Korn – MEL – Korn – Lærer

print

Et korns liv – fra såning til høst

Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus.

Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er lavet ud fra vinterrug.
I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder – vinterhvede er den mest dyrkede – derfor er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret.
En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden søger dispensation til at så om i foråret.

Aktivitetsforslag:

Spiringsforsøg over fem dage.

Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller vat – det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være fugtige.

Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et ”spiringsræs” imellem de forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv.

Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra www.aurion.dk. I så fald får I rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med. Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne. Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn.

I ”Storken” (Han kommer med sommer…) skrevet af Jeppe Aakjær er linierne: du følger i furen vor bonde så nær – og nikker som han, mens af rugen det drær – med et løfte om høst over Danmark. Syng gerne sangen. Den har nummer 288 i Folkehøjskolens Sangbog.

Svar på opgaver:

Plantens arbejde:

Eleverne skal sætte kryds ved det rigtige svar.

Hvad betyder formering?

At forme en plante i ler.
X) At sørge for nyt liv, så der kommer en plante næste år.

Hvad betyder selvbestøvning?

X) At en plante indeholder både en han og en hun, så den selv kan ’parre sig’. At man selv skal støvsuge på sit eget værelse.

Hvad betyder det, når kornet skrider?

At det ikke gider blive høstet og simpelthen går sin vej.
X) At akset med kerner bliver synligt i planten.

Landmandens arbejde:

En økologisk landmand må ikke bruge:

1) kunstgødning, 2) sprøjtegifte
Forklar gerne, at sprøjtegifter hedder pesticider og bruges mod insekter (insekticider), svamp (fungiscider) eller ukrudt (herbacider).

Rughalm kaldes også langhalm og bruges til: Eleverne får mulighederne. Læreren kan uddybe, hvad det har været brugt til.

 

Det dårlige ved det lange halm-strå:

Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken.
Nej, markerne var ikke så store, så mon ikke børnene kunne findes

Stråene lægger sig let ned.
Ja, det hedder, at kornet går i leje. Når det regner meget lægger det sig ned, fordi strået lettere bøjer, når det er langt. Det er skidt, fordi kernerne kommer ned og rører jorden og kan så sig
i jorden, og fordi både strå og kerner bliver for våde, når de ikke står oprejst i vind og sol, som tørrer på det.
I moderne dage bruger nogle landmænd ”strå-forkorter”, som er et kemikalie. På nogle brødspakker står: mel uden strå-forkorter, så man kan købe brød af korn, der ikke har fået disse kemikalier.

Aksene kommer for tæt på solen.
Nej, så høje bliver planterne dog ikke.

Plantens arbejde

Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. nogle gange kaldes de korn, nogle gange kerner. Andre gange kaldes de også for frø.
en plante fødes og visner. For en dyrket korn-plante gælder, at den har ét år at leve i. inden den visner, skal den formere sig.

formering er:

når mennesker får børn. når dyr får dyrebørn. når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro.
Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. når der sker formering, bliver der ved med at være liv!

et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for.

inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim.
Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse.

Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Man siger, at frøet spirer.

Først laver kimen en lille rod – en kimrod.
så en lille fin og sart plante – en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var det et rør. røret trænger op gennem jorden. over jorden folder bladet sig ud af røret. rugspirer er tit røde.

Kornplanten vokser. roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse.

oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. stænglen kaldes også et strå.

rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene.

Kornplantens blomster er ikke store og farve- strålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø – altså for at formere sig.

inde midt i blomsten er der blomsterstøv – pollen.
Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er han-kønnet. i blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det er hun-kønnet. støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse – nu dannes frøet. ligesom en baby i mors mave.

På dette stadie har kornplanten nærmest en blå- grøn farve.
De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse kornarter findes han og hun i samme blomst.

rug er anderledes. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. i skiftet fra klart lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. en lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig.

Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård – kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker de skal vokse.

Landmandens arbejde

Jorden forberedes og sås til

landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. Med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange regnormene har lavet. regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk.

landmanden kan godt lide regnorm, fordi de hjælper ham med at lave jorden god. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Måger kan også lide regnorme. Det kan du se, når landmanden kører i sin mark og pløjer eller harver. så kommer der mange måger og følger ham for at få fat på regnormene. landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer.

Jorden gødes og ukrudt fjernes

Planterne har hvilet sig i vinterens løb – og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse.
landmanden vil gerne hjælpe dem, så de sætter flere kerner. Derfor tilfører han ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. en økolog må ikke bruge kunstgødning.

Planterne vokser og landmanden holder øje med om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han holder også øje med andre planter – nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne, så det vil landmanden ikke have i sine marker. Man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Hvis man dyrker økologisk, må man ikke bruge gift.

