostvarer.
- Gulerodsjagt. Se hvor mange udgaver af gulerødder, der er. Skriv ind i skemaet. Aftal med din lærer, hvilke produkter I skal købe med hjem til klassen til gulerodslaboratorium.
Gulerodslaboratorium
Giv point. 1-5. 1 er det højeste.
Vurdér: rå gulerødder
Vurdér: kogte gulerødder
