Plantekendskab – MEL – Gulerødder – Lærer

print

En køn plante

Før eleverne skal se på roden beskrives kort, hvad plantens forskellige bestanddele bruges til. Blandt andet beskrives fotosyntese. Blomst og frø gennemgås yderligere under afsnittet ”hvor er frugten?”
Lad først eleverne udfylde opgaven med at sætte kryds uden for plantedelenes funktioner. Derefter kan de beskrive plantedelenes funktioner ved hjælp af tegning og symboler. Eventuelt ved gruppearbejde eller ved, at I på klassen laver en fælles forståelsestegning.

Nyttigt link til fotosyntese: Se http://skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1495

Svar på opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner.

En plante består af rod, stængel, blade og blomst og frø. Alle delene har forskellige opgaver.

Roden får planten til at stå fast i jorden. der er sammenhæng mellem plantens størrelse og rodens størrelse. Et træ udvikler et kraftigt rodnet for at stå fast, når det blæser, fordi planten er høj og har en stiv stængel (træstammen), der ikke kan bøje ret meget.

Roden optager vand og mineralske gødningsstoffer fra jorden og transporterer det opad til planten over jorden.

Roden oplagrer næring (mad) i form af sukker, stivelse og fibre, som også kaldes kulhydrat. dette skal planten bruge til at skyde nye blade, blomstre og sætte frø året efter.
Når vi spiser rødder, spiser vi netop denne næring, som også er god for os (mere om det i kapitlet om sundhed).

For at vide, hvor denne næring, som roden oplagrer, kommer fra, er det en god idé at forstå hele planten.

På en måde er en plante en ’kemisk fabrik’. den laver kulhydrater (og lidt protein):

Bladene danner sukker ved hjælp af vand, lys og varme (solens energi) samt ilt og Co2 (luft). Dette kaldes fotosyntese. Ud af sukkeret og de mineraler, som er optaget gennem roden, laves stivelse og fibre. Planten bruger selv af næringen for at vokse sig stor, men gemmer altså også noget i roden til næste år.

Fotosyntese er den vigtigste proces for alt planteliv.

Stænglen har to opgaver: den skal få planten til at stå oprejst. Derudover er den en transportvej af sukker, stivelse, mineraler og vand mellem blade og rod.

I blomsten udvikles frø og frugt, så planten kan formere sig og skabe nyt liv.

Opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner.

En rigtig rod

Dette afsnit handler om, hvad en rod er, biologisk set: Hvad er forskellen på pælerod og trævlerod. Ud over enten pæle- eller trævlerødder kan planter også have andre særlige rødder, der kan noget helt specielt; f.eks. ammerødder, luftrødder, klatrerødder, støtterødder, ånderødder eller snylterødder. Dette materiale lægger ikke op til yderligere forklaring, men det står dig som lærer frit for at snakke med eleverne om, hvori de særlige funktioner består, og årsagen til, at planten har fundet på disse specialiseringer.

Se på billederne med planter med forskellige rødder, og se at både store og små planter har rødder, og snak gerne om størrelsen. Lad eleverne beskrive forskellen på pælerod og trævlerod ud fra de to tegninger.

Gå i felten med eleverne og grav forskellige planter op og undersøg plantens rødder.

Find pælerødder;

mælkebøtte (altid) vild gulerod (juli og august) pas på gifttyde! Vild pastinak (juni, juli, august)

Find trævlerødder;

græs (altid) og et utal andre

Hvis ikke der er mulighed for at gå med eleverne ud, må de tilbydes andre muligheder for at se på rødder. Gem planterne til snak om blomst, frø og formering (næste afsnit).

Sammenlign for eksempel porre (med rod) og gulerod. Hvis det er muligt at fremskaffe en gulerod direkte fra jorden, er der chance for at kunne vise siderødder og hårrødder.

Nyttigt link:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/ rod?highlight=Rod

Andre aktivitetsforslag:

  • Visualiseringsleg: Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et puf, og se hvor godt de står fast. Få ro på, og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad dem visualisere, at de er en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå stammen. De skal nu forestille rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og længere ned i jorden, og de bliver tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene og lad dem give hinanden et puf. Du kan som lærer også selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne visualisere, så de kan få fornemmelsen af tyngde.