Høst

Planterne har sat aks med kerner. i starten er de nye kerner helt bløde. Men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. nu er det tid
for landmanden at høste. Vejret skal være godt. landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem, og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret.

en mejertærsker er en stor maskine, der kan tre ting på én gang. Den kan meje, den kan tærske, og den kan rense. i gamle dage skulle man lave én ting ad gangen. Meje betyder at skære stråene. Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene, og rense er at fjerne avner, der sidder udenpå kernerne.

Halm giver varme

når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm bruges til dyrene i stalden eller til at lave varme med. Måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? spørg dine forældre. så får i måske varme fra halm-baller.

nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.

Plantens arbejde

Hvad betyder formering?





 Hvad betyder selvbestøvning?





 Hvad betyder det, når kornet skrider?





Landmandens arbejde

Kan du huske?

I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker.

1


2


en rugplante får meget lange strå, det kan være både godt og skidt. De gode ting udnyttede man især i gamle dage, da man ikke købte mange ting, men selv skulle finde på.

sæt x ved det du tror, man har ikke har brugt rug-halm til:

stråtag
Kurve
skriveredskeb
Julepynt
Paryk
simer (reb)
skurevisk (opvaske-børste)
Bi-kuber
sengetøj
Tøj
Dyrefoder

Det dårlige ved det lange halm-strå:

Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken
stråene lægger sig let ned
Aksene kommer for tæt på solen

Prøv om du kan få KORN til at spire

Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? i den ene ende er der et sted, hvor der er rynker – dét er kimen – det er der, kornet kan begynde at vokse.

Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni?
Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af.

Vand og varme får kornet til at vokse.

1.dag

læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton.

2. dag.

De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse.
Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni.

3. dag

Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage.

4.dag

Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den laver en rod – kimrod og et blad. roden og bladet vokser i hver sin retning.
Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” – bruges af kimen.

5.dag

leg med rod og blad. rødderne vil nedad, og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå?

Korn i hele verden

Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere dette.

I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede, og i hele verden produceres der mere end 600 millioner tons hvede. Den blå farve fortæller, hvor hveden produceres. Det gule område viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag.

I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 millioner tons rug, og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug.

Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer.
Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn.

Tag gerne en snak om, hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu – klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed

Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark.

http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/ol/kinatema/ris/risen.html http://da.wikipedia.org/wiki/Ris http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Durra http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug http://da.wikipedia.org/wiki/Majs

Der er mange forskellige slags korn i verden, og uden korn ville der ikke være føde nok til verdens befolkning. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden.

Korn kan dog se forskelligt ud.

Majs, ris og hvede er alle kornarter. De ser dog meget forskellige ud. De er de tre mest dyrkede kornarter på verdens-plan. oprindeligt stammer de fra forskellige verdensdele. Dyrkning
af hvede startede i Mellemøsten i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina og dyrkning af majs i Mellemamerika.

Klima har en vigtig rolle, når der skal afgøres, hvad der skal dyrkes. Klima handler om vejr – altså varme og kulde samt nedbør, fugtighed og blæst. Men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år. når man skal afgøre klima, er det vigtigt at se på, hvordan vejret er i 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig. Dengang man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten, var det alt for koldt i Danmark. Historien om, hvordan kornet kom til Danmark, får du lidt senere.

i Kina og indien har de mange ris- marker. i Danmark er det for koldt at dyrke ris.

Mange i Danmark kender ikke kornet sorghum durra. i Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke og kan derfor give mad til mange dér.

i Danmark, sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. i Frankrig, spanien eller italien spiser de meget hvede-brød.
engang blev hvede næsten ikke dyrket i Danmark. nu er det den korn-art, der dyrkes mest.

Det var i Mellemamerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortilla- pandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico.

i Danmark har det været for koldt at dyrke majs. Men nu er det varmt nok. Det er dog kun majs til dyre- foder, der dyrkes på danske marker.

Kornarter

Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive dem som arter eller underarter. På oversigten, børnene får, er de ikke med på nær spelt, da den er efterhånden er blevet så almindelig.

Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er. Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for koldt i Danmark.

Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder.
Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet blandingsart mellem hvede og rug.

Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det. Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien.

Aktivitetsforslag:

  • Kig på fotos af arter.
  • Snak med eleverne om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv?

Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet.

Som du kan se på billederne, findes der mange arter.

  • image description
    Durra (Sorghum)
  • image description
  • image description
    Spelt
  • image description

Korn i Danmark

Afsnittet omhandler mest af alt de fire gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som er sat til lærer-information.

Samlet dyrket areal i 2009:

1.000 hektar:
Vinterhvede 729
Vårhvede 10
Rug 44
Vinterbyg 144
Vårbyg 449
Havre 55
Triticale o.a korn til modning 56
Majs til foder 172

Det vil naturligvis være godt at kan se forskel. have de fire kornarter og vise frem. Snak om, hvordan man kan se forskel.
Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findes i sidste vers af den gamle sang ”Nord og syd og øst og vest”.

