- Korncyklus
- Landmandens arbejde
- Kornarter
- Klima
- Sorter
- Forædling/krydsning
- Petriskåle eller bunden af mælkekartoner, køkkenruller eller vat. Korn til spiring – se evt. www.aurion.dk eller spørg en landmand
- Sang: nord og syd og øst og vest
- Kornstrå: havre, byg, hved og rug
- Digital kamera
- Læse
- Skrive
- Tegne
- Søge på internet
- Foto + tekst
- Synge
- Tur i supermarkedet
- Produktundersøgelse
- Klippearket med kornarter kan bruges til billedlotteri eller andet
Korn
Mange græsser er vilde planter. Det betyder, at de sår sig selv, hvor de vil. Somme tider bliver vilde planter kaldt ukrudt. Korn er ikke vild. mennesker dyrker korn og bestemmer, hvor det skal vokse. Derfor er korn en kulturplante.
Hele planten hedder korn.
Det vi spiser fra planten hedder korn. De kaldes også kerner.
Mejetærskeren høster korn.
Du kan se kerner komme ud af røret og op i vognen.
Et korns liv – fra såning til høst
Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus.
Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man
dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er lavet ud fra vinterrug.
I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder – vinterhvede er den mest dyrkede – derfor er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret.
En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden søger dispensation til at så om i foråret.
Aktivitetsforslag:
Spiringsforsøg over fem dage
Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller vat – det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være fugtige.
Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et ”spiringsræs” imellem de forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv.
Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra www.aurion.dk. I så fald får I rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med. Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne. Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn.
Landmandens arbejde
Jorden gøres klar
Landmanden vil have en jord, der er god at så i. Først pløjer han. med en plov vender han jorden. Ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden knuse jord-knolde. Til det skal han bruge en harve. Jorden skal være glat, før han kører med så maskinen.
Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst begynde at gro og lave en rod, inden vinteren kommer.
Planterne sover.
Måske holder landmanden også lidt mere fri, end han plejer.
Væk med ukrudt. På med gødning
Planterne sov, da det var vinter. Foråret bringer lys og varme. De små skud fra planterne begynder at vokse.
Landmanden vil gerne hjælpe dem med at blive store. Derfor giver han dem gødning.
Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning.
Planterne vokser. Landmanden holder øje med om de bliver syge. Han holder også øje med, om der kommer svampe eller insekter. Han holder desuden øje med andre planter – nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne. man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. En økolog må ikke bruge gift.
Høst
Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Planterne visner langsomt. Kernerne mister væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt, for kernerne skal være tørre.
Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm i runde baller bruges til dyrene i stalden. Halm i store firkantede baller bruges til at varme huse med. måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine forældre. Så får I måske varme fra halm-baller.
Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så.
Landmandens arbejde
Kan du huske?
I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker.
1
2
Husk noget andet fra teksten.
Lav en tegning!
Ekstra opgave:
På internettet kan du søge fotos af: plov, harve, tromle, så-maskine, rad-renser og gyllespreder.
Plantens arbejde
Planten skal vokse og sætte kerner. Inden den visner, skal den formere sig.
Formering er:
Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro.
Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Alt levende vil også dø på et tidspunkt. mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og en kornplante kan blive 1 år, før den dør. Når der sker formering, bliver der ved med at være liv!
Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for.
Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse.
Man siger, at frøet spirer.
Først laver kimen en lille rod – en kimrod. Så en lille fin og sart plante – en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel og små sarte blade.
Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse.
Oven over jorden vokser stænglen. Planten får flere blade. Nu ligner planten en lille busk. man siger, at den busker sig.
Kornplantens stængel kaldes et strå. Det bliver tykkere og mere og mere stift, jo større planten bliver.
Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender det ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø.
Kornplantens blomst er ikke store og farve- strålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø – altså for at formere sig.
Inde midt i blomsten er der blomsterstøv – pollen.
Uden pollen kan planten ikke lave frø. Man kan kalde pollen for far. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det kan man kalde mor. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse – nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave.
Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård – kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Landmanden høster frøene, før de bliver spredt.
Prøv om du kan få KORN til at spire
Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende er der et sted, hvor der er rynker – dét er kimen – det er der, kornet kan begynde at vokse.
Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni?
Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af.
Vand og varme får kornet til at vokse.
1.dag
Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton.
2. dag
De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse.
Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni.
3. dag
Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage.
4.dag
Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den laver en rod – kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin retning.
Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” – bruges af kimen.
5.dag
Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå?
Kornarter
Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive dem som arter eller underarter. På oversigten børnene får, er de ikke med på nær spelt, da den efterhånden er blevet så almindelig.
Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark i broncealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag
er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er. Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for koldt i Danmark.
Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder.
Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet blandingsart mellem hvede og rug.
Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det. Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien.
Aktivitetsforslag:
- Kig på fotos af arter
- Snak med eleverne, om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv?
Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet.
Der findes mange forskellige slags korn. Nogle kender du. Andre kender du måske ikke. Vi siger, der findes mange arter.
Mennesker i hele verden spiser korn.
Mennesker skal spise hver dag. Der er mange mennesker på jordkloden. Uden korn ville der ikke være mad nok. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden.
Som du kan se på billederne, findes der mange arter.
-
Hvede -
-
Rug -
-
Havre -
-
Byg -
-
Triticale -
-
Hirse -
-
Majs -
-
Ris -
-
Durra (Sorghum) -
-
Spelt -
Klippeark med kornarter
-
Hvede -
-
Rug
-
-
Havre
-
-
Byg
-
-
Triticale
-
-
Hirse
-
-
Majs
-
-
Ris
-
-
Durra (Sorghum)
-
-
Spelt
-
Korn i hele verden
Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere dette.
Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer.
Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn.
Tag gerne en snak om hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu – klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed.
Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark.
http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/ol/kinatema/ris/risen.html http://da.wikipedia.org/wiki/Ris http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Durra http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug http://da.wikipedia.org/wiki/Majs
Nogle slags korn spiser vi i Danmark, men dyrker dem ikke på vores marker. De kommer fra andre lande.
I Kina og Indien har de mange ris- marker. I Danmark er det for koldt at dyrke ris.
Mange i Danmark kender ikke kornet Sorghum durra. I Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke, og kan derfor give mad til mange dér.
I Danmark, Sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, Spanien eller Italien spiser de hvede- brød.
Det var i Amerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortilla-pandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico.
Korn i Danmark
Afsnittet omhandler mest af alt de 4 gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som er sat til lærerinformation.
Samlet dyrket areal i 2009:
1.000 hektar:
Vinterhvede 729
Vårhvede 10
Rug 44
Vinterbyg 144
Vårbyg 449
Havre 55
Triticale o.a korn til modning 56
Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findessidste vers af den gamle sang ”Nord og syd og øst og vest”.
”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder:
Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder
Rug bruges til: rugbrød
Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder
I rimet ”smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug.
Smedens grise
Jeg kan en vise om smedens grise. Først fik de havre, så blev de magre.
Så fik de hvede, så blev de fede. Så fik de byg, så skød de ryg.
Så fik de mælk af en kop, så løb de rundt i galop. Så måtte de livet lade, skønt de alle var så glade.
For lærerinformation – Link til side med oplysninger om grisefoder i dag: http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PL_PLK_2010_Resume_L2-1_ Else_Vils.pdf ?List=%7B872da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true
http://www.lf.dk/Landbrugsproduktion/Planter/Korn.aspx
I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? HEST
I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. majs og triticale er meget moderne.
De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende.
Her er et vers fra en ældre sang:
”Nord og syd og øst og vest.”
”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg.”
Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen.
Hvad bruger man kornet til?
Hvede bruges til:
Havre bruges til:
Rug bruges til:
Byg bruges til:
I rimet ”Smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en?
Smedens grise
Jeg kan en vise om smedens grise. Først fik de havre, så blev de magre.
Så fik de hvede, så blev de fede. Så fik de byg, så skød de ryg.