Ord og udtryk:

  • Snak om udtrykkene:
    ”– at hive sig selv op med rødderne” ”– at være rodløs”
    ”– at være en rod”.

Her kan du se forskellige rødder

  • Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår.
  • Rødderne kan være lange eller korte.
  • Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade.

Der findes to forskellige måder, hvordan planter udvikler rod. De kan enten danne pælerod eller trævlerod.

Her kan du se forskellen.

En pælerod vokser lodret ned i jorden. Den er cylindrisk og spidser ofte til i enden ligesom en pæl. Fra pæleroden dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. overalt på pæleroden og siderødder vokser små, fine, tynde tråde – rodhår. Pælerødder kan nå dybt ned i jorden og suge vand op langt nede fra jorden. Roden svulmer op og samler masser af næring. Rodfrugter har pælerødder.

Andre planter danner et bundt af rødder, der udvikles lige under jordoverfladen. Alle rødderne i bundtet er ens og har samme funktioner. De danner ligesom pæleroden siderødder. Trævlerødderne breder sig som et filter under planten.

Når planterne opbevarer næring i rødderne, bliver rødderne interessante som føde for både dyr og mennesker – det er nemlig også næring for dem, der spiser rødderne.
Vilde planter med særlige lækre næringslagre, som f.eks. den vilde gulerod, har mennesker samlet i naturen og spist. De har sået frøene og dyrket dem, dér hvor de boede. De bedste rødder er udvalgt gennem århundreder, og i dag er efterkommere af vilde gulerødder sat i produktion som en almindelig fødevare.

Vi kalder de rødder, som vi spiser for ”rodfrugter”, og for alle rodfrugterne gælder det, at det er planterodens næringslager, som vi spiser.

Hvor er frugten?

Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag?
Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde endda frugter. Hvad vi betegner som grønsager, er alene bestemt af vores madvaner. Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en række indenfor planteriget og dækker derfor også mange grøntsager.
I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse frugter er også frugt botanisk set.

Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på som grøntsagen:

Blade: salat, spinat m.fl.
Knolde: kartofler, jordskokker
Blomsten: blomkål, broccoli
Stænglen: bladselleri, bladbeder
Frugten: tomat, peberfrugt, agurk
Frø og bælge: ærter, bønner
Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri m.fl.

Ved nogle af dem spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål.

Frugten på skærmplanter er ganske små. Vis en peberfrugt, så børnene kan få et eksempel på et stort frøgemme.

Nyttige links:

http://da.wikipedia.org/wiki/Frugt
http://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Botanik/Rodfrugter_og_kartofler/rodfrugter

Formering

Formeringen der gennemgås i dette afsnit er kønnet formering, hvor der kræves både hun- og hanceller før befrugtningen er sket.
Formering kan også ske uden, at celler fra to køn smelter sammen, det kalder man ukønnet formering. Her kan der skabes nye individer ud fra ét enkelt individ. Èn bakterie kan f.eks. dele sig og blive til flere bakterier. Alle nye bakterier ligner fuldstændigt den bakterie, der delte sig.

Gulerodsplanten formering er kønnet formering. I hver enkelt lille blomst i skærmblomsten er der nemlig både blomsterstøv – pollen, der er plantens hanlige del, og et frugtanlæg, som er plantens hunlige del. Formeringen sker, når blomsten bestøves. Pollenkorn falder ned i frugtanlægget og de to celler (han og hun) smelter sammen og bliver til nyt liv. Det befrugtede æg udvikler sig til et frø.

Alle de planter, der hører til skærmplantefamilien, har blomster, der sidder samlet i skærme, for at få blomsten til at se større ud og dermed mere tiltrækkende for bier og blomsterfluer. Skærmplanten kan nemlig ikke klare bestøvning selv. I deres jagt på nektar besøger insekterne flere forskellige skærmplanter og flytter på den måde rundt med pollenkornene fra plante til plante. Fremmede pollenkorn får adgang til blomstens hunlige del, og planten er bestøvet.

Hent evt. skærmplanter i blomst, for at studere blomsterne. Der er mange forskellige planter i skærmplantefamilien; gulerod, selleri, persillerod og pastinak. Se om I kan finde vild gulerod. Der er også meget giftige planter; gifttyde, skarntyde og bjørneklo – pas på dem!

Nu ved du noget om rødder. ”Men hvad så med frugten”, kan du spørge. Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok.

En botaniker tænker anderledes.