”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder:
Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder
Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder
Rug bruges til: rugbrød
Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder

I rimet ”smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug.

Smedens grise

Jeg kan en vise
om smedens grise.
Først fik de havre,
så blev de magre.

Så fik de hvede,
så blev de fede.
Så fik de byg,
så skød de ryg.

Så fik de mælk af en kop,
så løb de rundt i galop.
Så måtte de livet lade,
skønt de alle var så glade.

For lærerinformation – Link til side med oplysninger om grisefoder i dag:
http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PL_PLK_2010_Resume_L2-1_ Else_Vils.pdf ?List=%7B872da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true

http://www.lf.dk/Landbrugsproduktion/Planter/Korn.aspx

I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? ___HEST_____________________

Lad eleverne inspireres af tegningen til at lave et nyt rim eller sangvers om de fire kornarter. Opgaven kan flyttes til senere, hvor de muligvis har opnået større kendskab til arterne.

i Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. i dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget moderne.

De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende.

Her er et vers fra en ældre sang:

”Nord og syd og øst og vest.”

”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”

Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen.

Hvad bruger man kornet til?

Hvede bruges til:


Havre bruges til:


Rug bruges til:


Byg bruges til:


I rimet ”Smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en?


 

Smedens grise

Jeg kan en vise
om smedens grise.
Først fik de havre,
så blev de magre.

Så fik de hvede,
så blev de fede.
Så fik de byg,
så skød de ryg.

Så fik de mælk af en kop,
så løb de rundt i galop.
Så måtte de livet lade,
skønt de alle var så glade.

I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er?


 

Sorter

Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse begrebet: gen-ressource-bevaring.
Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling.
Brug eventuelt læse-selv bøger fra indskolingsmaterialet. Der gives eksempler på, hvilke forhold landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med.

Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give
Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst – det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde.

Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med korn.
Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter.

Nogle er gode til at bekæmpe sygdom – så behøver man ikke bruge så meget gift.
Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise det samme altid.
Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt.
Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere – det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt.
Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv.

Find evt. selv flere!
Se interview med landmænd under ’producent video.

nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter.
Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn.
Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle.

Kig rundt omkring i din klasse. egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er i gode til et eller andet.

Det samme gælder med sorter. nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. nogle giver rigtig mange kerner. nogle er gode til at lave pasta af. nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. nogle sorter klarer sig godt i lerjord, andre i sandjord. nogle klarer sig godt i varme tørre lande og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere.

Hvorfor kommer der nye sorter?

nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket.

For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større.

når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. selektiv forædling kaldes den metode. selektiv betyder, at man vælger noget bestemt – her var det de store kerner, der blev valgt.

Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. Men hov… korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt.”Aha”, tænkte mennesket, ”de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til”. i den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. ”Aha”, tænkte mennesket igen, ”der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, der er bedst at så forskellige steder”. igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest.

imens tænkte mennesket: ”Hvis bare jeg kunne blande de to korn- planter! så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner”.

Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning.

en krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig, som om naturen kan trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere).

Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. nogle gange er det en anden sort – endda meget sjældent en anden art.

Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie – altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent, det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv.

når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår.

Derfor ”tryller” mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden.

Der er gode grunde til at lave nye sorter. Men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank.

en gen-bank passer på gamle sorter for fremtidens skyld.

Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra.” Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.

På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?

Korn i supermarkedet

Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager, morgenmad, mel, kerner, malt m.m.

– Kornhylderne (mel og kerner)
– Kage/kiks-hylder
– Brødhylder
– Pastahylder
– Fryseren med brød og pizza
– Bagerafdeling
– Morgenmad
– Ølafdelingen
– Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse)

Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden (men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en ekstra mangfoldighed!

Kig nærmere på melhylderne. Er der nogen steder angivet hvilke sorter, der kunne være tale om.

Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri produkter – dette tages op i emnet om sundhed.

Medbring et digitalt kamera og tag billeder af de forskellige varer. Der er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefoner. Lav power-point med billederne. Skriv udenfor hvert billede hvilke kornarter, der findes i varen.

Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser.

Efter besøget i supermarkedet sættes fokus på, hvilke kornarter eleverne spiser

  • Lav en opgørelse over hvilke kornarter, der var stærkest repræsenteret
  • Lav en liste over klassens madpakker. Lav en statistik over fordeling af rug og hvede i madpakken. Lav gerne statistikken over flere dage for at se, om der er variation
  • Besøg skolens kantine og find ud af, hvilke forskellige slags korn eleverne kan købe i kantinen

Kan du huske hvilke varer du så?