- Museumsbesøg
- Æblets symbolik
- Udtryk og talemåder
- Æbler af papir, flamingo eller rigtige æbler
- Skrælleknive og æbler nok til at skrælle
- Museer vil tilbyde forskellige aktiviteter
- Læse
- Skrive
- Samtale
- Synge
- Gå ud og saml nedfaldsfrugter
- Lav den gamle ret ”bondepige med slør”. Husk æbler og indkøb til bondepige med slør: rugbrød, sukker, piskefløde, ribsgele
Æblet som symbol
Delemnet inddrager både nye og gamle eksempler på kulturhistorie.
I forbindelse med dette delemne vil det give et stort udbytte af at tage på museum, og det vil være et rigtig godt supplement til hele materialet.
Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet skoletjeneste andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. Kontakt museet og hør nærmere.
Til trods for, at bønderne var svære at overtale til at have deres egne abild-gårde, fylder æblet en del i landbo-kulturen. Ofte har bondekonerne byttet sig frem til nogle krukker med æbler. De følgende afsnit giver eksempler på, hvad æblet har ført med sig af skik og brug.
Brug klassens æbletræer. Lad eleverne sætte æbler på. Hvert æble skal indeholde ord om, hvad æblet kan symbolisere: gave, lægemiddel, at få fat på en elsket (forførelse og kærlighed), kundskab, ondskab, ungdom. Delemnet indeholder afsnit, der omtaler netop disse symboler.
Prøv om I kan skrælle et æble i en lang skræl og tyd forbogstaverne på den person, I bliver gift med.
Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting.
Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller ondskab.
I moderne dage bruges æblet tit som et samlende symbol for frugt.
I gamle dage brugte man symboler lidt anderledes, end vi gør i dag.
Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og modent æble.
I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler. De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres børn.
Her er et lille venskabs-vers:
”Jeg har et æble udi i min lomme
Det gemmer jeg til min bedste ven
Men hvis hun ikke snart til mig mon komme,
Så spiser jeg sgu mit æble selv.”
Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet betyder også kærlighed.
En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre noget forskelligt:
Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste.
Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens venstre arm. spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge hans selskab.
Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med en nål. Så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste stykke skulle han selv spise.
Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske få det at vide:
Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl. Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn.
Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun skulle giftes med.
Æblet kunne også bruges som læge-middel.
I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år.
Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev råddent, ville vorten forsvinde.
Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte i et hul i et æbletræ. Så ville såret hele (1600-tallet).
Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet).
Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet).
I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the doctor away!”
Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er man rund, og fedtet sidder på maven. Det er værre end hvis man er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have næring til nyfødte babyer.
Kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have, spiste Eva af kundskabens træ. Slangen lokkede hende til at spise frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige verden med arbejde, børnefødsler og død. Til gengæld fik de viden om godt og ondt.
Eva bød også Adam et bid af æblet. Da Gud overraskede ham, blev et stykke æble siddende i spiserøret. Derfor har voksne mænd et ”Adamsæble på halsen”
For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på katederet.
Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også sammenhæng med kundskab.
Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder steve Jobs. Han er amerikaner. Som ung havde han mange forskellige jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i Oregon, USA, hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch.
I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle, at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke nyt og anderledes.
Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler. Det er også et symbol på magt.
Dronningen har et rigsæble lavet af guld. Det blev lavet i 1648 til kong Frederik den 3. Æblet er rundt som jordkloden. Når kongen sidder med det runde æble i sin hånd, er det som om han sidder med hele jorden.
Æblet kan også handle om ondskab.
I eventyret om snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun giver til snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket falder ud af hende.
Dengang folk troede på hekse, troede de også, at dværge var onde væsner. Fik man et æble af en dværg, skulle man derfor skære et kors i skrællen for at få ondskaben ud.
Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig være forgiftet.
Udtryk og talemåder
Lad eleverne møde talemåderne i den lille opgave med dialogen mellem A og B. Der gemmer sig mange talemåder og ordsprog med æbleforbindelser. En enkelt grønsag har sneget sig ind. Ved at omskrive teksten skriver eleverne sig frem til en forklaring.
En mulig omskrivning kan være:
A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform.
Har du set Abild? Hun er blevet noget rund.
B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.
Ja, hun ligner sin mor (sin far, resten af familien)
A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød.
Hun er efterhånden noget bleg, nærmest grønlig.
B: Det er, fordi hun sidder foran sin Apple hele dagen.
Det er, fordi hun sidder foran sin computer hele dagen.
A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn.
Hun så ellers så sund ud som barn, med runde, røde kinder.
B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.
Hun må tage sig sammen og indse, at hun må ændre sine vaner.
A: Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at kaste æbler, når man selv er et skrog.
Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at behandle hende, som hun ikke selv vil behandles.
B: Gulerod hjælper bedre end pisk.
Gode lokkemidler er bedre en straf
A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i ”kerne-huset”.
Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i børnehaven (vuggestuen).
B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!
Du er helt igennem sund. Hej-hej!
Afslut det kulturhistoriske med at lave en gang bonde-pige med slør.
Læs teksten og skriv den om med andre ord.
A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform. B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.
A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød. B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen.
A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn. B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.
A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller ikke kaste æbler, når man selv er et skrog.
B: Gulerod hjælper bedre end pisk.
A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i ”kerne-huset”.
B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!
Bondepige med slør
Opskrift til 6 personer
Først laves en gang æblegrød:
- 1⁄2 kg æbler
- Ca. 50 g sukker.
- Ca. 2 spsk vand
Skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med citronsaft i, så bliver de ikke brune.
Dryp dem af, inden de kommer i gryden.
Kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok. Pas på ikke at komme for meget vand i.
Så laves knas:
- 250 g rugbrød
- 25 g smør
- 25 g sukker
Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet smør.
Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag æblegrød og så et lag knas.
Til sidst pyntes med:
- 21⁄2 dl piskefløde
- Ribsgélé.