“En plante har frø, for at formere sig. Frugt betyder frø-gemme.
Altså betyder frugt et sted, hvor planten kan gemme frø”

En rodfrugt har små bitte frugter, hvor frøet gemmes. Men vi spiser altså ikke frugterne.

Når vi spiser rodfrugter, spiser vi altså en rod, men vi spiser ikke frugt.

Formering

At formere sig betyder at skabe nyt liv. Når mennesker formerer sig smelter en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden sammen og udvikler sig til et lille barn. Hos planter findes der også en han og en hun. før de mødes skal planten i blomst.

I blomsten mødes han og
hun og sørger for, at der kommer nye planter næste år. Hancellerne kaldes pollenkorn. de produceres i støvknappen på blomsten. Når pollen er modent åbner knappen sig og pollenkornet indfanges af støvfanget og sender herfra
sine hanlige kønsceller ned i de hunlige kønsceller, som sidder i frugtknuden (frø-gemme).

Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster.

Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet.

Plantefamilier

Dette afsnit handler om planters familieforhold. For at eleverne bedre kan forstå, hvorfor det kan være fornuftigt at beskæftige sig med planternes familieforhold, får de en opgave med at planlægge en køkkenhave med sædskifte (begrebet sædskifte møder eleverne senere under afsnit om konventionel kontra økologisk dyrkning).

Opgaven er et fireårigt sædskifte. (Nogle havedyrkere opererer med 5-6 årige skift). Vigtigst er det, at kartofler og kål kun plantes hvert 4. år i samme bed for at undgå sygdom og larver, og at gulerødder holder god afstand fra år til år for at undgå gulerodsfluen, som kan ødelægge alle gulerødderne med sine larver. Guleroden er værst ramt i sin familie, men fluen lægger æg ved alle skærmplanter. At beskæftige sig med gode naboer og dårlige naboer i køkkenhaven vil være for avanceret på dette niveau.

Nyttigt link:

Havenyt.dk – Plantefamilier i køkkenhaven

Opgaven kan løses på papir eller pc. Hvis skolen har mulighed for at have egen have eller låne sig til én, kan opgaven udføres praktisk. Det skal dog med i overvejelser, at projektet i så fald bedst egner sig til udføre i maj måned.

Hvad betyder pilene?

Pilene betyder, at bedet skal flyttes ét hak i pilens retning året efter.
Der kan være andre løsningsmuligheder, ligesom der kan være andre opdelinger af haven: Bedene kan ligge ved siden af hinanden på række, eller de kan være i en cirkel. Leg evt. med dette, så haverne bliver mere personlige.

Når man snakker om forskellige rodfrugter, snakker man om arter. Gulerødder, pastinak, rødbede osv. er forskellige arter. Nogle arter er i samme plantefamilie, andre kommer fra andre familier. Det kan være fornuftigt at kende noget til planternes familie.

Når man står i grøntafdelingen og skal købe rodfrugter til aftens- maden, er det ikke nødvendigt at kende til familie-forhold. Står man i haven og skal så sine grøntsager, kan det være en god idé.

Hvis man planlægger hvordan haven skal sås til, får man nemlig et bedre resultat. En del af planlægningen er sædskifte.

Sæd er de frø, man putter i jorden. Skifte betyder at grøntsagerne må skifte plads fra år til år.

Altså skal man ikke så eksempelvis gulerødder det samme sted hvert år. Det bedste er dog, at lade være med overhovedet at så noget fra gulerodens familie. Det er altså hele familier, der skal skifte plads hvert år. På denne måde kan man lettere undgå svampe, sygdomme og insekter, der elsker én bestemt familie.

Hvis man hvert år sår arter inden for samme plantefamilie på det samme sted, kommer jorden også lettere til at mangle mineraler og andre næringsstoffer, fordi planter fra samme familie har samme slags rødder og derfor ”spiser” de samme ting. så siger man, at jorden bliver træt eller ligefrem udpint.

Når man en dag bliver rigtig dygtig køkken- have-dyrker, lærer man også at nogle familier er bedre venner en andre. for eksempel er det godt at så løg ved siden af gulerødder, fordi løglugten skræmmer gulerodsfluen væk.

Ikke alle rødder er i familie med gulle. Men hans kusine pastinakken er med i banden. De bærer begge det fornemme familienavn apiaceae, men kaldes også ’skærmplanter’.

