• Når mennesker får børn.
• Når dyr får dyrebørn.
• Når planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.Før planten kan danne frø, skal den blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en far til for at skabe nyt liv.

”Far” er støvdragere med støvknapper på. På knapperne sidder pollen. Pollen ligner støv.
”Mor” er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det: bestøvning

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne og til sidst kan det selv blive til en plante.

For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frø-gemme.

Kan du huske at frugt betyder ”frøgemme”?

Alle planter har et ”frøgemme” – altså en frugt. De ser forskellige ud, og det er ikke dem alle sammen, vi spiser. Nogle er meget små.

Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et æbletræ kun frugter, for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet føres videre.

”Men hov, det er rigtigt, du kan så æbletræer, ved at putte kerner i jorden, men sådan laver man slet ikke æbletræer i dag. Man poder.”

Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugtavlerne og plante- skolerne. De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer i haven sår man ikke selv.

Æbler fra vilde æbletræer er ikke søde som æbler fra træer, vi planter i haven.

Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.

Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er forskellige sorter.

Du har hørt om Filippa.
Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æble- navne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du nogle andre.

Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark.

Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange forskellige kan du købe i supermarkedet?

Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500 forskellige slags?

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet kedeligt!

Hvordan skal et moderne æble være?

Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?

Hvad er vigtigt for dig?

Kan du huske nogle af de sorter, i har set i klassen?

Farvelæg tegningen og skriv et sortsnavn på det.

Klip æblet ud. Lim det på klassens æbletræ.

Tegning af stort æble

Mange æblesorter er gamle. Dem har man kendt i rigtig mange
år. Naturen har selv sørget for, at gode æblesorter er kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de blev bestøvet, (altså når planten skulle formere sig, som du hørte om tidligere). To æblesorter har blandet sig og lavet en ny. I dag er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter der kommer.

Når mennesket laver nye æblesorter, hedder det at forædle. Så vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Baby- æblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at krydsbestøve.

Kan du huske, at alle æbleblomster har både en mor og en far del? Far delen kan godt komme fra en æbleblomst, der sidder på et træ med et pigenavn.
Kan du huske Filippa? Der er også et æble, der hedder Ingrid Marie.

I en have fandt man et træ, hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Da træet fik blomst, tog man pollen med en lille pensel, og forsigtigt puttede man den pollen ned i griflen på blomsten på et Filippa æbletræ. Man lavede kryds-bestøvning.

Blomsten blev således befrugtet. Der voksede et æble. Da æblet var modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æble- træ op. Efter nogle år, fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde Aroma.

Filippa og Ingrid Marie var gamle æblesorter. Aroma blev en ny æblesort.

Æbletræer der formerer sig vil altid lave nye sorter. Der kan dog være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen af nye sorter.

Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.

Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.

Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der giver mange frugter.

Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, mange kan lide.

Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig. Jeg vil lave æbler, der passer til forskellige klimaforhold.

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal plante- forædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han søger.

Lad os bruge Aroma som eksempel igen.

Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår?
Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og oldeforældre.

Aroma ligner både sin mor og far. Sæt blå streg under de egenskaber som Ingrid Marie også har. Sæt rød streg under de egenskaber Filippa også har.

Mor Filippa: smager godt – god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage.

Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises som det er – middelfast – flot, rødt og gult – giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft )

Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast – mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år betyder, at der ikke kommer mange året efter – sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god til æblegrød og æblekage

Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe.

Æbler kan sprøjtes med gift for at holde sygdom og insekter væk. Nogle æbler får også gift sprøjtet på, når de er plukket, for at de kan holde sig læng, uden at blive syge. Derfor skal man huske at vaske æbler.

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må man ikke bruge gift.