Så fik de mælk af en kop, så løb de rundt i galop. Så måtte de livet lade, skønt de alle var så glade.
I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er?
Sorter
Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse begrebet: gen-ressource-bevaring.
Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling.
Der er en elev-læsebog, der passer til afsnittet. Der gives eksempler på, hvilke forhold landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med.
Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give.
Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst – det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde.
Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med korn.
Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter.
Nogle er gode til at bekæmpe sygdom – så behøver man ikke bruge så meget gift.
Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise det samme altid.
Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt.
Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere – det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt.
Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord, andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv.
Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter.
Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn.
Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle.
Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.
Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere.
Hvorfor kommer der nye sorter?
Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket.
For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større.
Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, at man vælger noget bestemt – her var det de store kerner, der blev valgt.
Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. men hov… korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt.”Aha”, tænkte mennesket, ”de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til”. I den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. ”Aha”, tænkte mennesket igen, ”der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder”. Igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest.
Imens tænkte mennesket: ”Hvis bare jeg kunne blande de to korn- planter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner”.
Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning.
En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere).
Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden sort – endda meget sjældent en anden art.
Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie – altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv.
Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår.
Derfor ”tryller” mennesket i stedet for. mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden.
Der er gode grunde til at lave nye sorter. men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank.
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?
Landmanden skal så sin mark
Først skal han tænke sig om.
Her er hvede
Han vælger en art. Han vil ikke så rug, byg eller havre. Han vil så hvede.
Her er vinterhvede
Han vælger at så vinterhvede til dyrefoder. Han læser i et katalog fra sælgeren af så-sæd. Der er mange slags vinterhvede at vælge mellem. Der findes forskellige sorter. Han skal vælge den, han synes er rigtig.
En slags giver planter med lange strå: ”Det er godt”, tænker landmanden, ”jeg vil nemlig gerne have meget halm”.
Denne her slags er god til at klare sig i frost-vejr: ”Det er godt”, tænker landmanden, ”måske bliver det lige så koldt som sidste vinter”.
Denne slags giver mange kerner: ”Det er godt”, tænker landmanden, ”for så bliver der flere kerner at sælge”.
Denne slags er meget god til selv at kæmpe mod sygdom: ”Det er godt”, tænker landmanden, ”for jeg kan ikke lide at sprøjte gift, så planterne må helst ikke få en sygdom, der skal sprøjtes væk”.
Her er vårhvede
Landmanden har også nogle marker, han vil så i om foråret. Vår betyder forår, så han vælger vårafgrøde. Han vil gerne have, at det skal bruges til mel til brød. Igen læser han om mange sorter i kataloget. Han læser, at der er nogle helt nye slags.
Der er forskere, der forædler og laver nye sorter. De vil gøre planterne bedre og stærkere. Eller de vil have, at de giver flere kerner.
Der er også nogle, der gemmer gammel-dags korn.
Han læser om en meget gammel korn-art. Der hedder spelt.
Her er ur-hvede
Landmanden har smagt spelt-brød, og det kunne han rigtig godt lide – så han vil gerne dyrke spelt. Spelt er en ur-hvede. ”Ur” betyder: først, ældst, original. Du kender det også fra urskov.
Der findes også andre meget gamle ur-hveder. Én-korn, Emmer, Kamut og Dværg-hvede.
Sorter
Tegn og farvelæg landmandens marker. Kan du huske, hvad han ville så.
På jagt efter korn – i supermarkedet
Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager, morgenmad, mel, kerner, malt m.m.
– Kornhylderne (mel og kerner) – Kage/kiks-hylder
– Brødhylder
– Pastahylder
– Fryseren med brød og pizza – Bagerafdeling
– Morgenmad
– Ølafdelingen
– Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse)
Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden (men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en ekstra mangfoldighed!
Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri produkter – dette tages op i emnet om sundhed.
Læreren kan under besøget i supermarkedet tage digitale billeder af de forskellige varer. Der er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefonen. Lav power-point med billederne.
Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser.
Kan du huske, hvilke varer du så?