Her er nogle planter fra forskellige familier:

Bælgplantefamilien: ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød

Korsblomstfamilien (kål-familien): hovedkål, kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli, grønkål, kålrabi, majroe, knudekål, ræddike, karse

Natskyggefamilien: kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine

Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild

Liljefamilien: løg, porre, asparges, forårsløg, purløg

Salturtfamilien: rødbede, spinat, sølvbede, bladbede

Agurkfamilien: agurk, græskar, squash, melon

Kurvblomstfamilien: hovedsalat, pluksalat, julesalat, havrerod, skorzonerrod, endivie

Græsfamilien: majs

Nu skal du så frø i din have. Du vil gerne lave sædskifte. Derfor deler du din have op i fire bede. Du har købt frø fra i alt 8 plantefamilier. Der skal altså være grøntsager fra to plantefamilier i hvert bed.
De frø du har købt, er dem med streg under. Placer dem i din have.

Hvad betyder pilene?

Den videnskabelige klassifikation

Dette afsnit giver en kort beskrivelse af den videnskabelige klassifikation, udtænkt af Carl von Linné som en forklaring på, hvem der har fundet på det, med at opdele planter.

Litteratur:

Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist og Sara Gimbergsson. Klematis.

På wikipedia, den frie encyklopædi, findes den videnskabelige klassifikation for mange af rodfrugterne.

Alle verdens planter er ordnet på en helt bestemt måde – den videnskabelige klassifikation kalder man det. den opdeler planterne i grupper og undergrupper. Her ser du den videnskabelige klassifikation på gulerod. Måske bemærker du, at der ud for familie ikke står skærmplante.

Det er fordi, det står på latin i stedet for dansk. Når botanikere fra hele verden lærer de latinske navne, kan de bedre forstå hinanden.

Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: apiales
Familie: apiaceae
Slægt: daucus
Art: daucus Carota

Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige.
Det betød at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. Mange af planterne havde et navn – kornblomst, morgenfrue og så videre. Planternes navne var forskellige fra land til land, og Linné ville finde navne, som alle i hele verden brugte – de videnskabelige navne. Linné besluttede, at de videnskabelige navne skulle være latinske, og at de bestod af et slægtsnavn og et artsnavn. Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. det var genialt. forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor.

Gulle og de andre rødder

Eleverne får en opgave, hvor de tager udgangspunkt i haven, de har tilsået. Blandt de grøntsager, de har sået, skal de finde rodfrugterne og opnå større kendskab til flere arter. Inden for samme plantefamilie kan være flere arter. Inden for andre familier er der kun én art rodfrugt.

At bestemme, hvad der er rodfrugter, er ikke enkelt. Nogle botanikere vil holde fast i, at en rodfrugt er dannet af kimroden. Derfor ville en botaniker heller ikke inkludere en radise, da knolden er opstået ved en opsvulmning af kimstænglen, dvs. at knolden botanisk set er en del af stænglen og ikke en del af roden. Hos Ræddiken, som er en større radise-variant, dannes knolden af såvel kimstængel som kimrod.

En kok ville sikkert ikke skelne. Radisen er en knold, og tages ligesom andre knolde ind under fællesbetegnelsen rodfrugter. De fleste knolde, som eksempelvis selleri, dannes af en del rod og en del stængel.
Den spiselige del af kartofler og jordskokker er også knolde, men de sidder på underjordisk stængel og ikke på roden. De suger næring fra stængler og blade.

Søger man efter opskrifter med rodfrugter, vil jordskok og radise ofte være inkluderet.

Så definitionen afhænger af om man har kokkehue eller botaniker-briller på. Vi lader eleverne have kokke-hue på. Med den på skal de udvælge arter af rodfrugter – grøntsager vi dyrker for rodens skyld.

Nyttige links:

Knold – Den Store Danske kim – Den Store Danske

Arter af rodfrugter Svaret på opgaven giver en oversigt over disse rodfrugter

  • image description
    gulerod
  • image description
    pastinak
  • image description
    knoldselleri
  • image description
    persillerod
  • image description
    kålrabi
  • image description
    majroe
  • image description
    ræddike
  • image description
    rødbede
  • image description
    havrerod
  • image description
    skorzonerrod

Gulle og de andre rødder - arter af rodfrugter

Du har en dejlig køkkenhave med grøntsager fra mange familier. I hver familie er der forskellige arter. der er især mange forskellige arter af rodfrugter.

Opgave:

Du skal i din have finde forskellige arter af rodfrugter til din aftensmad.

Her er de grøntsager du har sået – hvilke mon er rodfrugter? Husk rodfrugter er grøntsager, hvor man spiser roden.
find alle rodfrugterne.

  • Bælgplantefamilien: ært, havebønne,
  • Korsblomstfamilien (kål-familien): kinakål, kålrabi, majroe, ræddike
  • Natskyggefamilien: kartofler
  • Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, knoldselleri, persillerod
  • Liljefamilien: løg, porre
  • Salturtfamilien: rødbede
  • Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod
  • Græsfamilien: majs
  • image description
    ært
  • image description
    havebønne
  • image description
    savojkål
  • image description
    havrerod
  • image description
    kålrabi
  • image description
    majroe
  • image description
    ræddike
  • image description
    kartoffel
  • image description
    gulerod
  • image description
    pastinak
  • image description
    knoldselleri
  • image description
    persillerod
  • image description
    løg
  • image description
    porre
  • image description
    rødbede
  • image description
    hovedsalat
  • image description
    havrerod
  • image description
    skorzonerrod
  • image description
    majs

Rodfrugter i butikken

Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter.
Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. Kig eventuelt på hylderne med konserves. Lad eleverne skrive ned og evt. tage fotos. I kan vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, er det også en mulighed. Husk at bede om tilladelse fra forretningen!

Udover at få en optegnelse over, hvor mange forskellige rodfrugter de kan finde, skal de gå på en særlig gulerodsjagt – kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken, f.eks. økologiske/ikke økologiske, snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v?

Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et skema til udfyldning (findes under opgaver)

Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen.
Køb forskellige gulerødder til smagsprøver og en ekstra portion til saftfremstilling (én stor, eller to pr. elev)

Forslag til aktiviteter tilbage i klassen:

  • Brug fotos til en power-point præsentation af arter.
  • Sans med rodfrugter (se nedenfor).
  • Gulerodslaboratorium (se nedenfor).
  • Saft af rodfrugter. Saften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt.

Du skal nu en tur i supermarkedet, hos grønthandleren eller den lokale købmand for at finde rodfrugter.

  1. Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i supermarkedet. Notér navn og tag billede. Kig i grøntafdelingen med friske grøntsager og kig i fryseren med frostvarer.
  2. Gulerodsjagt. se hvor mange udgaver af gulerødder, der er. skriv ind i skemaet. Aftal med din lærer, hvilke produkter I skal købe med hjem til klassen til gulerodslaboratorium.

Sans med rodfrugter

Der er mulighed for at lave et sanse-laboratorium, hvor alle sanserne kommer i brug.

Lugtesansen

  1. Bland rodfrugterne. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i bunker med andre af samme art ved at snuse sig frem.
  2. Beskriv lugten og før det i skema.

Smagssansen

  1. Smag på stykker af rodfrugter. I rå, kogt eller stegt version.
  2. Sammenlign evt. frisk tilberedte rodfrugter med nogle på frost eller dåse (som I så i supermarkedet)

Høresansen

  1. Hvilken rå rodfrugt har den bedste knaselyd?
  2. Hvilken måde skal rå gulerødder serveres på for at give den mest eller mindst knasende lyd? Skær ud på forskellige måder.

Følesansen

  1. Diskuter konsistens af rå og tilberedt rodfrugt
  2. Bland rodfrugter. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i bunker med andre af samme art ved hjælp af at føle sig frem.

Synssansen

  1. Er der forskel på farven af den rå og den tilberedte rodfrugt? 2.Mal med saften fra rødderne. På akvarel-papir

Gulerodslaboratorium

Til gulerodslaboratoriet findes et skema, som børnene skal udfylde. Leg gerne forskere og overvej sammen med eleverne, hvordan de kan redegøre for deres resultat.
Brug alle de gulerodsvarianter, I valgte at tage med fra butikken. Har I ikke været i butik, må der alligevel købes forskellige gulerodsprodukter ind til dette laboratorium. Gulerodslaboratoriet kan eventuelt udføres under afsnittet om sorter.

Giv point. 1-5. 1 er det højeste.

Vurdér: rå gulerødder

Vurdér: kogte gulerødder